Eksamensperioden

Hvad alle studerende bør vide om optimering af eksamensperioden

Hvad alle studerende bør vide om optimering af eksamensperioden

Hvis du vil have de bedste resultater i eksamensperioden, er det vigtigt, at du har det rette mindset og redskaberne til at levere, både i eksamensperioden og til hver eksamen.

Denne podcast giver de allerbedste værktøjer og metoder, jeg har forfinet igennem mange år. Det er de samme metoder, jeg bruger og giver elever og studerende, når de kommer på klinikken i SPINE, eller når jeg holder foredrag rundt om i Danmark.

Eksamen er ikke noget, du går til. Det er noget, du træner til!

Lyt til podcasten her:

Eller lyt til podcasten og alle vores andre podcasts i iTunes på vores podcastkanal

I podcasten får du viden om:

  • Hvorfor får du ikke succes, selv om du knokler?
  • Hvorfor tænker du, som du gør.
  • Kønsforskelle i håndtering af eksamener.
  • Ting du skal gøre FØR læseperioden.
  • Disse ting gøre de smarte studerende UNDER læseperioden.
  • Hvordan du kan træne din viljestyrke på 10 sekunder.
  • Hvordan mobilvaner smadrer din indlæring.
  • Ting, du kan gøre for at forbedre skriftlig eksamen.
  • Ting, du kan gøre for at styrke den mundtlige eksamen.

Her henter du pdf-filen: Ugens vigtigste møde – med dig selv.
Det bruger du til at planlægge dine uger under eksamen. Måden du bruger det på, forklarer jeg i podcasten.

Vil du have mere til at optimere din eksamen?

Jeg samlet disse artikler og podcasts, du også vil synes om – alle materialerne er gratis for dig.

DETTE ER EPISODE 2 TIL DENNE PODCAST100 % KLAR TIL SELVE EKSAMENSDAGEN

Lyt også til: 

Podcast: Brug dit kropssprog til mere power til eksamen

Podcast: Eksamenspower food til din læseperiode og eksamensdagen

Artikel: Jeg har ingen motivation til mit studie nu

Har du brug for personlig hjælp til eksamen?

Vi har i 16 år hjulpet studerende til de bedste eksamensresultater og optimalt studietrivsel. 

Tøv ikke med at skrive til psykoterapeut Tine Persson og hør hvordan vi også kan hjælpe dig.

Skriv til Tine Persson på tine@spine.dk

skriveblokering

Skriveblokering? Få førstehjælpen, hvis du skriver større skriftlige opgaver. (3 øvelser får dig i gang igen).

Skriveblokering? Få førstehjælpen, hvis du skriver større skriftlige opgaver. (3 øvelser får dig i gang igen).

skriveblokering

Skriveblokering kommer, når du har siddet i 8 timer foran din computer og intet har fået skrevet. Du er frustreret, føler dig utilstrækkelig og er plaget af dårlig samvittighed. Kender du det?

Skrevet af psykoterapeut Tine Persson, SPINE – Institut for mental sundhed. 

I denne artikel får du 3 øvelser, som du kan gøre brug af, hvis du føler at opgaven er gået i hårdknude og ikke kan se en løsning på problemet.

Skriveblokering opstår, når du trykker på speederen og bremser samtidig

Der er en stor gruppe af studerende, som ikke tillader sig at holde en pause for at få fornyet energi, et nyt perspektiv eller større overblik, selvom de sidder fast og kæmper med at skrive på det samme stykke igen og igen. Det er ikke logisk, men sandheden.

Læs også denne artikel: Ingen motivation til studiet – genstart energien sådan her

I stedet for at ændre strategi efter et par timer, presser de studerende sig nyttesløst for at dulme deres dårlige samvittighed og i håbet om, at løsningen kommer som et lyn fra en klar himmel.

Årsagerne kan være mange, men der findes en løsning

Der kan, som nævnt, være mange gode grunde til, at vi oplever mentale blokeringer, der kommer til udtryk ved udskydelse af opgaver, overskridelse af deadlines, modvilje mod projektet eller en skriveblokering.

Denne oplevelse kan være pinefuld og frustrerende, hvis du blot sidder og venter på, at du finder fodfæste igen, mens tiden bare går og går. Du kan derfor lige så godt kaste dig ind i kampen, finde alternative løsninger og dermed ændre strategi.

Hvordan kommer du videre mentalt, hvis du har en stor skriveblokering?

Når du oplever en mental blokering handler det om, at blive bevidst omkring, hvad det er der sker.

