Bliver du eksamensangst i maj og juni?

9 tegn på eksamensangst og hvorfor du ikke må vente på at få hjælp. Denne eksamenstræning fjerner din nervøsitet og giver langt højere karakterer.

Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape

Genkender du denne type studerende i dig selv, så læs videre.

Jeppe og Anna er studerende og har under studiet brændt sig på et par eksamener = det er ikke gået, som de håbede på og deres selvbillede af at være dygtige studerende er falmet en del = lav selvtillid.

Nu er det snart eksamenstid igen, selv om der er to-tre måneder, før det går løs, så kan dee mærke det i deres system.

Dit ”system” sender dig måske disse signaler. Det kan være tegn på eksamensangst.

Mentale signaler:
– Du fanger dig selv i at tænke fremad mod de kommende eksamener, selv om du slet ikke er færdig med dit kursus/fag/undervisning.

– Du har allerede tanker om, hvordan det gik sidst og tænker: Bliver det mon så også sådan næste gang?

– Du mærker, at der er dage hvor du bliver modløs, trist og har flere overspringshandlinger.

Fysiske signaler:
– Når du tænker på eksamenerne om 2-3 måneder, så får du en knude i maven, der gør ondt, og du bliver tung og træt i kroppen.

– Du får mere hovedpine og bliver måske igen syg og træt.

– Du skal mere på toilettet, end du plejer.

Sociale signaler:
– Du tænker oftere på: ”De andre ser ud til at have mere styr på deres studie end mig”.

– Du tænker, når det bliver weekend : ”Måske jeg skal blive hjemme og droppe festen. Der skal jo læses”.

– Du mærker lavere selvværd og selvtillid, jo mere du tænker på eksamen om 2-3 måneder.

Eksamenstræning gør dig fri for eksamensangst

Eksamen er ikke noget, du går til, det er noget, du træner til. Derfor kan det være en god ide at starte din eksamenstræning allerede i marts og april, så du er mentalt klar, når det gælder.

MED DISSE VELAFPRØVEDE VÆRKTØJER KAN DU FÅ HØJERE KARAKTERER – UDEN NERVØSITET

Under samtalerne vil vi fokusere på disse punkter:

1) FØR vi mødes: Screening af din eksamensangst tilsendes, inden vi mødes.

2) LÆSEPERIODEN

Analyse af tidligere erfaringer til brug for fremtidige præstationer.
Design af den bedste læseperiode, hvad passer bedst til dig.
Hvordan lærer jeg at håndtere alle typer af tanker under læseperioden.
Optimering af søvn, kost, motion og mentaltræning, så angstniveauet mindskes.
Udarbejdelse af din egen individuelle læseplan.

3) BEDST NÅR DET GÆLDER, EKSAMENSDAGEN

Håndtering af tanker, følelser og adfærd 1-3 dage før hver eksamen.
Træning af optimal eksamen til skriftlige og mundtlige eksamener.
Lyd og/eller videotræning af den mundtlige eksamen (frivilligt at afprøve).
Afspænding, visualisering og mental opvarmning til hver eksamensdag.
Bedst på dagen – håndtering af nervøsitet på selve eksamensdagen.
Hvis den ”sorte klap” går ned.
Evalueringsmodel af hver præstation.

Hvor mange timer kræver det at undgå eksamensangst?

I snit bruger jeg 2-5 timer på at gøre dig 100 % klar til eksamen. Eksamenstræningen kan du bruge igen og igen til kommende eksamener, og når du er på studiejob.

Referencer – Det blev (igen) 10, 10, 12

# “Jeg fik 10 og går rundt og er ét stort smil.” – Matias, medicinstuderende.

# Jeg fik 10. Det var en hel fornøjelse at være oppe til eksamen, når man ikke ryster eller kludrer i ordene. Vil helt klart anbefale dig til andre :)” – Louise, lærerstuderende

# Jeg fik 12 til min bacheloreksamen. Jeg er sygeplejerske nu og er så glad.” – Rikke, Odense.

Vær sikker på, at få en tid her i marts og april, så book din tid i denne uge.

Skriv til thomas@spine.dk

Beskriv kort, hvad du har brug for hjælp til (mundtlig/skriftlig/tidligere erfaringer).

