stress

Veletablerede flygtningeforældre presser deres børn ud i stress og depression på studierne

”Op med dig, du laver ingenting. Du får ikke et godt liv”. Sådan råber min mor ad mig, hvis jeg bare sidder 2-3 timer i sofaen og slapper lidt af. Jeg orker ikke presse mig selv hele tiden. Men hun forstår det ikke og jeg mærker så meget stress.

Udtalelsen kom fra en studerende, hvis forældre kommer fra Mellemøsten. Hendes forældre kom til Danmark for 17 år siden som flygtninge. I bagagen havde forældrene krigsoplevelser, men også gode uddannelser og de har siden klaret sig selv i Danmark.

Udenpå er de en succes – indeni har de kaos og stress

Gennem de sidste par år, har vi hjulpet flere studerende med anden etnisk herkomst. De læser ofte på nogle af de mest prestigefyldte og hårde uddannelser her i landet. Udefra set er de en kæmpe succes, men indeni dem er der kaos og stress.

Generaliseret set, oplever vi på klinikken, at flygtningeforældre presser deres voksne børn til høje uddannelser og har en stor frygt for at deres børn ikke lykkes med uddannelsen.

Du skal ikke have et sabbatår, så bliver du doven

En studerende fortalte at han siden folkeskolen har dygtiggjort sig, og endda i sommerferier i gymnasiet og på den videregående uddannelse taget sommerkurser. Kun for at vise forældrene at han vil have succes og gøre det godt.

Efter gymnasiet måtte han ikke få et sabbatår, puste lidt ud eller få nye input med rejser eller erhvervsarbejde. ”Du går i stå og du bliver ikke til noget”, sagde forældrene. De var bange for at hvis de ikke pressede den studerende ind i loopet hele tiden, ville det ende galt.

Dårlige forældre eller bange forældre?

Det interessante er, at når jeg går ind i familiehistorien, så gemmer der sig altid en nøgle til forståelse for, hvorfor flygtningeforældre presser deres børn til uddannelse. (altså de studerende vi møder på klinikken). Og forældrene gør det ikke af ond vilje. Der tegner sig ofte 3 grunde til at de presser deres børn.

1. Forældrene fik aldrig selv brugt deres universitetsuddannelser

Denne forældre kom til Danmark med en god uddannelse, men fik den aldrig brugt. De fandt ikke fodfæste på arbejdsmarkedet fordi man ikke anerkendte uddannelsen her i Danmark. Måske fik de fabriksarbejde eller tog en kort uddannelse her i Danmark inden for service- eller sundhedsområdet.

Derfor er det vigtigt for denne forældre, at deres børn får en god dansk uddannelse, så deres børn får muligheden og måske ikke havner i samme situation som dem selv.

2. Forældrene vil vise ”Danmark” at man kan regne med dem

Disse forældre har mødt den side af Danmark; sagsbehandlere og arbejdsmarked, hvor de skal vise at de vil arbejde. De skal ikke hvile på velfærdssystemet og derfor skal man vise at man kan og vil arbejde.

Disse forældre har altid gang i mange aktiviteter, både på deres eget arbejde, men også i fritiden som frivillig. De har svært ved at være i ro og deres identitet er at være i bevægelse og være en aktiv ”god dansker”.

3. Krigstraumer presser forælderen og barnet

Flere af de studerende vi møder har forældre med krigstraumer. Nogle af forældrene er åbne omkring de mentale belastninger de har fra deres hjemland. Andre vil ikke og har aldrig talt om deres mørke oplevelser.

Disse forældre har mange gange mere stress, har tendens til at fare op og skælde ud. De gør det ikke af ond vilje. Det er deres ptsd (posttraumatisk stress), deres traumer og de mentale ar de har, der trigger forskellige situationer.

Disse forældre vil gerne bare have ro i deres liv, have mindst muligt stress og derfor er det vigtigt for dem, at vise at deres børn hele tiden er på vej til succes, så de kan klare sig selv og få et godt liv.

