Author: Thomas

(Undersøgelse viser) Drop Facebook og mål markant bedre koncentration i din læseperiode

(Undersøgelse viser) Drop Facebook og mål markant bedre koncentration i din læseperiode

På kun en uge viser forsøg med unge, at de kan øge deres koncentration, glæde og energiniveau betydeligt.

Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape

Institut for Lykkeforskning har lavet et forsøg med 1095 personer i Danmark , hvor de bad dem om én ting.

Gå ikke ind på Facebook i en uge

Normalt er Facebook brugerens adfærd

  • 94 % besøger Facebook som del af deres daglige rutine
  • 86 % ser på nyhedsvæggen ofte.
  • 61 % poster primært kun de positive sider af deres liv
  • 69 % poster billeder fra primært deres spændende aktiviteter
Sådan lavede man forsøget

Kontrolgruppen fortsatte deres brug af Facebook som normalt. Testgruppen måtte ikke bruge Facebook i en uge.

Resultaterne viste efter blot en uge

  • Markant højere følelse af livstilfredshed (øgning på 9 %)
  • Mindre ængstelig (fald på 13 %)
  • Nyder livet mere (stigning på 9 %)

Forbedret koncentration på kun en uge

Efter en uge angiver testgruppen, at de har lettere ved at koncentrere sig. Udfordringerne med at holde koncentrationen er mindre.

Et vigtigt parameter er, at stress hæmmer koncentrationen og din hukommelse. Her viser undersøgelsen, at mennesker der er på Facebook, føler sig 55 % mere stressede end dem der ikke er.

Vil du være mere nærværnede når du læser?

Ligeledes angiver testpersonerne at de er 18 % mere nærværnede, når de ikke bruger Facebook. Det kan du bruge når du skal indlære, huske og kunne gengive pensum til eksamen.

Det kan du selv bruge undersøgelsen til

Undersøgelsen sætter igen fokus på, hvor vigtigt det er at du får nogle spilleregler for dit mobilforbrug og dit liv på de sociale medier. Det har stor indvirkning på din psyke og dine kognitive evner.

Husk dette citat, når du læser

“I stedet for at fokusere på, hvad du selv har brug for, har du oftest en tendens til at fokusere på det, alle de andre har”. (så sluk din telefon, når du læser til eksamen)

Ha’ nogle gode læsedage og god eksamen.

Kilde og link til hele undersøgelsen: The Happiness Research Institute

Disse artikler passer godt til denne artikel: 

Disse 2 apps afslører om du er mobilafhængig

Så ødelæggende er din mobilafhængighed, for din indlæring og koncentration på studiet

Bech-Bruun investerer massivt i mental robusthed til deres interne jurastuderende

Bech-Bruun bygger ovenpå med et nyt obligatorisk mentalt udviklingsforløb til deres stud.jur.’er og nye fuldmægtige.

Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape

mental robust

 

 

 

 

 

 

 

 

Siden 2015 har stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape internt og eksternt for Bech-Bruun undervist jurastuderende i optimalt studieliv, eksamenstræning og mental robusthed. Bech-Bruun har indtil 2017 haft undervisningen på programmet som et tilbud til deres stud.jur.er, men i år er det et decideret udviklingsforløb, der er obligatorisk.

Et sundt studieliv er vejen til et sundt arbejdsliv

Undersøgelse fra Bech-Bruun viste, at mange jurastuderende var pressede

Bech-Bruun lavede i 2016 (og igen i 2017) en undersøgelse blandt mere end 280 jurastuderende på bachelor- og kandidatniveau om deres studieliv og trivsel. Den viste bl.a., at en stor andel følte sig presset til at levere topkarakterer på studiet, havde høje forventninger til sig selv om at præstere på topniveau, og at mange allerede havde oplevet stresssymptomer.

Læs de tre artikler fra JP Erhverv om vores arbejde med de jurastuderendes trivsel

Nyt obligatorisk udviklingsforløb skal styrke den mentale robusthed i Bech-Bruun

På baggrund af undersøgelsen investerer Bech-Bruun nu i fremtidens stærkeste hjerner. Gennem undervisning i mentaltræning, eksamenstræning, stresshåndtering, samarbejde og individuel coaching skal de jurastuderende i Bech-Bruun blive mentalt stærkere, optimere deres personlige lederskab og få større selvindsigt i trivsel og vindermentalitet.

