Author: Thomas

5 afgørende punkter, hvor forældre ødelægger deres børns studieliv

5 afgørende punkter, hvor forældre ødelægger deres børns studieliv

”Jeg er en stolt mor, min datter fik 12 til sidste eksamen”, ”Far er glad, min dreng hev endnu et 10 tal hjem på studiet”. Men flere og flere forældre burde slet ikke være med til festen, når deres børn på studierne kæmper sig til gode resultater.

Normalt er det curlingforældrene der pleacer deres børn for meget, der nævnes i medierne. Jeg oplever desværre en større og større gruppe af gode middelklasse forældre, der (forhåbentligt ubevidst), mindre og mindre er der for deres børn, som forsøger at finde fodfæste i studielivet.

Men efter gennemgang af forårets journaler med unge der har besøgt min klinik i foråret, er der et gennemgående mønster af forældre, der er dårligere og dårligere til at opdage og takle deres børn mistrivsel.

Mit ønske med denne artikel er at du som forældre tør ser dig selv i spejlet og spørge: Gør jeg det egentligt godt nok. Forsøger jeg reelt at gå over broen til mit barn og forstå det han/hun siger, føler og tænker.

Nedenfor er 5 gennemgående adfærdsmønstre flere og flere forældre har.

1. ”Sådan er det, du må lære at presse dig selv lidt mere”

Mange voksne overfører deres egen mistrivsel og stress til deres børn. Vi voksne tillader hver dag at vores egne grænser på arbejdspladsen bliver overskredet af mangelfuld ledelse, og anorektiske budgetter, hvor mere for mindre, præger hverdagen.

Det betyder at vi selv må undertrykke vores stress, udbrændthed og aggression over vores arbejdsliv.

Resultatet bliver: At du som forældre kommer til at tage udgangspunkt i dit eget liv. ”alle er jo presset i dag”, ”du må lære at det er hårdt”, ”du kan ikke komme sovende til noget”, ”du må lige holde ud lidt mere”, ”vi kan betale for en psykolog, men du må fortsætte hvad du har startet”. Alle citater som jeg hører hver uge, overleveret fra de studerende jeg møder. Er det sådan vores børn skal starte et erhvervsliv?

2. Det er gratis omsorg når dit barn græder

Mange studerende ringer hjem og fortæller fortvivlet om hvor udbrændte de er; at de ikke har strategierne til at komme igennem eksamen. Forældrene lytter og tørrer tårerne af over telefonen.

Resultatet bliver: At du som forældre oftest ikke kommer med reelle løsninger, men henviser til ovenstående punkt 1. Du signalerer indirekte at der ikke er noget at gøre.

3. Fædrene kan ikke håndtere svære følelser

”Min far siger ingenting eller bliver sur på mig, når jeg ikke kan tåle presset. Han siger at det kunne han godt, da han selv læste”. Der opstår nærmest en trodsighed hos flere fædre, når deres børn søger trøst eller gode råd. Fædrenes råd bliver mere af det samme. Jeg henviser lige en gang til punkt 1.

Resultatet bliver: At du som far signalerer at dit barn er forkert, at deres følelser er forkerte og at de må se indad. Det er dem der har et problem. De studerendes adfærd bliver at vende problemet indad – Så må jeg jo læse endnu mere, træne mere og isolere mig lidt mere, bliver resultatet for mange studerende.

4. Det er vigtigere at forældrene ikke taber ansigt, end at deres barn bliver selvskadende

”Min mor kan godt forstå at det er for hårdt, men min far vil ikke tillade at jeg forlænger mit studie eller skifter spor”. En udtalelse fra flere studerende, som tror at 7 gange træning om ugen, strikse fastekure og munkeagtig livsstil kan sikre at studiet gennemføres, når de råber om hjælp.

Resultatet bliver: At noget der kunne ændres med en god snak, nye vinkler og planer, som kunne aflaste den unges hjerne og fastholde dem på studiet med fornyet motivation, bliver til mere af det samme. Tristhed og en normaliseret light udbrændthed måned efter måned.

