Lær at fokusere rigtigt på din karriere, fremfor at holde alle døre åbne til fremtiden.
Når jeg taler med elever på ungdomsuddannelser og studerende på videregående uddannelser siger de næsten det sammen og tæt på ordret: Jeg vil bare gerne have et så højt snit og resultat som muligt, så alle døre står åbne når jeg er færdigeller gør det så godt i mit første job.
Samtidig er der utrolig mange der ikke kan svare på, hvilke døre de måske tænker de vil gå ind ad når de er færdige eller hvilken vej de vil gå i deres arbejdsliv.
Dages gæst stiller spørgsmålstegn ved det åbenlyse at fokusere på, at have så mange muligheder åbne og om det faktisk er vejen til det bedste valg af arbejde og karrierer.
Vi ved præcist, hvordan du har det, når du kontakter os. Du har prøvet i lang tid selv at klare problemerne, og du har ledt på nettet efter værktøjer til at klare dine udfordringer selv. Men nu vil du have hjælp fra nogen, der ved noget om det.
Gennem 14 år og over 7000 individuelle samtaler med mennesker, der har haft angst, stress, depression, eksamensangst, motivationskriser, livskriser – så ved vi, hvad der skal til for, at du får det godt igen.
Du kan altid skrive til os og spørge, hvordan vi også kan hjælpe dig. Det koster ikke noget.
Hvor holder SPINE til? Vi har klinik helt centralt i Århus. Det er nemt for dig at køre hertil i bil, og mange studerende cykler eller går hen til os.
Kan man kun få jeres hjælp, hvis man kommer til Aarhus? Nej, vi har online samtaler med elever og studerende fra hele Danmark. Så du kan sidde lige præcis, hvor på jordkloden du vil, og vi kan hjælpe dig lige så godt, som hvis du var her på klinikken. Vi har samtaler med studerende, der er i 5 forskellige lande lige nu. P.t. er ca. 40 % af vores samtaler online.
Kan man parkere i bil? Ja, du finder altid en p-plads i Ceres Huset, der ligger 80 meter fra klinikken.
Hvor mange gange skal man komme? Det bliver vi tit spurgt om, og det er svært at svare på. Men hvis det er eksamensangst, er det oftest 2-5 timer. Er det stress eller angst, er det oftest 5-12 gange.
Tit folder historien, du kommer med, sig ud, og du finder måske ud af, at der er mere i rygsækken, end du lige havde regnet med. Men vi aftaler hele tiden, hvad formålet med samtalerne er, og vi lader dig ikke sidde en time for meget i vores stol. Vi er effektive, og vi passer på dine penge.
Sidder man bare og snakker om sin barndom så? Nej, det gør man slet ikke. Vi bruger nyeste metoder inden for terapi, mentaltræning og mental trivsel. Vi kommer godt rundt om, hvem du er, men vi bruger ikke timevis på at tale om din barndom.
Vores erfaring er, at når vi skaber BEVIDSTHED hos dig, så får du mere EJERSKAB, som giver øget tro, motivation og viljestyrke, og så giver vi dig HANDLEKRAFT til at ændre de udfordringer, du befinder dig i.
Vi ved, at hvis terapi skal hjælpe, skal du tage ansvar, og terapien skal være fremadrettet. Derfor har vi en så en stor succesrate med vores klienters udfordringer. Det tør vi godt sige helt åbent, også selv om vi kommer fra Aarhus.
Skal man komme hver uge? Nej, slet ikke. Vi har god erfaring med, at man kommer hver 14. dag, og nogle gange også hver 3. uge. På den måde kan du nemmere arbejde med de ting, vi tænker, du skal øve, prøve, undgå eller lave om på. Vaner tager tid, og det ved vi.
Hvad koster det? Det koster 700 kr. pr. time og er faktisk ret billigt, ift. hvor stor effekt vi kan lave for dig og dit studieliv. Vi er sådan nogle terapeuter, hvor man lige kan sende en mail eller sms og spørge os om noget imellem samtalerne. Eller du sender måske en status til os, som vi så svarer på. Det koster ikke noget og fremmer kun processen frem mod de mål, du har. Læs mere om priser her
Start med at spørge, hvordan vi også kan hjælpe dig. Det koster ikke noget.
Denne artikel er udfærdiget i samarbejde med TEXTA ApS, som er et content bureau fra Århus
Når det gælder skriftlige eksaminer, er der en lang række sproglige ting og sager, du gerne skal have styr på. Har du dét, er der væsentligt større chancer for, at du klarer dig godt.
Især når der er tale om sprogfag, er det godt at være skarp på tegnsætning og sproglige faldgruber, men det er en fordel stort set uanset hvilket fag, du skal op i. Her får du en gennemgang af fem regler, du skal kunne.
Regel nr. 1: Er der kun ét grundled, skal der kun være ét komma
Du har med stor sandsynlighed lært, at der skal sættes komma, hvis du har to udsagnsled i en sætning. Det gælder imidlertid kun, hvis du også har to grundled. Du kan altså ikke nøjes med at kigge efter udsagnsled for at afgøre, hvorvidt der skal være et komma i en sætning eller ej.
Har du en sætning med to udsagnsled, som henviser til det samme grundled, skal der ikke være et komma i sætningen. Du skal altså kun sætte komma, hvis der er to sæt både af grundled og udsagnsled.