Dette hjælper vi de studerende med

I disse situationer er det vigtigt at vi forholder os til den studerendes kultur, hierarkiske familiemønstre og forhistorier.

Vi spørger de studerende om:

  • Er det muligt at du kan tale med dine forældre, om hvorfor de har så svært ved at se deres barn slappe lidt af, når de objektivt set, altid klarer sig godt og får super resultater på studierne.
  • Kan I tage en snak, om hvad I lægger i sætningerne ”slappe af”, ”lave ingenting”, ”pauser”, ”fritid”, ”sabbatår” og på den måde få nuanceret jeres tanker og måske komme til at forstå hinanden bedre.
  • Hvad vil det betyde for dig, hvis du aldrig giver dig selv pauser eller får lov til at slappe lidt af, holde fri i weekender eller hele tiden føle at du skal præstere? Hvordan vil din hjerne eller krop få det?
  • Hvilket liv vil du gerne have og tror du der kan være flere veje til at opnå det liv du og dine forældre ønsker for dig?

SKAL VI HJÆLPE DIG?
Vi har erfaring med forældre med krigstraumer

I 3 år har jeg arbejdet med flygtninge udsat for tortur og krigstraumer. Her har jeg mødt flygtninge fra østlandene og flere muslimske lande.

Derfor har jeg en forforståelse af forskellige kulturer og hvad der præger opfattelsen af familiemønstre. Men også hvad traumer gør ved ellers veletablerede forældre, der har været i Danmark i mange år.

Har du brug for at spørge om vi kan hjælpe dig med mere studietrivsel, kan du altid skrive til os. Det er helt gratis.

Du kan skrive til thomas@spine.dk

Hvem er vi på klinikken?

SPINE har siden 2005 haft fokus på unges mentale trivsel. VI har speciale i unge, studerendes studieliv og hvordan du er den allerbedste version af dig selv i det liv du har.

Med over 7000 timers individuelle samtaler bag os, trækker vi på årelang erfaring og har stor succes med vores metoder og tilgang til unge.

Læs mere om os her

reeksamen

Disse fire typer af studerende skal til reeksamen i august. (Hvilken type er du?)

Øv… Ingen sommerferie (igen i år).  Det er oftest disse 4 typer studerende, der skal til reeksamen i august. Hvilken type er du, og se hvordan du består.

Se hvilke typer, der oftest dumper eksamen, hvilke årsager det skyldes, og hvordan vi får dem til at bestå reeksamen.

1) ”Jeg blankede med fuldt overlæg-typen”

Denne studerende går efter et så højt gennemsnit som muligt. Det er vigtigt for jobmulighederne, at snittet er højt, og derfor kan bare ét dårligt resultat ikke accepteres.

Årsag: De studerendes eksaminer ligger så tæt, at de ikke kan nå at læse tilfredsstillende op på det hele. Derfor blanker de bevidst og går ikke op til eksamen.

Vores hjælp er: Vi skal styre disse studerende lidt. For de har et stort drive og høje mål. Men de skal lære at inddrage restitution og strategisk hvile, så de orker at peake igen 5-7 uger efter sidste eksamen. Struktur, restitution og optimering af at være bedst på dagen er vores fokus og indsats.

2) ”Jeg har så meget eksamensangst-typen”

Her handler det om evnen til at præstere, når det gælder. Mange studerende er decideret bange for at gå til eksamen.

Årsag: Den studerende er styret af negative tanker om sig selv, har katastrofetanker om konsekvenser af at dumpe. Fokus er på de forkerte ting, og det gør, at denne type har mange nederlag med i bagagen, når vi møder dem.