5. Det er ikke et mål at have et sundt studieliv, bare du får et arbejde.

Trivsel, gode relationer og mental robusthed er ikke længere et aktiv, når forældre håber at deres barn bliver til noget. Flere forældre har en ubevidst angst for at deres barn ikke får chancen i den globale arena de selv kæmper med hver dag.

Resultatet bliver: At du ikke får talt med dit barn om værdier, hvad et godt liv er, hvad der er vigtigt for netop dit barn, og lærer noget af det måske vigtigste en studerene skal mestre i en hektisk og højteknologisk fremtid – at kunne afgrænse sig og mærke efter, hvad de har brug for. At de ikke nødvendigvis blot er et lille tandhjul eller et produkt til at forøge landets BNP. Men at de er hele mennesker. Var det det vi tænkte da den studerende lå i vuggen for 20-22 år siden?

Efterskrift

Og til alle jer forældre der gør det super godt hver dag, har gode relationer med jeres børn og netop tænker at værdier og hele mennesker er vigtige egenskaber for dit barn: Jamen fortsæt det gode arbejde.

Jeg siger bare….der er alt for mange forældre, der vender det blinde øje til vores børns mistrivsel, fordi vi render rundt og skal optimere vores egne drømme og pleje vores ego mere end at stoppe op og sige: Okay, hvis det er sådan du har det, så må vi sgu gøre noget helt andet end vi plejer.

God sommer – jeg tror vi alle trænger til det. 😉

Artiklen er skrevet af Thomas Pape, psykosomatisk fysioterapeut og stressrådgiver.

Bestå din reeksamen, hvis du er dumpet eller har blanket

Bestå din reeksamen, hvis du er dumpet eller har blanket

Skal du til reeksamen, fordi du er dumpet, eller fordi du blankede? Her får du de faktorer, der skal til for, at du er sikker på at bestå din reeksamen i første hug. Første spørgsmål til dig selv, hvis det skal lykkes

To årsager til at du dumpede

Dumpede eller blankede du, fordi du var så presset med andre eksamener her læseperioden, eller blankede du af taktiske grunde, så du er sikker på et så optimalt eksamensresultat som muligt?

Svaret afgør, om du er den presset studerende, eller den optimerende studerende.

Læs også: Bestå reeksamen første gang

Om det er manglende ressourcer eller strategiske årsager får indflydelse på, hvordan du ser frem til reeksamen. Du kan være flad på batterierne og tænke, at ”nu får jeg heller ikke sommerferie eller ferie i januar i år”, eller du kan tænke, ”jeg får 3-4 ugers ferie og har stadig tid til at læse op til reeksamen”.

I begge tilfælde skal du have styr på dig selv, dine ressourcer og din motivation, når du igen kaster dig over bøgerne.

Nedenfor kan du se strategierne for: 

  1. Den presset studerende
  2. Den optimerende studerende.

Strategi for den presset og demotiverede studerende.

Du har tre faser foran dig, hvis du blankede pga. manglende overskud og stress

1. Fase: Accept af situationen. Sådan blev det i år.

For at kunne fokusere bedst muligt på den kommende eksamen skal du igennem acceptfasen. Sådan blev det for dig på dette semester. Du dumpede og det er super ærgerligt, nu skal du bare have afdækket, hvorfor det skete, så du kan øge dine chancer for at bestå reeksamen.

Det er ikke et nederlag, men systemet giver dig en mulighed for at prøve igen.

Denne skal du læse: Guide til at bestå reeksamen

2. Fase: Hold lidt fri, hvis du kan, så du kan genvinde energien.

Du er flad på batterierne, og du har måske allerede nu svært ved at overskue dine eksamener. Derfor har din krop og hjerne brug for ro og hvile. Det værste, der kan ske de næste dage eller uger, er, at du hverken får ladet op, eller får læst op til eksamen. Du kan ikke vælge, og derfor bliver det “leverpostej”, det du gør.

Se det som din investering i at komme til hægterne. Brug tiden på at få motivationen og energien igen til at tage en omgang mere til reeksamen. Så dagene eller ugerne og tænk, at du gør det smart i stedet for at blive ved med at presse dig selv mere og mere.

