Specialeskrivning – Uden stress og dårlig samvittighed. (3 vigtige trin).

Kan du genkende dette? Det kan være svært at strukturere din specialeskrivning. Nogle kommer for sent i gang, mens andre går i modsatte grøft og fokuserer på opgaven i 14-16 timer i døgnet, mens de brænder lige så stille ud inden afleveringen.

I denne artikel har jeg lavet en guide, der sikrer at du får den mest optimale specialeperiode uden stress og frustration. 

Skrevet af psykoterapeut Tine Persson – SPINE – Institut for mental sundhed.

Dette er den anden ud af 3 artikler, hvor fokus er på dit speciale, din specialeskrivning og din kommende specialeproces.

Den gode specialeskrivning

Nøglen til en god specialeproces handler om balance. Til forskel fra andre større skriftlige opgaver og eksamensperioder er specialet kendetegnet ved at være en tidsmæssig lang, krævende proces.

Helt kliché sagt: Så er dit speciale et marathon, hvor du skal finde det rette tempo, så du kommer i mål.

Det betyder, at du alt andet end lige har brug for at finde en balancegang mellem studie og fritid, hvis du skal nå i mål uden at brænde ud. I det første trin sætter jeg derfor fokus på følgende:

TRIN 1: KEND DIG SELV OG DINE ENERGIKILDERMange studerende, som er under pres, starter med at skærer alt det, der lader op  fra, når tiden er knap. Du når ikke at træne, du får ikke lavet mad og synes ikke, at du har fortjent at gå ud med vennerne og få en øl.

Når du dropper alt det gode for dig for at frigive mere tid til at arbejde, er der samtidig en stor risiko for, at du brænder ud og ikke når dit mål.

Det er i denne fase at du kan mistes lidt realitetssans. Alt kan kun handle om specialet, hvis man spørger dig.

Har du læst? Sådan bliver du mentalt klar til specialet

For at sikre, at du ikke brænder ud undervejs i processen, er det vigtigt, at du kender dine energikilder. Vi finder vores energi forskellige steder og på forskellige måder. Derfor kan det være en god idé, at du skriver ned på et stykke papir, hvilke forskellige kilder, som hver især giver dig energi.

Stil dig selv spørgsmålet: Hvad gør mig glad og giver mig energi?

For at skabe overblik over og gøre dig bevidst om, hvilke energikilder der lader dig op og som sikre, at du kan holde dig fokuseret over en længere periode, får du en øvelse:

TO-DO-LISTE: Lav en liste med 5-8 aktiviteter, som du ved gør dig glad og giver energi.

Det kan være alt fra fysisk træning i skoven, en cafétur med en veninde eller noget helt tredje.

Efter du har lavet listen, så kig på papiret og overvej, om du har givet plads til nogle af de aktiviteter, som gør dig glad. Hvis ikke, hvorfor? Hvor vil du lægge tid ind til aktiviteter, så du sikrer, at du ikke kun tapper, men også booster din energi i løbet af ugen.

Udover at have øje for dine energikilder kan det også være en idé, at du én gang i løbet af ugen planlægger og evaluerer din igangværende specialeskrivning. Dette vil jeg give dig et nemt og effektivt redskab til  næste trin.

TRIN 2: BOOK UGENS VIGTIGSTE MØDE – MED DIG SELV

Hvis du bruger en kalender, hvad bruger du den så til? De fleste skriver alle opgaver og aftaler, som de har i løbet af en uge. Men har du husket at booke ugens vigtigste møde… med dig selv?

Selvom tiden er godt givet ud, afsætter langt de fleste studerende ikke tid til, at planlægge den kommende uges prioriterede opgaver og fokuspunkter. De anser det oftest for at være endnu en opgave, hvor de risikerer at spilde dyrebar tid.

Sandheden er bare, at ved at afsætte 1 time om ugen til dig selv kan du skabe overblik, afhjælpe din dårlige samvittighed og frigive tid til dine energikilder, som du kan læse mere om under trin 3.

TRYK HER FOR AT HENTE: MØDEOVERSIGT SOM PDF

Samtidig får du også mulighed for at evaluere på den sidste uges aktiviteter, så du ikke gentager de samme fejl uge efter uge. Ved at bruge dette redskab har du nemlig mulighed for at lave små justeringer, så processen i den kommende uge bliver endnu bedre i forhold til dine ønsker og behov.

Gennemgå følgende punkter, og brug ugens møde med dig selv, som et effektivt redskab:

Evaluering:

1. Hvordan er ugen gået, hvad gik godt, og hvad gik mindre godt?
2. Hvilke gode erfaringer fra sidste uge vil du bringe med videre og beholde?
3. Hvilke ting vil du ikke gentage og derfor undlade eller undvære? Hvilke ting vil du tilføje i den kommende uge?