Vores hjælp er: Vi deler hurtigt hjælpen op i 3 faser: 1. fase er at forstå, hvorfor man er bange for eksamen. Hvilke trigger-tanker præger den studerende. 2. Fase bliver at rette fokus ind på det rigtige. Hvad skal den studerende præge og påvirke lige nu i dag, i morgen og frem til eksamen (masser af struktur). 3. fase er klargøring til eksamen, så de topper på dagen med ro i maven (og de består med godt resultat).

3) ”Jeg har stress og kan slet ikke overskue noget-typen”

Denne studerende møder vi (desværre) ofte, og det er tungt for denne studerende at dumpe. Følelsen hos vedkommende er opgivenhed, træthed, tristhed og spørgsmålet: ”Magter jeg det her mere?”.

Årsag: Ofte har det været et turbulent semester med både private og studiemæssige udfordringer. Belastningerne er blevet større end ressourcerne, og derfor bliver læseperioden mere overlevelse end fordybelse.

Vores hjælp er: Vi skal akut have styr på hvile, restitution og struktur. Vi skal have sat et psykisk plaster på den studerende, så reeksamen bestås. Lige efter reeksamen (som de består), mødes vi igen for at lægge sundere og bedre planer for det nye semester.

4) Jeg har ikke taget det alvorligt nok-typen”

Denne type studerende kan godt snyde lidt, når de sidder i stolen. For de kan virke lettere ligeglade og overfladiske. Men bag det gemmer sig ofte magtesløshed, tabt motivation og flovhed.

Årsag: Denne studerende har ikke lært at søge hjælp, når noget ikke kører optimalt. De distancerer sig fra problemet eller joker om det. De går for længe med studieproblemer, så de ender med at dumpe eksaminer.

Vores hjælp er: Hurtigt væk med skyld, skam og selv-nedvurderende tanker. I fællesskab får vi en forståelse for de tankemønstre, denne studerende har i sig, og så tager vi fat på nye gode vaner. Vaner for motivation, viljestyrke, ejerskab, og så genskaber vi troen og lysten til at give den en skalle til reeksamen.

Skal vi også hjælpe dig til at bestå din re-eksamen?

På 6 år har alle de studerende, vi hjælper, bestået deres reeksamen. Flere af dem med (overraskende for sig selv) høje karakterer.

Vi kan få styr på din psyke, dit overblik og lave planen for, at det lykkes, også på kort tid. Og så har vi lige så gode resultater med online samtaler, som hvis vi mødes på kontoret i Århus.

Du kan skrive til os og spørge, hvordan vi også kan hjælpe dig. Det er helt gratis. Skriv til tine@spine.dk.

Få mere indsigt i, hvordan du består din reeksamen:

Guide til at bestå din re-eksamen

Bestå re-eksamen, hvis du er dumpet eller har blanket

bestå reeksamen

Guide til at bestå din reeksamen og samtidig få lidt sommerferie

Er du så uheldig at dumpe en eksamen, guider denne artikel dig igennem processen, så du bliver klar til reeksamen og består.

Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape

Du har knoklet, læst, øvet, skrevet, og du går til eksamen. Det kan være mundtligt eller skriftlig eksamen, og så sker det, som ikke må ske: Du dumper din eksamen.

Disse tre trin giver overblik over, hvorfor du dumpede din eksamen

Trin 1: Evaluering af læseperioden og din præstation

Du kan ikke forbedre dig, ændre på noget eller finde motivationen til at samle handsken op igen, hvis du ikke laver en evaluering af forløbet.

1. Spørgsmål – Hvad gjorde du super godt?
Her skriver du alt det, der har fungeret for dig under læseperioden og til din eksamen. Hvad har været godt, føltes rart, fungeret, så du har husket bedst muligt, fået øvet dig bedst muligt. Hvor har du bare været super god?

2. Spørgsmål – Hvor var du ikke så god?
Her svarer du på, hvor i processen det ikke har fungeret for dig, og hvad der skete til din eksamen, som ikke må gentage sig.

Listen kan være lang, så du får lidt hjælp:

• Du er gået for sent i gang og har ikke nået at blive klædt godt nok på.• Du er faktisk bange for at få succes.