3. Fase: Læg en ny plan for at bestå din re-eksamen

Når du er godt igennem anden fase, har du forhåbentlig fornyet energi og mere mod på at gå i gang igen. Få styr på, hvad du skal læse. Hvad er realistisk at nå at læse og måske allervigtigst: Hvordan skal du læse op, så du lærer det bedst muligt. Måske skal du supplere bøgerne med flashcards og videoer fra nettet, som gør det nemmere for dig at forstå dit pensum. Afsæt tid til at lave gamle eksamensopgaver, prøv at sætte dig under tidspres, så du lærer at svare og tage beslutninger under pres og ikke skifter fokus på opgaver. Kontakt en studiekammerat eller studerende, der er længere end dig og book nogle timer til at øve med dig.

Andre læser: Få hjælp til at bestå din reeksamen

Strategi for den strategiske og optimerende studerende

Disse tre faser skal du igennem, så du er topmotiveret til re-eksamen.

1. Fase: De bedste evaluerer før deres reeksamen

Spørg dig selv: Hvad har virkeligt været godt under læsningen og til eksamenerne indtil nu. Hvad vil jeg gøre igen til denne eksamen? Hvad fungerer for mig, hvad vil jeg afprøve, og er der noget, jeg ikke vil gøre igen? Din evaluering kan blive afgørende for din optimering til eksamen i august. Der er faglig og personlig læring i at evaluere dine processer og resultater.

2. Fase: Selv eliten ved, hvornår der skal slappes af

Måske har det kørt i olie for dig i læseperioden, men alle gode performere skal have en break, og du skal også holde fri fra bøgerne. Tag lidt fri, og få slappet af. Kom væk fra bøgerne og få oparbejdet sulten til at give den alt, hvad du har i dig til reeksamen.

3. Fase: Husk, hvorfor du valgte at blanke

Så er du i arbejdstøjet igen og er ved at læse op til reeksamen. Husk på, hvorfor du valgte at blanke. Det var ikke fordi, du ikke kunne i første gang, men fordi, du ville optimere dine chancer for den enkelte eksamen og måske det samlede snit.

Gentag så meget af den arbejdsrytme, du kender, og som fungerer for dig. Hold fokus på processen, og afsæt tid til, at få øvet delelementer af eksamen igen og igen. Det er igennem automatisering af svar, forståelse og nærvær, at du laver de bedste resultater.

Skal vi også hjælpe dig til at bestå?

Hvert år hjælper vi mange studerende til at bestå deres reeksamen. I mange tilfælde er der stort pres og nervøsitet for, om det går. Og det gør det. Vores metoder viser igen og igen, at måden, vi planlægger læseperioden og selve eksamensdagen, gør, at du består din reeksamen.

Skriv til tine@spine.dk og hør, hvordan vi også kan hjælpe dig.

Tillykke med 12-tallet, Det er totalt ligegyldigt

Tillykke med 12-tallet, Det er totalt ligegyldigt

Allerførst, stort tillykke til alle de glade, forventningsfulde og livshungrende færdiguddannede studerende, der udklækkes i disse dage. I fortjener jeres titler og kan markere at I har gennemgået tre-fem års uddannelse, hvor I er blevet formet fagligt og personligt. Men hvis du er ked af at du ikke har et snit på 10,3, så hey… du får et kanon liv? alligevel. 12-taller er i fremtiden kun en brøkdel af det der skal til.

Ja der er brug for kloge hoveder, men karaktererne er ikke alt

Jeg er ikke betonsocialist, eller tilhænger af fri hash og vindmøller, og masser af chill musik. Men jeg er dødtræt af, som stressrådgiver og mentaltræner for 100vis af unge mennesker hvert år, at mærke at usikkerheden for fremtiden bliver større og større, hvis man ikke er en af dem med en tallerken fuld af 10 og 12-taller.

Jeg vender tilbage til hvorfor, men her er min personlige vej til den karrierer jeg har i dag.

Min karriere og succes i dag startede i en våddragt en tilfældig torsdag

Objektivt set, så har jeg klaret mig godt indtil nu, men hånden på hjertet: der har ikke været den store plan med det.

Min egen uddannelsesvej er gennem HHX, Handelsskolen i Silkeborg. Jeg aner ikke hvorfor det blev handelsskolen, men det var fine tre år. (havde et snit på ca. 8 på den gamle karakterskala).

