Artikler

Her finder du alt hvad du skal bruge!
blanker

Disse to typer studerende blanker oftest eksamen – Sådan hjælper vi dig til at bestå din re-eksamen.

Sidder du også tilbage med en knude i maven, fordi du blankede din eksamen? Disse tre faser gør, at du består din re-eksamen.

specialeskrivning

I disse dage ringer og skriver en del studerende til os og booker samtaler på klinikken i Aarhus (eller bestiller online samtaler, hvis de bor andre steder i Danmark), som har blanket deres eksamen og nu står over for endnu en (uoverskuelig) læseperiode. Men der er hjælp at hente, og du kan læse med herunder, hvordan vi kan sikrer, at det er sidste gang, du blanker din eksamen.

Kan du genkende dig selv? Det hører vi lige nu fra andre studerende, der blankede deres eksamen.

  • “Jeg er løbet tør for energi, og jeg magter simpelthen ikke mere.”
  • “Jeg har det hele inde i hovedet, men der går noget galt, når jeg skal have det ud på papir.”
  • “Jeg har ikke nok tid til at forberede mig ordentligt.”
  • “Jeg er gået fuldstændig i stå, og jeg kan slet ikke overskue det.”
  • “Jeg ved med garanti, at jeg får en højere karakter, hvis jeg udskyder min eksamen.”
  • Jeg blankede med fuldt overlæg, fordi jeg ikke vil ødelægge mulighederne for gode resultater, når eksaminerne ligger for tæt.

Disse to typer af studerende blanker deres eksamen – Er du en af dem?

Der findes overordnet to typer af studerende, som blanker deres eksamen, men hvad kendetegner de to typer, hvad er årsagen, og hvad kan konsekvenserne være?

Type 1: Den strategiske type, der bevidst blankede sin eksamen og nu går efter re-eksamen.

Hvad er kendetegnene? Du er typen, som bevidst blankede din eksamen for, at opnå en højere karakter. For dig handler det om at være strategisk og ambitiøs, så du kan optimere dine eksamensforberedelser og udnytte dine eksamensperioder bedst muligt.

Hvad er årsagen? For dig handler eksamensperioden om at præstere bedst muligt – hver gang. Og du vil gerne sikre dig de mest optimale betingelser for, at du får de bedste karakterer.

Hvad er konsekvenserne? Du kan komme til at negligerer konsekvenserne, fordi du bevidst og strategisk har valgt at blanke eksamen. Men der er alligevel konsekvenser, du muligvis ikke har taget højde for.

Blandt andet ser vi at selv ambitiøse energifyldte studerende løber tør for energi, motivation og det kraftoverskud de normalt trækker på. Primært fordi de ikke får ferie og pauser, som andre studerende gør.

Type 2: Den mentalt udtrættede type, der blankede sin eksamen, fordi det hele blev for meget

Hvad er kendetegnene: Du er typen, som blankede din eksamen, fordi det hele blev lidt for meget, og du trængte til et pusterum. Måske tangerede det til en overspringshandling for dig. Du valgte med andre ord at udskyde ubehaget for at få et pusterum, lidt luft og en umiddelbar følelse af lettelse.

Hvad er årsagen? For dig handler det ofte om undgåelsesadfærd, fordi du er havnet i en situation, hvor du ikke føler dig komfortabel eller i kontrol mere.

I et forsøg på at undgå denne ubehagelige situation kan du blive nødt til at erkende, at det er den bedste løsning at blanke din eksamen, så du lige kan komme mentalt oven på igen inden reeksamen. Men det er en dårlig vane, som nemt kommer til at gentage sig igen og igen, hvis du bliver ved med at ville undgå den ubehagelige eksamenssituation.

Hvad er konsekvenserne: Selvom beslutningen om at blanke måske giver en umiddelbar ro og lettelse, er konsekvensen , at re-eksamen og den dårlige samvittighed ligger og nager i dit baghoved hele sommerferien. Risikoen er at du ikke får reelt koblet af, primært fordi du ikke har en gameplan, for hvordan du vil bruge ugerne op til din re-eksamen.