Eksempler på korrekt kommatering: ”Vi glæder os meget til festen, og vi håber på at se jer.” ”Vi glæder os meget til festen og håber på at se jer.”
”Jeg kan ikke komme i dag, og jeg kommer heller ikke i morgen.” ”Jeg kan ikke komme i dag og kommer heller ikke i morgen.”
Regel nr. 2: Sammensatte navneord skrives i ét
På dansk skrives sammensatte navneord i ét. Ganske enkelt. Der er imidlertid mange, der undlader at følge denne regel, og derfor skal den nævnes.
Grunden til forvirringen kan sandsynligvis være, at vi i dag i høj grad bruger engelsk i kommunikationen, og at man på engelsk ikke skriver sammensatte navneord i ét.
Uanset hvor langt et navneord end måtte blive, gælder det dog, at det altid skal skrives ud i ét på dansk.
Eksempler på sammensatte navneord: Postbudscykeltaskeremme. Eksamensopgaveguide. Parkeringsbøderykker.
Regel nr. 3: På dansk bruger man (som udgangspunkt) ikke apostrof ved genitiv
Endnu en unode, der er kommet ind i det danske sprog grundet det engelske, er at bruge apostrof ved genitiv. Det gør man på engelsk, og derfor er der mange, der også er begyndt at gøre det på
dansk. I visse tilfælde er det da også korrekt at bruge en apostrof, men som hovedregel skal du ikke gøre det på dansk.
Det gælder, at du skal bruge apostrof, hvis det ord, der skal stå i ejefald, ender på s, x eller z. Er der tale om en forkortelse, der ikke ender på et punktum, skal du også tilføje -’s for at få den rette ejefaldsform. Det samme gælder, hvis der er tale om et talord. Ellers skal du blot tilføje -s.
Eksempler på korrekt ejefald: ”Det er Saras bog.” ”Det er vistnok Børges hus.” ”Det er Max’ hund.” ”Derhenne ligger Markus’ sko.” ”Det er et af FN’s klimamål.” ”Du kan betale på DSB’s billetkontorer.” ”Jeg læste det på Kanal 7’s hjemmeside.” ”Du kan se det i afsnit 11’s tabel.”
Regel nr. 4: Brug engelsk for at få styr på det danske ”nogen” og ”nogle”
Man kan typisk ikke høre forskel på udtalen af ”nogen” og ”nogle”, men der kan være stor betydningsmæssig forskel på de to. Typisk vil du kunne få hjælp fra det engelske sprog, når du skal afgøre, om du skal skrive ”nogen” eller ”nogle”.
Det gælder nemlig, at det danske ”nogen” kan sammenlignes med det engelske ”any”. Tilsvarende kan ”nogle” sammenlignes med ”some”.
Ordet ”nogen” betyder altså ”nogen som helst”. ”Nogle” betyder derimod ”en del”, ”visse”, ”et par” eller ”enkelte”.
Skal du eksempelvis spørge, om der kommer gæster til aftensmad, skal du således bruge ”nogen”. Kommer der rent faktisk gæster, vil der i svaret skulle stå ”nogle”.
Altså: ”Kommer der nogen til aftensmad i aften?” ”Ja, der kommer nogle og spiser med.”
Her vil du nemlig i stedet kunne skrive ”Kommer der nogen som helst til aftensmad i aften?”, og svaret kunne derefter have været ”Ja, der kommer en del og spiser med.”
Eksempler på sætninger med ”nogen” og ”nogle”: ”Har du nogen småkager derhjemme?” ”Jeg har købt nogle småkager til kaffen.” ”Regner du med at få nogen gaver?” ”Jeg fik nogle rigtig gode gaver.”
Regel nr. 5: Der skal ikke altid komma foran ”at”
Som barn har du sikkert lært nogle forskellige tommelfingerregler, som skulle gøre det nemmere for dig at sætte kommaer. Én af disse kommaregler har med stor sandsynlighed været, at du skulle sætte komma foran ”at”.
Det gælder dog, at dette netop blot er en tommelfingerregel. Den holder således langt hen ad vejen, men ikke altid.
Er ordet efter ”at” i en sætning er verbum, skal du nemlig ikke sætte noget komma.
Eksempler på korrekte kommaer: ”Det betyder meget for mig, at du kommer til festen i morgen.” ”Det er vigtigt at huske at slappe af.” ”Jeg vil gerne hjælpe med at gøre klar.” ”Det var dejligt, at du blev og hjalp.”
Få styr på det danske sprog, hvis du vil klare dig godt til eksamener Når du har godt styr på det danske sprog, er der langt større sandsynlighed for, at du kommer til at klare dig godt til dine eksamener.
Især hvis du skal til skriftlige prøver i dansk, er det selvfølgelig væsentligt. Det gælder dog generelt, at det er en fordel at kunne formulere sig korrekt – uanset hvilket fag du skal til eksamen i.
Derfor bør du også sætte dig grundigt ind i kommaregler og diverse sproglige regler, der kan være problematiske at anvende i praksis.
Skal vi hjælpe dig til et godt studieliv?
Skal vi hjælpe dig med flere studieteknikker og hvordan du f.eks. lærer og husker bedst, så skriv til Tine Persson på tine@spine.dk. Hun sidder klar til at fortælle, hvordan vi også kan hjælpe dig.
