Author: Thomas

Stress er også en fysisk tilstand (Ét ord kan gøre dig stressfri hurtigere)

Stress er også en fysisk tilstand (Ét ord kan gøre dig stressfri hurtigere)

Snurren i fingrene, uro i kroppen, høj puls, hovedpine eller mavesmerter? Så er det i flere tilfælde symptomer på stress. Stress er nemlig også en fysisk tilstand.

Af psykoterapeut Tine Persson.

Mange af mine klienter kommer, fordi de har symptomer, de ikke kan forklare, eller deres læge ikke kan afklare som rene fysiske symptomer eller fysisk sygdom. Svaret kan lyde: “Vi kan ikke se du fejler noget, så vi kan ikke gøre mere”.

Sådan undersøger jeg dig for stress og dine fysiske symptomer.

I samtalen afdækker jeg følgende punkter:

  1. Hvor mange belastninger er der i dit liv (lige nu og tidligere). (Her ser jeg både på dit studieliv, dit privatliv, dit sociale liv, økonomi og usikkerheder). Alle belastninger skal med i denne fase.
  2. Hvor mange ressourcer/kapacitet har du. (Her afdækker jeg din søvnkvalitet, antal timer du sover, hvilken mad du spiser, hvor meget fysisk aktivitet du får, hvordan dit sociale netværk er, og hvilke restitutionskilder du har og om du husker eller har overskud til dem).
  3. Hvilke tanker har du. (Jeg ved at måden vi tænker på, er afgørende for hvordan vi håndterer udfordringer og opgaver i vores liv – evnen til at lykkes og problemløse er afgørende for oplevelsen af stress og belastning).

Dit nervesystem fortæller om du har stress

Med udgangspunkt i vores autonome nervesystem, som blandt andet står for vores urgamle instinkter som kamp, flugt eller spil død, kan man forklare mange ting i forhold til den tilstand du har.

Er du mere eller mindre i kamp-beredskab hele dagen, sover dårligt, er urolig og nervøs, så kan du ikke aktivere den del af nervesystemet der får dig til at slappe af, blive rolig og lade op.

Se også (VIDEO): Forstå stress på 11 minutter.

Dette ene ord kan gøre dig stressfri.

Helt basalt er kroppen bygget til at søge balance. Helt fra celleplan til din livssituation – din krop vil altid søge en eller anden form for balance. Er det ikke muligt at have en vis form for balance i dit liv, kan du over tid udvikle symptomer på stress og i sidste ende en stressudløst depression.

Ordet er BALANCE.

Du må ikke overhøre signalerne (kroppen kommunikerer med dig, når den gør ondt).

Derfor skal du også kende dine stresssymptomer. For du får sikkert de samme tre symptomer til at starte med, hver gang du føler dig udfordret og presset.

Øvelse: En øvelse til dig er at kende dine top tre stresssymptomer. Se figuren nedenfor, og kig på hvilke symptomer du oftest får, når du er presset i dit liv.

Så ved du, at når disse kommer, så skal du være opmærksom, og ikke slå det hen.

Du kan se dine stresssymptomer som dine bedste venner, for dine bedste venner, fortæller dig forhåbentligt, at du virker til at have det dårligt.

stresssymptomer

Se også (VIDEO): Forstå stress på 11 minutter.

Vi kan også hjælpe dig med at sænke dit stressniveau og give dit energien og glæden tilbage.

Siden 2005 har vores speciale været stress, mistrivsel og mental sundhed og med over 8000 klientsamtaler, er vi klar til også at hjælpe dig med dine udfordringer.

Skriv helt uforpligtende til mig og hør, hvordan jeg også kan hjælpe dig.

Kontakt mig på mail: tine@spine.dk.

stressramt

Er du forældre til en stressramt studerende? (Sådan hjælper I jeres barn)

Er du forældre til en stressramt studerende? (Sådan hjælper I jeres barn)

Er dit barn stressramt på grund af studiet? Du troede, at din datter var på sit drømmestudie, alt kører, og hun er glad. Så ringer telefonen, og hulkende fortæller, at hun/han ikke kan mere, og måske stopper på sin uddannelse.