Læs artiklen: Derfor tør du ikke få succes

• Du har haft for mange forstyrrende elementer i dit privatliv, der også har taget fokus og suget din energi og arbejdsevne.
• Du har ikke fået øvet dig nok, din formidlingsevne er ikke bevidst og forfinet nok.
• Du har ikke redskaber til at styre dit spændingsniveau, når det gælder = du bliver alt for nervøs.
• Du har ikke gode nok studieteknikker til at læse, huske og prioritere dit pensum.

3. Spørgsmål – Hvad vil du tilføje af nye perspektiver til reeksamen

Her får du mulighed for at ”ringe til en ven”. Du indser måske, at du bliver nødt til at gøre nogle ting anderledes. Dette kan du måske gøre til næste reeksamen.

Du får her lidt hjælp til, hvad det kan være:

• Jeg skal have professionel hjælp til at styre min eksamensangst.
• Jeg skal ikke være så social under min læseperiode/forberedelse.
• Jeg vil gerne lære flere formidlingsteknikker og være i ro, når det gælder.
• Jeg skal have så lidt forstyrrende elementer i min hverdag, når jeg læser.
• Jeg skal have styr på min overspringshandlinger, så jeg ikke spilder tiden.
• Jeg skal have mange flere pauser i løbet af dagen, så jeg ikke mister energien allerede kl. 13.00.
• Jeg skal huske min restitution hver dag – jeg vil gå en tur, mediterer, spise sundt mad, sove 7-8 timer hver nat, og så vil jeg tænker pæne og gode tanker om mig selv.

Trin 2: Nu lægger du en slagplan frem mod reeksamen

Nu skal du have lagt en slagplan for, hvad du skal nå og gøre frem til din reeksamen. Hvad vil du gøre og nå hver uge, hvordan vil du bygge din dag op, så du udnytter din indre rytme, så du får mest muligt ud af din indsats hver dag? Og lov mig at være realistisk, når du laver planen.
Ingen desperate planer eller overnaturlige tidsskemaer. De holder aldrig, og du ved det godt selv.

Trin 3: Værktøjet, hvis det går galt frem mod reeksamen

Nogle studerende, jeg arbejder med, er så presset af lang tidsbelastning, manglende restitution, og de er så drænet for energi, at vi må lave en ny plan, når de er gået i gang med deres reeksamen.

Hvis du havner i den situation, skal du indkalde dig selv til et krisemøde.

Der er kun et punkt på dette møde

  1.  Hvad er det, der gør, at jeg simpelthen ikke får det maksimale ud af min forberedelse til reeksamen?

Gå tilbage til trin 1 (igen).

Vi prøver lige igen, ny evaluering. Her skal du måske kigge endnu mere indad, være endnu mere ærlig og træffe nye valg.

Disse elementer vil oftest få dig til at bestå din eksamen igen

• Lav en analyse af, hvorfor du dumpede. Det fik du hjælp til i det ovenstående.
• Lav en procesguide til, hvordan du består
• Du skal lære at være helt i ro, når du skal præstere dit allerbedste
• Giv dig værktøjerne til at formidle dit stof på en overbevisende måde
• Skab overblik over, hvordan du håndterer private udfordringer og får fokus på din reeksamen.
• Lær dig selv at fokusere, når det gælder

Skal vi også hjælpe dig til at bestå?

Mange gange hvert år får vi studerende til at bestå deres reeksamen. Faktisk er vi tæt på 100 % succesrate. Så uanset hvor håbløst det ser ud lige nu, så har vi erfaringen, metoderne og værktøjerne til, at du kan bestå din næste reeksamen.

Skriv til tine@spine.dk og hør, hvordan vi også kan hjælpe dig.

Adresse

Marselis Boulevard 1
8000 Aarhus C

Kontakt

T: 2894 5925
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2020 © SPINE - INFO