3 kendetegn der definerer en spiseforstyrrelse

October 24, 2017
Thomas
Artikler, Hverdag & Trivsel

3 kendetegn der definerer en spiseforstyrrelse

Når maden tager magten: En spiseforstyrrelse kan være svær at blive klog på, men heldigvis er der hjælp at hente.I denne artikel får du 3 typiske kendetegn, der gør dig klogere på hvad det indebærer, at have et forstyrret forhold til mad.

Skrevet af Michèle Licht, Cand.pæd. i pædagogisk psykologi og frivillig rådgivningskoordinator i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS)

Rigtig mange mennesker har i dag et stort fokus på kost, krop, vægt og motion, men for en større og større gruppe af unge mennesker bliver dette fokus altoverskyggende i hverdagen.

80.000 unge er i risikogruppen

I en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen anslås det, at 80.000 unge i alderen 16-19 år er i risikogruppen for at udvikle en spiseforstyrrelse i Danmark.

Spørgsmålet er, hvor grænsen går mellem det sunde fokus på krop og kost, og hvornår det tipper over, og bliver til en usund overoptagethed?

80.000 unge er i risikogruppen

Podcast: Hvorfor din jagt på at være god nok, kan udløse angst.

3 typiske kendetegn ved en spiseforstyrrelse

Som med alt andet er det en balancegang, men der er nogle typiske kendetegn, der går igen på tværs af de forskellige typer af spiseforstyrrelser:

1. Spiseforstyrrelsen hjælper dig til at håndtere følelser, forventninger og krav

”Jeg har styr på det”, sådan lyder det ofte fra studerende, som har et forstyrret forhold til mad.

Du oplever som udgangspunkt ikke, at du har et problem, fordi spiseforstyrrelsen har en vigtig og hjælpsom funktion i dit liv. Det bliver en måde, hvorpå du kan tackle svære følelser og udfordringer.

Samtidig fungerer den som et uundværligt redskab til at håndtere krav og forventninger fra omverdenen og fra dig selv.

Jeg har gennem mit arbejde f.eks. mødt mennesker, som oplever, at dét at løbe 100 km om ugen med et minimalt indtag af mad er gavnligt for dem, og de kan derfor heller ikke se, at de har et problem og har behov for hjælp.

2. En ambivalent følelse – det er din gode ven og din værste fjende

På den ene side har du et ønske om at slippe spiseforstyrrelsen, men på den anden side ønsker du at beholde den. Denne følelse af ambivalens kender du utvivlsomt, og det er også grunden til, at du udskyder at opsøge hjælp.

3. En ond spiral der påvirker dit hverdags- og studieliv.

Du kan forestille dig spiseforstyrrelsen som en snylter, der langsomt breder sig mere og mere ud i alle aspekter af livets arenaer.

Det vil sige, at dine tanker om krop, kost og motion til sidst fylder alt i alle dele af din hverdag. Det er en ond spiral, hvor du får det dårligere og dårligere.

Artikel/Video: Bekymrer du dig nok om dig selv?

Lad ikke maden få magten – gør noget ved problemet

Det er faktisk også sådan, at jo længere tid du går med en spiseforstyrrelse uden at gøre noget ved det, desto sværere bliver det også at komme af med den igen.

Det bedste du kan gøre for dig selv – og for dine nærmeste – er derfor at tage det i opløbet. Det vil sige reagere på signalerne og opsøge hjælp inden alle de røde advarselslamper blinker.

Vil du have hjælp til at få mere glæde, overskud og energi i din hverdag på studiet?

Har du brug for, at vi hjælper dig med at håndtere de negative tanker, så du får en hverdag med overskud og energi til dine studier, så kontakt os på info@spine.dk Her kan du høre mere om, hvordan vi konkret kan hjælpe dig.

[contact-form-7 id=”5123″ title=”contact 3”]

Hukommelsestræning – Lær at optimere din indlæringsevne og få en hjerne i topform

Er hukommelsestræning vejen frem? Få disse 3 effektive hukommelsesteknikker, der vil kunne gøre din indlæringsevne mere effektiv og udholdende med danmarksmesteren i hukommelsessport.

I dag har vi besøg af danmarksmesteren i hukommelsessport, og jeg kan godt afsløre allerede, at dine små grå kommer til at snurre hurtigere, end de måske plejer, efter denne podcast.

Vi tuner ind på et efterspurgt og vigtigt område for mange studerede, nemlig hukommelsestræning, og hvordan du kan huske ALT det pensum, al den undervisning og læring, du møder hver dag på studiet.

Dagens gæst er Lars Christiansen fra hukommlesestræning.dk

Lyt til podcasten om hukommelsestræning

Eller lyt til podcasten og alle vores andre podcasts i iTunes på vores podcastkanal

I podcasten taler vi idag om:

Du er jo helt normalt – spørger mange om, du har specielle evner?
Har du klæbehjerne, og husker du bedre end gennemsnittet?
Hvordan trænede du op til mesterskabet, som du vandt i 2015?
Hvad er hukommelse, og hvordan lagres det?
Har menneskets langtidshukommelse en ubegrænset kapacitet?
Er vi alle i besiddelse af de nødvendige værktøjer for at kunne huske det, vi vil?
Betyder det, at studerende kan spare tid i hverdagen og specielt under eksamensperioden?
Hvorfor tror du, at vi ikke udnytter vores huskeevne optimalt – både igennem skolesystemet eller under studiet?
Hvorfor er hukommelsestræning ikke på skoleskemaet?
Første opgave til at træne din hjerne.
Har et stort mobilforbrug indflydelse på hukommelsestræning?
Hvordan skal studerende huske deres pensum under eksamensperioden?