Hvad gør du, og hvordan støtter du dit barn på bedste vis? Er hun/han en af de stressramte og typisk ambitiøse studerende, der bukker under for andres og sit eget pres?

Kommer det som et chok, eller vidste du det lidt godt?

Måske kommer det som en chok, at jeres barn slet ikke kan overskue sin uddannelse mere, eller måske har du fulgt lidt med på sidelinjen i telefonen, eller når I har mødtes. Du har måske fået et par vink om, at det ikke kørte i olie, som det plejer.

Dette er din guide til at hjælpe dit barn, som måske er lidt for stræbsom på livet og sin uddannelse, og som nu måske er ved at gå ned med stress.

Stands ‘ulykken’ og skab overblik

Allerførst skal du have stoppet den tilstand, dit barn har lige nu. Hun/han kan ikke mere, og hun/hun skal ikke mere forsøge at klare ærterne. Det går ikke. Eller forstået på den måde… Det fungerer ikke på den måde, hun/han griber den an på lige nu. Men mere om det senere.

Det kan vi tilbyde stressramte studerende

Anerkend, at sådan har dit barn det lige nu

Du kan ikke stoppe en ”blødning” med en lille plaster, ala ”det skal nok gå”, eller ”du plejer da at kunne klare det hele”. Hvis du ikke anerkender, at det kokser lige nu for dit barn, er du med til at skubbe hende/ham længere og længere ud i stressen.

Læs om hvem vi er og kan

Skab overblik over situationen

  • Hvad er der sket de sidste 4-8 uger (oftest er det summen af belastninger, der vælter læsset.)
  • Er der sket nogle uforudsete ting i hverdagen eller på studiet?
  • Er der nogle ting, I skal have stoppet eller fortalt enten på studiet eller til en studiegruppe?
  • Vil hun/han hjem til jer eller blive, hvor hun/han selv bor (hvis udeboende)?
  • Spørg, hvad hun/han her og nu har brug for (I skal spare hinanden for misforståelser og spild af tid og ressourcer.)

Giv livgivende førstehjælp

Nu kender du tilstanden, og du har ydet den første mentale støtte. Du kan nu begynde at give noget af det første, din datter har brug for:

  • Giv hende/ham dine to ører. Du skal i starten bare lytte og for guds skyld ikke give 100 gode råd. Det er for tidligt.
  • Spørg, hvad du/I som forældre kan hjælpe med helt konkret
  • Spørg, hvad hun/han har brug for lige nu.
  • Fortæl, hvad du kan tilbyde lige nu (tale, komme hjem til hende (hvis udeboende), at hun/han kommer hjem til jer, støtte noget økonomisk eller praktisk.

Disse områder hjælper vi stressramte studerende med

Søg hjælp udefra – Skriv eller ring og hør hvordan vi kan hjælpe dit barn.

Måske er du magtesløs eller har brug for noget hjælp udefra, så din datter/søn kan få den hjælp og støtte, hun har brug for. Vi er nogle af Danmarks mest erfarne behandlere og coaches til elever og studerende indenfor stress og mistrivsel.

Du kan skrive til tine@spine.dk eller ringe på telefon 60 56 60 90

Kan et stresskollaps bruges konstruktivt fremadrettet?

Hvis din datter/søn kommer godt igennem hendes/han krise og periode med stress, skulle det meget gerne gøre hende/ham meget mere:

Bevidst om, hvordan hun/han havnede i den situation. Hvilke faktorer skal hun/han være opmærksom på i fremtiden?

Ejerskab for at stortrives og have det godt, også selv om man er studerende og har mange jern i ilden. En udbrændt og flad studerende er ikke en god studerende.

Handlekraft – i form af alle de værktøjer og viden hun/han har tilegnet sig undervejs i perioden, hvor hun/han har måttet ændre på vaner, mønstre og måske prioriterer markant anderledes fremadrettet.