En torsdag skulle jeg ud at svømme, jeg dyrkede triatlon intensivt på det tidspunkt, og mødte tilfældigvis en træningskammerat på stranden.

”Jeg skal på Trænerskolen i Aalborg”, sagde han. Wow det lød spændende. 10 måneders intensiv træneruddannelse med SU i baglommen. Det blev starten på min faglige rejse.

Jeg gik efter den stemme, der drev min energi frem

Det tilfældige møde kom til at definere min stil som psykosomatisk fysioterapeut 20 år senere. Først gennemgik jeg Trænerskolens uddannelse, skrev hovedopgave i psykologi, og blev rådet til at blive psykolog.

Men jeg var vild med sport og revisordrømmen (gaaab, hvordan tænkte jeg overhovedet på det), blev byttet ud med fysioterapeutskolen i Aarhus. Men først igennem kvote 2, med udlandsrejse, arbejde i børnehave, jord og betonarbejder i et år, og tons af trænertimer på svømmekanten i Aarhus Triatlon.

Mit liv tog en trist drejning og gør at jeg i dag er stressrådgiver

Mit personlige liv tog en trist drejning, da jeg under studiet som fysioterapeut blev delefar. Det var det tætteste jeg har været på udbrændt og depression i de to-tre år der fulgte. Ulideligt hårdt at være delefar og læse til fysioterapeut, og opgive drømmen om den ”rigtige familie”.

Men interessen for menneskets psyke, hvordan nogle kan tåle mere pres end andre, og det at koble vores fysiologi sammen med stresshåndtering og mental robusthed, gjorde at jeg skrev bachelor om stress og fysioterapi i 2004.

I dag, knap 12 år senere, som selvstændig, har jeg speciale i stress, depression og motivation hos unge, og først inden for de sidste fem-seks år, har jeg taget bevidste valg om, hvor jeg vil hen. Jeg har ikke haft en konkret game plan i hovedet, men i dag ved jeg, hvor det skal ende. (men det er lidt en hemmelighed).

Læs også: 5 ting mange studerende gør forkert i jagten på 12-taller til eksamen

Virksomhedere er ligeglade med dine karakterer

I dag, og specielt i fremtiden, bliver du ikke fyret på grund af manglende faglige evner. Du bliver fyret på grund af din personlighed. Fordi du er for svær at samarbejde med.

Ifølge rekrutteringsanalysen fra Konsulenthuset Ballisager, svarede 754 offentlige og private virksomheder på, hvad de går efter ved nyuddannede. 75 % af virksomhederne ønsker, at de nyuddannede har haft studierelevant arbejde, mens kun 6 % angiver at høje karakterer er afgørende. Jeg skriver det lige igen – Kun 6 %.

Fremtidens arbejdspladser går efter hele mennesker, der ikke er en egotripper, en gnier med gode råd, og som kun har for øje, at dyrke sig selv.

Relationer mellem mennesker bliver endnu vigtigere, da vi kommer til at leve af vores hjerne, ideer og skaberkraften på tværs af faggrupper.

Dygtige mennesker går aldrig af mode

Dygtige mennesker går aldrig af mode, men det er langt mere interessant, om du kan mærke din drivkraft og passion, end du kan knække koden til, hvordan du kan snøre en underviser så du får 12-tallet. Den slags dumper fælt senere i livet.

Den her snak bør alle tage med sig selv (og deres forældre)

Så hvis du vil være et helt menneske, der har livslang energi og lyst, skal du omgive dig med gode mennesker, fokusere på hvem og hvad, du igen og igen vender tilbage til af interesser, og spørge dig selv flere gange: Hvorfor er det så interessant det her. Her finder du din retning.

God sommer, nyd huen og de lyse nætter. Den tid du har nu, kommer aldrig tilbage. (Du vil heller aldrig have så få udgifter), så nyd nuet lige nu, og få derefter styr på hvad du brænder for. 🙂

Artiklen er skrevet at psykosomatisk fysioterapeut og stressrådgiver Thomas Pape

Adresse

Marselis Boulevard 1
8000 Aarhus C

Kontakt

T: 2894 5925
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2020 © SPINE - INFO