Bech-Bruun gør sig klar til den unge generation

”Vi ser en generation af unge, der meget tidligt oplever et massivt pres og måske endda stress, fordi de er så fokuserede på at opnå det perfekte – uden at overveje, hvad det så er, og om de egentlig kan leve op til det. Vi gør det her, fordi vi kan se, at de har brug for værktøjer til at kunne navigere i en ekstremt presset hverdag – og fordi vi har brug for, at de kommer ud på den anden side som ”hele mennesker”, hvis de skal ansættes hos os.

HR-chef vil gøre op med det perfekte

I dag er det ikke nok at være dygtig fagligt. Du skal også være en god holdspiller, der kan samarbejde, prioritere og videndele. Det kræver, at du har et realistisk syn på dig selv, dine evner og omgivelser, og den selvindsigt er svær at få, når man hele tiden jagter det perfekte”, siger HR- og administrationschef i Bech-Bruun, Anne-Marie Sparre Avnsted.

Fordi vi har brug for, at de kommer ud på den anden side som ”hele mennesker”, hvis de skal ansættes hos os.

Nye fuldmægtige får testet deres personprofil og lærer at kommunikere bedre

Siden 2018 har Thomas Pape lavet for alle nye fuldmægtige en personprofil test, som bliver fulgt op med 3 individuelle samtaler á 90 minutter hen over 8 måneder.

Fokus i testene og samtalerne er

  • Indblik i egne styrker og fortrukken adfærd i dagligdagen.
  • Fuldt overblik over adfærd på “gode” og “dårlige” dage. Hvornår bliver styrkerne til svagheder for den enkelte.
  • Udviklingsplaner indenfor dagligdag, kommunikation, motivation og arbejdsopgaver

Mentaltræner Thomas Pape ser store gevinster for Bech-Bruun

Thomas Pape ser med stor optimisme på, at en advokatvirksomhed som Bech-Bruun har fokus på de udfordringer, der er for studerende og unge ansatte i branchen. Han mener da også, at der allerede er sket et positivt skub i den rigtige retning.

Vil du i kontakt med Thomas Pape og høre mere om hans muligheder for jeres virksomhed, så skriv til thomas@spine.dk

Podcast: Brug kropssproget til at få mere power til eksamen, møder og jobsamtaler

Podcast: Brug kropssproget til at få mere power til eksamen, møder og jobsamtaler

Træning af kropssproget giver dine budskaber de bedste vilkår. Til eksamen, i netværk eller til jobsamtaler kan du med disse 6 øvelser skrue op og ned for din power. Lene Kobbernagel giver dig redskaberne.

Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape

Kan du skrue op for de helt rigtige signaler, når du skal vinde tillid på kort tid?

Kan du skrue op for de helt rigtige signaler, når du skal vinde tillid på kort tid? Altså har du styr på dit nonverbale kropssprog, og taler din krop til din fordel under fremlæggelser, møder, eksamener eller måske et kommende jobinterview?

Dagens podcast er med en af de allerbedste kommunikationsrådgiver i samtalekunst og nonverbal kommunikation Lene Kobbernagel fra samtalekunst.dk. Hun giver dig 6 enkle, men meget effektive metoder til at skrue op og ned for din personling power.

Du kan lytte direkte til podcasten her:

På podcastkanalen ‘Det gode studieliv‘ kan du også lytte til episoden og samtidig høre alle de andre podcasts.

Forbedret non-verbal kommunikation er små virkemidler, men med stor effekt!

I podcasten kan du blandt andet høre om: 

  • Hvorfor er det så vigtigt for os, at kunne vinde tillid på kort tid, når vi f.eks. skal fremlægge noget, stå overfor en gruppe eller skal til et jobinterview?
  • Sådan lærer du at give dine budskaber de bedste vilkår, når du formidler.
  • Derfor tjener du dig selv bedst ved at lære at performe.
  • Få eksempler fra Lenes kunder, der transformere deres power, så det blev svært ikke at lytte til dem.
  • Hvad er de største mentale forhindringer eller ubevidst ting, de fleste ikke ved, når de skal formidle noget?
  • Power posing – hvad er en powerpose, og hvornår vil det være helt ideelt at bruge den?
  • Mixerpulten – De 6 knapper du kan skrue op og ned for, når du kommunikere med andre.

Vil du læse mere om Lene Kobbernagel, så kig forbi samtalekunst.dk

Gør det svært ikke at lytte til dig!

Vil du lytte til flere podcasts, vil vi anbefale:

Kunsten at sige nej, med Sebastian Nybo

Eksamenspower food, med Martin Kreutzer

Brug stilhed til øget koncentration, indlæring og bedre resultater med Bastian Overgaard

podcast thomas pape

Adresse

Marselis Boulevard 1
8000 Aarhus C

Kontakt

T: 2894 5925
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2020 © SPINE - INFO