Kommer vi godt igennem livskriser og perioder, hvor vi ikke har det godt, kan mange se tilbage på processen som en gave i indsigt, personlig udvikling og en bedre kontakt til sig selv og sine behov. Det er ingen skam at gennemgå en livskrise, hvis man vender klogere, stærkere og mere balanceret tilbage til livet, studiet og sig selv.

Sidste opgave til dit barn og dig

Jeres datter/søn er forhåbentligt kommet godt igennem processen og har fundet sig selv igen, genvundet energien og motivationen. Men inden det går i glemmebogen, og dagligdagen tager over, skal I have købt noget godt frugt, lavet en kande the og sat alle telefoner på lydløs.

Læs også: De-motiveret af re-eksamen? 3 faser til mere stabilitet igen

I mangler at samtale om disse spørgsmål:

  • Hvordan har det for begge parter at opleve dette?
  • Er I overrasket over, at det det blev, som det gjorde?
  • Hvis I skal se tilbage, hvad kunne I så have været mere opmærksom på, og er dét det samme, som I vil være opmærksomme på i fremtiden?
  • Hvad har den vigtigste lektie være for jeres datter og jer som forældre?
  • Sidste spørgsmål: Er der noget, du har brug for at sige til dine forældre, eller du til din datter/søn?

Kontakt os i dag, så vi sammen kan få dit barn til at trives på studiet igen.

Du kan skrive til psykoterapeut Tine Persson på tine@spine.dk eller ringe på telefon 4044 6551. Så finder vi en tid der passer jer.

jagten på 12 tal

5 faktorer mange studerende gør forkert i jagten på 12-tallet.

5 faktorer mange studerende gør forkert i jagten på 12-tallet.

jagten på 12 tal

”Jeg er bare så bange for, at jeg ikke får et højt nok snit.” ”Får jeg ikke det høje snit, så kan jeg jo slet ikke komme i betragtning til de jobs, vi konkurrerer om.” Et helt normalt argument og årsagen til at mange studerende rammer min stol på klinikken i disse uger.

De har begyndende eller alarmerende mange stresssymptomer i jagten på at være god nok. Flere af dem har allerede været hos lægen efter betablokkere og sovemedicin.

Når jeg gennemgår alle mine journalnotater fra de studerende, jeg arbejder med, er der ofte 5 ting, de ambitiøse studerende gør forkert i deres bestræbelser på at gøre det så godt som muligt:

  1. De fokuserer i den helt forkerte retning
  2. De ved ikke, hvordan de indlærer bedst
  3. De tror, de er en robot uden basale behov
  4. De kender ikke sig selv under pres
  5. De har et forkvaklet verdensbillede, hvis det ikke lykkes

Du får her mine løsninger til at ændre på de 5 hyppigste faktorer, der ødelægger dine muligheder for toppræstationer:

1. Fejl: Du fokuserer i den helt forkerte retning

“Jeg tænker kun ”Hvad nu, hvis det går galt,” eller ”jeg håber bare,” er det første mange studerende fortæller, de tænker på i læseperioden eller til selve eksamen. De er altså hele tiden i fremtiden og oftest med worst case fokus. .

Løsning: Du skal træne din bevidsthed til konstant at søge over til det fokus, hvor du kan påvirke situationen og specielt lige nu, som i lige nu. Det kræver nærvær. Men du vil opleve, at det at tænke klart, er det, der skal til, for at du får et godt resultat.

Måske kan du mærke, at du skal holde en pause, gå en tur, lytte præcist til, hvad censor siger under eksamen, holde fokus på den plan, du havde lagt til eksamen.

Du kan ikke lave et godt resultat ved at sidde og tænke på, hvad du håber, der sker, eller hvad der ikke må ske. Så går det oftest galt.

2. Fejl: De ved ikke, hvordan de indlærer bedst

Du har måske hundredvis af sider, du skal læse og forstå det meste af. Men stort set ingen lærer bedst ved blot at læse i en bog fra ende til anden.

Alt for mange tager så mange notater, at de nærmest skriver en ny bog, og du får aldrig brugt alle de notater.