For at hjælpe dig på vej kan du derfor stille dig selv 2 spørgsmål:

Spørgsmål 1:

Hvorfor er det præcist, jeg er gået i stå? (mangler jeg overblik eller struktur, har jeg for lidt energi, stiller jeg for høje krav til dét stykke tekst, som jeg er i gang med at producere?)

Spørgsmål 2:

Hvordan kan jeg ændre på nogle af de punkter fra spørgsmål 1, så jeg finder fokus og motivation til at skrive igen?

Hvis du mangler inspiration til, hvordan du kan sætte gang i skriveprocessen, får du herunder 3 øvelser, som du kan prøve kræfter med.

Få også: Genvind din koncentration med denne wow-øvelse

3 førstehjælpsøvelser, når du rammes af skriveblokering

#1: Non-stop-skrivning uden afbrydelse – du kan altid skrive noget!

En del studerende går i stå i skriveprocessen, fordi de udelukkende har fokus på produktet og stiller (for) høje krav til tekstens indhold. Med denne øvelse er det derfor vigtigt, at du giver tilladelse til, at dine tanker kan udfolde sig på skrift, mens du samtidig skubber din indre kritiker i baggrunden.

Sådan gør du:

  • Find en blok papir og en god blyant, eller åben et tomt word-dokument, og skru helt ned for lyset på skærmen.
  • Sæt et ur på eksempelvis din telefon, og skriv nu uafbrudt i de næste 10 minutter. Det er ikke tilladt at holde pause, læse korrektur eller rette i teksten undervejs. Hvis du ikke ved, hvad du skal skrive, kan du eksempelvis skrive ”nu er jeg gået i stå, jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive.”
  • Når uret ringer, er det tid til at bearbejde skrivningen. Læs derfor først hele tekststykket igennem, og understreg derefter vigtige pointer, som du kan skrive mere sammenhængende om.

Formålet med denne øvelse er, at der gives tilladelse til at producere tekst i et givent tidsrum uden tanke på hverken kvalitet eller korrektur. Du kan også prøve at lave øvelsen elektronisk her.

#2: Visualisering af indhold:

Er du gået i stå, fordi du mangler overblik og struktur og ikke helt ved, hvor du skal begynde?

Her kan det være en god ide, at brainstorme ved at tegne mindmaps eller bruge post-its med overskrifter som redskab til at strukturere dine tanker i forhold til tekststykkets indhold og form.

Målet er at skabe et mønster af dine tanker omkring det givne afsnit, som du sidder og skriver på. Dette kan være med til at sikre et visuelt overblik, som kan være retningsgivende i forhold til, hvad formålet er med de enkelte tekstdele, og hvordan de hænger sammen.

Sådan gør du:

  • Tag eksempelvis udgangspunkt i titlen eller emnet for det afsnit, som du sidder og skriver på. Notér det på en post-it og placér den på en tom væg eller midt på bordet, hvor du sidder.
  • Find overskrifter til de vigtigste pointer, og notér dem enkeltvis på hver sin post-it, så du ved, hvad der er essentielt at få skrevet frem.
  • Når du er færdig med overskifterne kan du begynde at skrive stikord på dine post-its, så hver overskrift får en række underpunkter.
  • Prøv herefter på baggrund af dine stikord at udforme hele sætninger, som knytter de enkelte stikord sammen.
  • Til sidst kan du forsøge at strukturere dine post-its i forhold til, hvordan du på nuværende tidspunkt tænker teksten skal disponeres.

Fordelen ved denne øvelse er, at du hele tiden bevæger dig fremad i skriveprocessen og langsomt får mere og mere indhold og struktur i det enkelte afsnit.

#3: Fra talesprog til skriftsprog

Af erfaring ved vi, at det er nemmere at tale end at skrive, og det kan du udnytte, hvis du rammes af en skriveblokering.

Ofte er det ikke manglende viden, der er årsag til, at du er gået i stå, men i højere grad at du har (for) meget stof, som du har svært ved at kanalisere ud. For at afhjælpe dette kan det være en idé, at du i første omgang fortæller om, hvad du har på hjertet, da det kan være med til at hjælpe skriveprocessen på vej bagefter.

Sådan gør du:

  • Start med at optag din monolog med dig selv, enten på din telefon eller på din computer.
  • Du kan begynde din monolog ved at sige: ”I dette afsnit vil jeg gerne…” eller ”Dét, jeg gerne vil skrive om, er…”
  • Når du er færdig med optagelsen, er det tid til at gennemlytte og skrive de vigtigste pointer ned. Dette kan du bruge som 1. kladde eller som grundlag for en disposition.

Selvom øvelsen muligvis kan virke lidt kunstig fra begyndelsen, bliver det lettere med lidt øvelse. Fordelen med øvelsen er også, at du kan få dine tanker ned på papir, før du begynder at kritisere og korrigere.