Forberedelse:

1. Udvælg de 3 opgaver, der er vigtigst for dig i den kommende uge.
2. Estimér hvor lang tid, hver opgave skal tage.
3. Hvad skal ugens fokuspunkt være?
4. Hvad skal ugens gode råd være til dig selv?

Planlægning: 

1. Plot opgaver, deadlines og aktiviteter ind i din kalender dag for dag.

Selvom du kan forberede, planlægge og skemalægge dine arbejdsopgaver, indeholder den gode skrivedag også andre elementer. Dette vil jeg uddybe i næste trin.

TRIN 3: DEN GODE SKRIVEDAG

Ikke alle dage er ”gode” skrivedage i gængs forstand. Men ved at have en tilrettelagt dagsplan, der tager højde for balancen mellem arbejde og pauser, øger du din koncentration, effektivitet, produktivitet og dit mentale overskud.

Udnyt din døgnrytme, og få fuldt udbytte af din skrivedag

Er du én af de morgenfriske typer, der sidder klar ved bøgerne allerede lidt i 8, eller er du mere fokuseret hen under eftermiddagen og aftenen, når mørket begynder at sænke sig?

For at udnytte din døgnrytme bedst muligt bør du planlægge det mest krævende arbejde på den tid af dagen, hvor du er mest frisk og har mest energi. Så brug de bedste timer af døgnet til at få det bedst mulige udbytte.

Dine dårlige digitale vaner ødelægger din gode skrivedag

Dine digitale vaner er ubetinget den faktor, som udgør den største risiko i forhold til at forringe din koncentration, fordybelse, effektivitet, lærings- og skriveproces.

Derfor vil jeg anbefale dig at gøre 2 ting:

1. Bliv bevidst om din mobiladfærd ved at tracke din mobilaktivitet, allerede inden du påbegynder din specialeskrivning. Du tjekker din skærmtid, ved at tjekke i Indstillinger på telefonen.

2. På baggrund af din mobiladfærd bør du lave nogle personlige retningslinjer for dit mobilforbrug, mens du sidder og skriver på dit speciale.

Lav f.eks. aftale med dig selv om, at du har mobilen liggende i tasken på flightmode, mens du arbejder, og at du kun må tjekke sociale medier i dine pauser, eller når du går hjem.

Energi til din hjerne – fastfood eller powerfood?

For at din hjerne kan yde optimalt, har den behov for at få tilført energi. Sæt derfor god tid af til en længere frokostpause, hvor du både får tid til at spise frokost, men også får et mentalt frirum, hvor din hjerne får tid til at slappe af din specialeskrivning.

Din krop og din hjerne er på alle måder på arbejde, så spis noget, der er nærende, og som gør dig glad. Vær lidt god ved dig selv, og sørg for, at din frokost er noget, som du ser frem til.

Har du ikke så stort overskud om morgenen til at forberede en kulinarisk frokostanretning, så sørg for at lave en ekstra stor portion aftensmad, som du let kan medbringe dagen efter.

Er du så heldig at have adgang til køkkenfaciliteter ved din specialeplads, kan du med fordel købe lidt forskelligt pålæg, brød, frugt og grønt og have stående i en kasse i køleskabet. Når det så er tid til frokostpause, er det nemt at finde kassen frem og forberede en lækker og ikke mindst frisklavet frokost.

TRIN 4: FORVENTNINGSAFSTEMNING

Forventningsafstemning med din omgangskreds er meget essentielt i forhold til at sikre, at du får en god specialeskrivning. Det er vigtigt, at du er eksplicit omkring, at du er i en presset situation, og hvad det betyder helt konkret. Tøv derfor ikke med at bede om hjælp og sig, hvad du har brug for.

Din familie og venner er ikke tankelæsere, så hjælp dem på vej ved at være tydelig omkring, hvordan de bedst muligt hjælper og støtter dig.

Kunne det være dejligt at tage på café og snakke om alt andet end specialet? Kunne det være lækkert med en hjælpende hånd til rengøringen i lejligheden, eller er dit køleskab gabende tomt?

Hjælp til rengøring virker måske til at være for meget at bede om, men du vil blive overrasket over, hvor villig din familie og dine venner er i forhold til at smide, hvad de har i hænderne, når det gælder.

Vi står klar til at hjælpe dig, hvis du oplever en blokering eller mental ubalance.

Du kan altid skrive til mig på tine@spine.dk og spørge, hvordan vi også kan hjælpe dig. Det koster ikke noget at spørge os. 

Til daglig hjælper vi flere specialestuderende med blandt andet manglende motivation, stress, præstationsangst samt strukturering af effektive og sunde studievaner i specialeperioden.

Det er gratis at skrive til os, og høre hvordan vi også kan hjælpe dig igennem din specialeperiode, uden stress og med mere energi og motivation.