Author: Thomas

Giv mig anerkendelse, og mit stress falder

Giv mig anerkendelse, og mit stress falder

“Jeg savner lidt mere ros, lidt mere anerkendelse og lidt mere feedback på, om jeg gør mit arbejde godt nok.” Disse ønsker kom fra en medarbejder som jeg i dag underviste på en trivselsdag.

Men hvorfor er vi så dårlige til at rose eller anerkende hinanden, når stort set alle gerne vil have lidt mere af det? Lad os se på, hvilke faktorer der spiller ind, og hvordan du bliver bedre til at give feedback allerede i morgen.

Sæt mål og delmål – så ved du, hvad der skal anerkendes
Hvis du og gruppen kender, hvilket mål I har, så vil det også være nemmere at sætte sig delmål. Specielt hvis man arbejder på projekter som løber over flere år. Det er godt med delmål, så man ikke mister retning undervejs.

Sætter I mål og delmål, ved I også, hvad der kan roses og gives anerkendelse for. Det vil give et dopaminrus, når man når i mål. Du vil føle overskud, når din leder på et morgenmøde ridser op, hvor langt I nu er nået med projektet, hvad I har gjort godt, og hvad næste spændende delmål vil indeholde.

Ved alle, hvad alle mener om anerkendelse?
Vi kender alle ordet, men vi har ikke samme opfattelse af det og dermed kan man som kollega og leder gå galt i byen, når man skal rose og anerkende hinanden.

Derfor vil det give mening hvis I bruger lidt tid på et møde på at definere, hvad hver enkelt lægger i ordene anerkendelse og ros. Specielt ordet ros kan skilde vandene. Flere mener, at der går forældre-barn-situation i rosen, mens andre gerne vil klappes på ryggen og roses. Det er vigtigt at få afstemt.

Nogle vil bare kort gerne vide, at andre har set ens arbejde, mens andre ønsker en lidt dybere beskrivelse af, hvorfor anerkendelses gives. Dette er vigtig information for en leder, da vedkommende lærer, hvordan hver enkelt ansat vokser og får energien.

Hvad er en succes?
Det er godt at have et mål og evt. flere delmål. Men hvornår ved I, at I er i mål og dermed kan fejre succesen? Nogle opgaver er så store, at de ansatte aldrig ser målet. Det bliver måske søsat et andet sted i verden, eller også er det den øverste ledelse som høster roserne.

Derfor bør man i sin gruppe eller afdeling få defineret, hvornår I har en succes, og hvad den bliver målt på.

Man fejrer ikke en OL guldmedalje med kage
Når man til OL eller andre konkurrencer skal overrække en anerkendelse til vinderne, så får de jo ikke en kage, vel?

Hvorfor skal vi så på arbejdspladsen fejre alt muligt med KAGE. Det mister jo betydning af noget specielt, hvis man kan spise kage til fødselsdage, fordi vi var gode, fordi vi trænger, fordi vi keder os, fordi nogen fik alarmen til at gå osv…

Overvej, om I skal have et podie, hvor en ansat eller del af holdet skal op og stå, så alle kan se, hvor godt det er gået. Klap af hinanden, og brug lidt tid på at vende jer til, at man godt må blive rød i kammen, over at de andre ser ens gode arbejde. Eller find jeres egen måde at fejre succeser på. Men prøv noget andet end kage.

Og så slutter vi med formlen på succes:

Succes er egentlig resultatet af god dømmekraft.

God dømmekraft kommer af erfaringer.

Erfaringer er ofte resultatet af dårlig dømmekraft.

Goddag til stress, farvel til vennerne

Goddag til stress, farvel til vennerne

“Da jeg for 1½ måned siden fortalte min familie og venner, at jeg er sygemeldt pga. stress, har jeg intet hørt fra dem siden. Ikke engang mine forældre har spurgt om jeg har det bedre”. Sådan starter mange af mine kursister deres fortælling, om hvad stress også har medført.

Selv om 35.000 danskere er sygemeldt pga. stress HVER DAG og 300.000 har en depression HVERT år, så er det stadig så tabubelagt at have psykiske lidelser eller være psykisk belastet. Flere af de kursister jeg underviser ville hellere have et kompliceret benbrud, så omverdenen kunne se hvorfor de ikke kunne gå ordentligt, end at have stress, og skulle forklare hvorfor de ikke kan overskue normale hverdags aktiviteter.

Hvad siger man til en der har stress?
For manges vedkommende handler det om uvidenhed, manglende indlevelsesevne og egoisme (ja det mener jeg). Det er mere normen at man tager udgangspunkt i sin egen verden, når man taler med andre, end at forsøge at sætte sig ind i et andet menneskets situation. Så hvis du er vant til at tage dig sammen, overhøre dine inderste behov og klemme ballerne, så burde andre vel også kunne gøre det, eller…?

Samtidig tror mange, at hvis man spørger hvordan man har det, så vil en stressramt begynde at græde, og hvad stiller man så op med sådan en person? Så hellere lade være, eller fyre en dårlig vits af. Flere stressramte fortæller, at de føler sig som et råddent æg, når de er i sociale sammenhænge, fordi mange slet ikke spørger til den stressramte, selv om de er bekendt med situationen.