Du kan læse om Lars Christiansen og hukommelsestræning.dk her

Disse podcasts vil du også kunne lide:

Hvorfor din jagt på succes kan give dig stress og angst

5 dogmer til at tiltrække og fastholde unge talenter

Netværk som en pro, når du er introvert

SLUK – 10 bud på at overleve i en digital verden

[contact-form-7 id=”5123″ title=”contact 3”]

Jeg har ingen motivation til studiet (Denne øvelse genstarter din energi og fokus)

Jeg har ingen motivation eller energi til studiet (Denne øvelse genstarter din energi og fokus)

Hvis du mister motivationen undervejs i din uddannelse eller i eksamensperioder, skal du vide, at det er helt normalt. Denne øvelse fortæller dig hvorfor og hvordan du får motivationen igen.

Allerførst er det vigtigt at sige: ALLE mister motivationen i løbet af livet, i løbet af en projekt, i løbet af et studie, i løbet af en proces eller når du laver nye vaner. Det er helt naturligt.

Så du er ikke svag, underlig eller har behov for at tage dig mere sammen. Der er en grund til at du oplever, at du ikke kan finde gejsten og drivet lige nu.

Det er okay at miste motivationen, det værste er ikke at vide hvorfor eller hvordan du får den igen.

Derfor kan du stille dig selv disse spørgsmål:

Kan du forudse, hvornår du oftest mister motivationen?
Er der et mønster, når du oplever at miste motivationen?
Ved du, hvordan du får motivationen igen?
Hvis du skal bibeholde motivationen over lang tid, hvordan gør du så?
Lav denne øvelse om motivation
Denne lille øvelse kan være en begyndelse for dig, så du får bevidsthed om din motivation. Vi bruger den hele tiden, når vi hjælper studerende til at give den en skalle på studiet igen.
Spørgsmål 1:
Hvornår mister du oftest din motivation?
Eks. svar: Når jeg mister overblikket, når jeg sover for lidt…Sæt dit eget svar ind her: Jeg….
Spørgsmål 2:
Hvordan genvinder du oftest motivationen?
Eks. svar: Når jeg skaber overblik og planlægger – tager en ting af gangen.Sæt dit eget svar ind her: Jeg….
Spørgsmål 3:
Hvordan kan du bibeholde din motivation fremover?
Eks. svar: Hvis jeg er mere systematisk i min planlægning, husker jeg at bibeholde balance i mit liv. Sæt dit eget svar ind her: Jeg….
Det får du ud af øvelsen
Det kan være brugbart for dig at vide, hvornår du præcist mister fokus, energi og motivation.
Oftest er det summen af flere faktorer, men hvilke gælder for dig? Det kan de fleste svare på, på under 5 minutter.
Samtidig kan det være godt at vide, hvad der skal til for, at du kommer op på hesten igen og mærker motivationen igen. Slutteligt vil det være en ide at vide, hvad du kan gøre for, at du ikke udsætter dig selv for store udsving af motivation alt for mange gange i løbet af et semester.
Bliv mere stabil i din motivation
Den ene uge er du topmotiveret og den næste, er du helt flad og opgivende. Hvordan sikrer du dig, at du over lange perioder er forholdsvis motiveret i det, du vælger at gøre. Er du ambivalent i dine mål og ønsker.
Oftest når mennesker ikke får lavet de forandringer, de ønsker eller oplever, at de kæmper med sig selv, selv om de bevæger sig frem mod målet, handler det om, at de sidder fast i en ambivalent tilstand. At sidde fast i en ambivalent tilstand vil sige, at du er splittet i forhold til din adfærd. På samme tid ønsker du at forandringen/nå målet, og på samme tidspunkt ønsker du det ikke, eller gør ikke det, der skal til.
Kender du disse ambivalente følelser
1) Jeg vil gerne tabe mig, men det er også rart kunne spise, hvad man vil
2) Jeg vil så gerne gøre det godt til eksamen, men lige nu ligger jeg og ser Netflix.
3) Jeg vil gerne have en kæreste, men det er også nemmere at være alene
4) Jeg vil gerne være på dette studie, men det er nemmere at lade være med at tænke på, hvad jeg egentligt skal.
5) Jeg vil gerne være mere åben, men det er nemmere at være tilbageholden og stille.
Når du er ambivalent, er der happy hour på motivation
At du er ambivalent betyder ikke, at du ikke er motiveret for at forandre noget eller at nå dine mål. Ordet ambivalent er sammensat at to latinske ord: Ambi = to og Valens = Værdi. Så når du er ambivalent i forhold til noget, du gerne vil, så er du motiveret i to forskellige retninger, der indbyrdes ikke er forenelige. Der er altså dobbelt op på motivation.
Sådan vælger du side og undgår ambivalensen
Du kan blive nødt til at spørge dig selv om følgende udsagn:
– Ønsker du reelt denne forandring eller at nå dette mål?
– Hvor vigtigt er det for dig at få nye vaner eller lykkes med dine mål?
– Hvad er dine evner til at gennemføre processen?
– Hvad er dine grunde til at fortsætte og nå målet?
– Hvad er dine behov for at lave en forandring eller nå dit mål

Skal vi også hjælpe dig?

Vi har stor erfaring med motivationskriser hos studerende. Både de store kriser og tvivl og når du midt i en eksamensperiode her helt flad og du kan se at dine dage bare drysses væk.

Author: Thomas