Bech-Bruun investerer massivt i mental robusthed til deres interne jurastuderende
Bech-Bruun bygger ovenpå med et nyt obligatorisk mentalt udviklingsforløb til deres stud.jur.’er og nye fuldmægtige.
Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape
Siden 2015 har stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape internt og eksternt for Bech-Bruun undervist jurastuderende i optimalt studieliv, eksamenstræning og mental robusthed. Bech-Bruun har indtil 2017 haft undervisningen på programmet som et tilbud til deres stud.jur.er, men i år er det et decideret udviklingsforløb, der er obligatorisk.
Et sundt studieliv er vejen til et sundt arbejdsliv
Undersøgelse fra Bech-Bruun viste, at mange jurastuderende var pressede
Bech-Bruun lavede i 2016 (og igen i 2017) en undersøgelse blandt mere end 280 jurastuderende på bachelor- og kandidatniveau om deres studieliv og trivsel. Den viste bl.a., at en stor andel følte sig presset til at levere topkarakterer på studiet, havde høje forventninger til sig selv om at præstere på topniveau, og at mange allerede havde oplevet stresssymptomer.
Læs de tre artikler fra JP Erhverv om vores arbejde med de jurastuderendes trivsel
Nyt obligatorisk udviklingsforløb skal styrke den mentale robusthed i Bech-Bruun
På baggrund af undersøgelsen investerer Bech-Bruun nu i fremtidens stærkeste hjerner. Gennem undervisning i mentaltræning, eksamenstræning, stresshåndtering, samarbejde og individuel coaching skal de jurastuderende i Bech-Bruun blive mentalt stærkere, optimere deres personlige lederskab og få større selvindsigt i trivsel og vindermentalitet.
Bech-Bruun gør sig klar til den unge generation
”Vi ser en generation af unge, der meget tidligt oplever et massivt pres og måske endda stress, fordi de er så fokuserede på at opnå det perfekte – uden at overveje, hvad det så er, og om de egentlig kan leve op til det. Vi gør det her, fordi vi kan se, at de har brug for værktøjer til at kunne navigere i en ekstremt presset hverdag – og fordi vi har brug for, at de kommer ud på den anden side som ”hele mennesker”, hvis de skal ansættes hos os.
HR-chef vil gøre op med det perfekte
I dag er det ikke nok at være dygtig fagligt. Du skal også være en god holdspiller, der kan samarbejde, prioritere og videndele. Det kræver, at du har et realistisk syn på dig selv, dine evner og omgivelser, og den selvindsigt er svær at få, når man hele tiden jagter det perfekte”, siger HR- og administrationschef i Bech-Bruun, Anne-Marie Sparre Avnsted.
Fordi vi har brug for, at de kommer ud på den anden side som ”hele mennesker”, hvis de skal ansættes hos os.
Nye fuldmægtige får testet deres personprofil og lærer at kommunikere bedre
Siden 2018 har Thomas Pape lavet for alle nye fuldmægtige en personprofil test, som bliver fulgt op med 3 individuelle samtaler á 90 minutter hen over 8 måneder.
Fokus i testene og samtalerne er
- Indblik i egne styrker og fortrukken adfærd i dagligdagen.
- Fuldt overblik over adfærd på “gode” og “dårlige” dage. Hvornår bliver styrkerne til svagheder for den enkelte.
- Udviklingsplaner indenfor dagligdag, kommunikation, motivation og arbejdsopgaver
Mentaltræner Thomas Pape ser store gevinster for Bech-Bruun
Thomas Pape ser med stor optimisme på, at en advokatvirksomhed som Bech-Bruun har fokus på de udfordringer, der er for studerende og unge ansatte i branchen. Han mener da også, at der allerede er sket et positivt skub i den rigtige retning.