Jeg laver både fysiske samtaler på kontoret i Århus og masser af online samtaler med studerende fra hele landet. (se hvilke fordele online samtaler har for dig)

Så forskelligt håndteres stress af kvindelige og mandlige studerende (passer du på dit køn?)

Der er tydelige forskelle på, hvordan stress og pres håndteres af kvindelige og mandlige studerende. Det er lige skidt, hvordan de klarer deres mistrivsel. Passer din adfærd til det køn du har?

Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape

Kvindelig studerende: Det er min egen skyld, så må jeg bare læse mere. Ellers går det ikke.
Mandlig studerende: Jeg magter det ikke mere, intet lykkes for mig og undervisningen stinker.

Samme uddannelse, samme semester og samme problematik, som mine to klienter (Sofie og Kasper) kom med på klinikken.

Men totalt forskellige måder at løse problemet på

Jeg møder flere og flere unge Sofie-typer, der knækker psykisk af deres egne forestillinger af, hvordan de lykkes i livet, på studiet og som studerende. Det er hård kost.

De unge mænd bliver huleboere og gnavne

De unge Kasper-typer har helt anden adfærd. Når de dumper flere eksamener, eller ikke magter deres studie, kaster de håndklædet helt ud af ringen og graver sig ned og bliver sur på hele verdenen.

Kvindelige studerende takler ofte stress sådan:

1: Stolt jægersoldat: Sofie-typerne kan æde sig selv i en grad som ville give dem direkte adgang til sæson 2 i Korpset med jægersoldat Thomas Rathsack.

2: Spænd ballerne: Når de ikke får høje nok karakterer, så må de jo spænde ballerne og læse flere timer. Det må jo være problemet tænker de.

3: Det er 100 % min egen skyld: ”Jeg missede en høj karakter – det er min egen skyld”, tænker Sofie. Så må jeg sikkert bare læse hårdere (og aflyse min pigeaften i aften).

4: Jeg fortjener en straf: Når jeg ikke lykkes eller er den succes jeg ønsker at være, så må jeg undvære nydelse. Jeg skal spise mindre, træne hårdere og aflyse sociale arrangementer. (og der er flere og flere der tænker sådan).

5: Ingen stolthed eller fejring: Succes og stolthed bruger pigerne ikke. Sofie smiler kort, og dvæler ikke ved hendes 10 eller 12 tal. Hun skal videre. Sofie er slet ikke i mål endnu.

Mandlige studerende takler ofte stress sådan:

1: Har ret til at blive direktør: Unge mænds egoer er ofte så store, at de stiler efter chefens stol, gerne på den halve tid og uden specielt stor indsats. Det udløser ubalance, stress og frustration når de møder modgang.

2: Dét nederlag er ikke min skyld: Kasper vender nederlaget udad. Eksempel. Hvis den underviser var lidt sjovere, så var jeg også mere engageret, og hvis min mor havde vækket mig, så var jeg ikke kommet for sent i dag.

3: Bliver stenaldermænd: Kaper siger ikke at han har et problem (til nogen). Det skal løses af ham selv, løbes væk eller ties ihjel. Går der tid nok, så går det nok. (og så går det helt galt)

4: Kasper får et misbrug: Og det er ikke hvidt pulver til næsen. Det er overinvolvering af fitnesstræning, gaming, studiearbejde, musik eller andet der kan klassificeres som en gigantisk overspringshandling.

Forskel på håndtering, men de takler det lige dårligt

Samlet set er det (desværre) sundere for Kasper at vende nederlag udad. Han får mere afløb for frustration end Sofie der skammer sig, og bliver (endnu) hårdere ved sig selv. Men omvendt så får Kasper-typerne nogle andre vidtgående problemer, fordi de ikke reagerer tids nok på reeksamener eller lav motivation.

Er du en Sofie- eller en Kasper-type, så kan jeg hjælpe dig

Derfor bliver de kvindelige og mandlige studerende jeg rådgiver og coacher også taklet helt forskelligt.

Vi har mange års erfaring i hvordan en kvindelig eller mandlig studerende bliver mere glad, får mere succes og kan være præcis den person de ved de er inderst inde.

Skal jeg se på dine udfordringer, så skriv med det samme til thomas@spine.dk. Vi kan mødes på klinikken eller til en online samtale. Begge muligheder virker 100 % ens.