Du kan kontakte os her

Sådan hjælper vi de to typer af studerende, der blanker til eksamen:

Vi gennemgår altid 3 faser med de studerende, som vi hjælper med at bestå deres blankede eksamen:

Fase 1: Afdækning af årsagerne:

I den første fase afdækker vi, hvorfor det skete? Hvad gik forud? Hvor i processen gik det “galt”? Hvad skete der? Hvorfor træffer du disse valg?

Dette gør vi for at sikre, at du ikke gentager det samme mønster. Det handler med andre ord om at få afdækket og finde ind til kernen af problemet. Jo mere viden vi har om, hvad der var på spil op til din tidligere eksamen, desto bedre afsæt har vi for at kunne hjælpe dig med at planlægge og strukturere din kommende eksamensperiode, som foregår i anden fase.

Fase 2: Strukturering og planlægning af eksamensperiode:

I fase 2 sætter vi spot på at strukturere og planlægge din eksamensperiode, så du har de mest optimale betingelser for at levere et godt resultat til din reeksamen.

Det vil sige, at lægge en overskuelig og realistisk plan for, hvad du skal i din kommende læseperiode. Hvad skal du nå hver dag for, at blive klar til re-eksamen? Hvordan vil du strukturere din dag op, så du udnytter din arbejdsrytme og får mest muligt ud af din indsats hver dag?

NB: Selvom du ikke synes, du har tid til at holde ferie, så SKAL der indlægges sommerferie. Hvad enten det er én eller to uger. Grunden til det er, at du er træt ovenpå et langt forårssemester på studiet, og du er udkørt efter en intens eksamensperiode. Hvis du tror, du kan læse 6-7-9 timer hver dag frem til reeksamen, så glem det. (Det er i hvert fald vores erfaring).

3 grunde til, hvorfor det er altafgørende at holde sommerferie

  1. Du kan ikke læse effektivt, når du er flad på batterierne, og du kommer til at sidde og tude resten af sommerferien, fordi du er træt af det hele og mest af alt har lyst til bare at give op.
  2. Vi  ved også af erfaring, at du kommer til underpræstere til din reeksamen. Når din hjerne ikke har haft tid til at restituere, får du et forringet læringsudbytte, og du er derfor ikke i stand til at præstere optimalt.
  3. Du kommer dårligt fra start på det nye semester i efteråret, fordi du er totalt bombet ovenpå eksamen. Du magter ikke at sætte dig ind i en helt ny undervisningsplan og får ikke fulgt al undervisningen, fordi du mentalt udtrættet. Du er med andre ord ved at komme ind i en dårlig spiral, som kun øger risikoen for, at du også blanker til dine eksaminer til vinter.

Fase 3: Håndtering på selve eksamensdagen til re-eksamen:

I den sidste fase hjælper vi med at håndtere selve eksamensdagen, så du ikke gentager samme mønster, men præsterer dit optimale til reeksamen. Vi giver dig viden og værktøjer, så du med ro i maven sagtens kan gå til din kommende eksamen uden at blanke.

Skal vi også hjælpe dig, så det er sidste gang, du blanker en eksamen?

Tine Persson har nogle enkelte tider tilbage henover sommerferien. Så skal du være sikker på at få en tid, så kontakt Tine på mail tine@spine.dkeller ring helt uforpligtende på tlf. 40 44 65 51. Læs om Tine Persson lige her

Hun vender tilbage dag for dag i øjeblikket, da vi møder en del studerende, der er lidt rådvilde lige nu.

Det koster ikke noget at spørge. Du kan gøre det lige her:

Spørg hvordan vi også kan hjælpe dig

3 gode grunde til at vælge os

7300 timer

Individuelle klient samtaler

4,7 ud af 5 point

Scorer Thomas som underviser

15 år

Har vi arbejdet med unge mennesker

Adresse

Marselis Boulevard 1
8000 Aarhus C

Kontakt

T: 2894 5925
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2020 © SPINE - INFO