Smart øvelse: Få mere viljestyrke på 10 sekunder

Mange studerende har nemlig en tendens til, at de allerede begynder at kritisere og vurdere, inden de nærmest har skrevet deres første linje. Det gælder derfor altid om at producere først og dernæst kritisere, vurdere og revidere.

Skal vi hjælpe dig videre i skriveprocessen?

I øjeblikket arbejder vi med en del studerende rundt om i landet, der er kørt fast i opgaven, og som har brug for hjælp til at komme videre.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har behov for at vide mere om, hvordan vi konkret kan hjælpe dig. Skriv en mail til tine@spine.dk.

pårørende

Pårørende til én med spiseforstyrrelse – Hvad kan jeg sige og gøre rigtigt?

Pårørende til én med spiseforstyrrelse – Hvad kan jeg sige og gøre rigtigt?

Denne artikel har samlet 7 vigtige pointer, som kan guide dig, hvis du er pårørende til en person der lider af en spiseforstyrrelse eller som har fået et forstyrret forhold til mad.

Skrevet af Michèle Licht, Cand.pæd. i pædagogisk psykologi og frivillig rådgivningskoordinator i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS)

Mange pårørende er rigtig bange for at sige eller gøre noget forkert. De føler sig magtesløse i en unfair kamp mod spiseforstyrrelsen, og har ofte brug for konkrete råd og vejledning til, hvordan de bedst kan hjælpe og støtte.

De 7 pointer du som pårørende kan tage udgangspunkt i er:

#1 Lyt og anerkend
Det er vigtigt at være lydhør og anerkende, at vedkommende har det rigtig svært. Prøv derfor bare at lytte og anerkend personens oplevelse uden at være fordømmende, irettesættende, bebrejdende eller bagatellisere problemet.

I samme serie (artikel): Spot en spiseforstyrrelse hos dig selv, og andre

#2 Giv tryghed, støtte og omsorg
En person med en spiseforstyrrelse har brug for stabil tryghed, og det kan derfor være en god ide at italesætte, at du er klar til at hjælpe og støtte. Mød det som, hvis personen græd. Vis omsorg, spørg hvad vedkommende har brug for og forsæt med at tilbyde din støtte undervejs i processen.

#3 Undgå vrede, frustration og trusler
Vrede og frustration kommer ofte til udtryk som et resultatet af, at det er utrolig opslidende og frustrerende at være vidne til, at ens pårørende er ramt af en spiseforstyrrelse. Det er helt normalt at have disse følelser, men det er vigtigt at kanalisere denne vrede og frustration over i andre netværk, som personen ikke er en del af.

#4 Fokusér på andet end krop og vægt – tilstræb i stedet dialog om det indre
Om end det kan være velmente komplimenter eller bemærkninger, bør du undgå at kommentere på vedkommendes vægt eller udseende. Dette kan nemlig risikere at fodre spiseforstyrrelsens logik om, at udseende er det vigtigste. Spørg i stedet ind til, hvordan personen har det.

I samme serie (podcast): Sundhedsfreak eller spiseforstyrrelse?

#5 Lad ikke maden få magten
Mad fylder i forvejen alt i vedkommendes bevidsthed og derfor kan det være en god idé at flytte fokus væk fra maden, så spiseforstyrrelsen ikke bliver styrende i jeres dagligdag. Vær naturlig i jeres samvær, tal om hverdagsting og forsæt som hidtil med jeres vante madvaner, hvad angå tidspunkt, sted og menu.

#6 Acceptér behovet for kontrol
Personer der lider af en spiseforstyrrelser har ofte behov for at føle, at de har kontrol. Situationen bliver derfor ofte kun forværret, hvis vedkommende får en fornemmelse af, at andre forsøger at overtage kontrollen.

I samme serie (artikel): Er det en spiseforstyrrelse – Disse 3 kendetegn er vigtige

#7 Husk dig selv – lev dit eget liv
Al opmærksomhed og energi er ofte rettet mod vedkommende, der har en spiseforstyrrelse. Men det er vigtigt, at vi husker at hjælpe os selv før vi hjælper andre – ligesom med iltmasken på flyet. Som pårørende har vi en yderst vigtig rolle, men vi skal huske at drage omsorg for os selv, så vi ikke selv går ned med flaget.

Har du brug for mere information, råd eller vejledning?

Du er altid velkommen til at kontakte os på info@spine.dk, hvis du har brug for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig som pårørende.

[contact-form-7 id=”5123″ title=”contact 3”]

Adresse

Marselis Boulevard 1
8000 Aarhus C

Kontakt

T: 2894 5925
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2020 © SPINE - INFO