Så tag dig da sammen, for helvede
Det kan være afmagt, opgivenhed eller frustration, men flere af mine kursister har oplevet at ægtefæller eller familiemedlemmer har sagt: “så tag dig da sammen, for helvede”.
Det er nok det eneste en stressramt ikke kan. Vedkommende kan ikke tage sig mere sammen, og måske er det også forklaringen på en sygemelding – at vedkommende har taget sig for meget sammen over for lang tid. Resultatet er at den stressramte føler sig endnu mere forkert og som en fiasko.

Når du får stress, mister du dine venner
Stort set alle de klienter jeg har på klinikken kan berette om familiemedlemmer og venner, der ikke er der mere, efter vedkommende blev sygemeldt pga. stress.
Om det er et udtryk for om vi har fået et samfund, hvor vi ikke orker svage personer, at vi kun vil være sammen med vindere, om det er for besværligt, om vi ikke ved hvad vi skal gøre…det skal jeg ikke være dommer over. Men det er nærmest en naturlov, at mange stressramte får ryddet gevaldigt op i vennekredsen under en stressnedtur.

Flere oplever en enorm skuffelse, over at de altid har været der for alle andre, og den dag de mangler hjælp, så udebliver hjælpen. Kan du lære noget af det?
Måske at den hjælp du giver til andre, ikke må gives i håb om gengældelse den dag du selv har brug for hjælp. Måske at dem du regnede med, ikke nødvendigvis er dem der er der, måske er det den nytilkomne ven som stiller op. Men sådan er det nogle gange.

Det kan du sige til en stressramt
Men hvad siger du så til en stressramt ven eller veninde?

Ikke en skid….du skal lytte, og lytte og så skal du lytte. I starten har personen måske bare brug for at sætte ord på en masse og få styr på tanker og følelser. Du kan og behøver ikke at give gode råd. Kun hvis du bliver bedt om det. Men langt de fleste ønsker bare et par ører, der vil lytte i en periode.

Dernæst kan du stille op og være den, der går en tur med vedkommende, også på de dage hvor det regner. En der hanker lidt op i vennen som hænger lidt med skuffen. I behøver måske ikke sige så meget, men bare det at I er sammen kan være fantastisk.
Bare det at føle sig okay, selv om man er lidt nede i en periode, giver selvfølelsen en boost som kan bruges, når personen begynder at orientere sig om verden igen.

Har du oplevet lignende episoder eller har du gode råd til andre som ikke ved, hvad de skal sige eller gøre, så skriv dem her eller til thomas@spine.dk

Vi kan allerhøjest blive klogere.

Motionsvaner, der holder og holder og…

Motionsvaner, der holder og holder og…

Du ved det, jeg ved det. Stort set alle ved det: Det er mere end sundt at bevæge sig. Det er livsnødvendigt. Men alligevel får mange af os ikke nok motion. Hvorfor ikke? Læs mere, nedenfor.

Vi har alle en travl med hverdag, børn, venner, parforhold og venner. Det kan tage pusten fra de fleste, og netop derfor kræver det planlægning, viden og motivation at kunne fastholde de sunde vaner.

Er du READY, WILLING og ABLE?
De tre ord kan du spørge dig selv om, hvis du er ved at være træt af ikke at kunne stole på dig selv og dine motionsvaner.

Mange, jeg møder, når jeg underviser eller coacher 1:1, har ikke helt styr på deres tidsplaner, deres motivation og deres viden om, hvordan de får trænet bedst muligt på kortest tid.

Motivation
Allerførst skal du vide, hvad der motiverer dig. Hvorfor tager du løbeskoene på eller tager ned i fitnesscenteret. Vil du tabe dig, vil du afstresse, vil du møde nye venner, eller vil du kunne løbe 10 km. til næste sommer. Dernæst skal du vide, om du er holdspiller eller eneren. Kan du intet, hvis der ikke er et hold at mødes omkring, eller har du det bedst med at tage løbeskoene på og bare træne, når det passer dig?
Når mine klienter mister motivationen skyldes det oftest, at deres målsætning har været for løs.

Målsætning
Hvad er dit mål, hvad er dit udgangsniveau lige nu, hvornår vil du nå målet, og er det realistisk både fysisk og tidsmæssigt at kunne nå målet? Dernæst skal du have styr på hvordan du når målet. Skal du have noget udstyr, ved du nok om træning, hvordan du udvikler dig, og hvornår på ugen du skal have dine rolige træningspas eller træningsfridage?

Sommetider mister du motivatioen, fordi målet ikke betyder nok for dig, og så må du være ærlig og finde ud af, hvorfor det er, at du siger, at du gerne vil tabe dig, løbe mere eller bruge motion til at af stresse, hvis du faktisk ikke får det gjort.
Det kan måske skyldes stress, depression, at du er enlig forælder eller manglende social støtte. Du har måske mere behov for nogle ideer eller værktøjer til at arbejde med det indre i stedet for det ydre. Jeg kalder det work in (meditation, afspænding, mindfulness og åndedrætstræning) og work out (løb, styrketræning, cykling eller svømning).

breathe-istock

Vi har ikke samme dagsform, altså energiniveau hver dag, så nogle dage kan du lave work out og andre dage, skal du måske satse på work in.

Jeg har i mine 10 år som træner, som ikke kunne finde gejsten gennem øgede bevidsthed og rådgivning, og jeg tror også, at det kan lykkes for dig.

Skal du bruge min hjælp eller rådgivning, så ring på 2894 5925 eller mail på thomas@spine.dk.

God træning.

Adresse

Marselis Boulevard 1
8000 Aarhus C

Kontakt

T: 2894 5925
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2020 © SPINE - INFO