Løsning: Spørg dig selv, hvordan lærer jeg normalt bedst? Er det primært i undervisningen, når jeg ser noget i lyd og billede, video, skal jeg tale med andre om emnerne, skal jeg lave en quiz med mig selv osv.?

Mange af de studerende, jeg arbejder med, har succes med at se forelæsninger eller emner på Youtube, så ser de billeder og grafer i bogen, de prøver at lave flashcards, og endeligt læser de i bøgerne.

De bytter rundt på rækkefølgen af det, ”man” normalt gør. Det virker forbavsende godt på mange studerende.

3. Fejl: De tror, de er en robot uden basale behov.

”Jeg tør ikke holde pause, for så er jeg bange for, at jeg ikke når at læse nok,” er den typiske fejl, mange gør i læseperioden. De får ikke nok at spise, sover alt for lidt og mener ikke at have tid til fysisk aktivitet.

Løsning: DU ER IKKE EN ROBOT! Du er et menneske, der brænder sammen, hvis du kun sover 4 timer om natten, straffer dig selv ved ikke at spise nok, fordi du aldrig er tilfreds med dig selv, og du kan ikke huske en dyt, hvis du sidder på en stol 10 timer om dagen i 8 uger.

Du SKAL sove 7-8 timer om natten, hvis du vil huske alt det, du læser. Du SKAL have 3-4 måltider om dagen, hvis du vil have en hjerne med mest mulig energi. Og du SKAL bevæge dig 20-30 minutter hver dag (gang/løb/cykel eller fitness), hvis du vil udnytte de store psykiske fordele, der er ved at være fysisk.

Du husker bedre, og du sænker dit stressniveau. Og så vil din hjerne elske at få en pause på 5-10 minutter for hver time du læser.

4. Fejl: De kender ikke sig selv under pres.

Hvordan vil du være en stjerne på eksamensdagen, hvis du ikke kender din adfærd, når du er under pres, når det gælder? For mange studerede underkender betydningen af at kende sig selv, når man formidler under pres og skal holde hovedet koldt.

Løsning: Du skal gå ind i den mentale del af at holde hovedet koldt og nærværende, ligesom du bruger tid på at læse op til et fag.

Spørg dig selv: Hvordan er jeg mest glad og i balance på eksamensdagen, husker jeg at fokusere på min plan under eksamen, tillader jeg kun at fokusere på mig selv på eksamensdagen, og undlader jeg at tolke på underviser og censors adfærd under eksamen?

Du kan træne dit kropssprog, din stemme, dit fokus og alt sammen vil gøre dig knivskarp på dagen.

5. Fejl: De har et forkvaklet verdensbillede, hvis det ikke lykkes.

Jamen, så får jeg jo slet ikke et job, jeg kan jo slet ikke søge de stillinger, jeg gerne vil have, og jeg kan slet ikke leve op til de krav, som professorer og arbejdsgivere siger, de ser efter hos studerende”.

Løsning: Jeg medgiver, at det er surt ikke at få de høje karakterer. Men jeg går ikke med på, at man kun kan få et job, blive et godt menneske eller overhovedet komme i betragtning til et job, hvis du har et snit lavere end 10. Du skal også huske på, at vi ikke alle sammen skal søge job ved de top 3 største virksomheder.

Der er også en stol til dig, og fremtidens job handler om meget andet end kun 12-taller. Træk vejret dybt, og få fat i alle de styrker, du også besidder, og som gør præcis dig unik. Du kan samlet set få nogle rigtig gode resultater, hvis du griber dine arbejdsmetoder og personlige indsigt lidt mere bevidst an.

Min erfaring er, at de studerende, der gør det, stort set altid får bedre resultater, end de plejer. Og en bonus for mange er, at de også har det bedre under eksamen.

Skal vi hjælpe dig – så skriv til os

Du kan altid skrive til os og høre, hvordan vi også kan hjælpe dig. Skriv til Tine Persson på tine@spine.dk.

Her kan du læse mere om, hvordan jeg griber eksamensangst an med mine klienter

Adresse

Marselis Boulevard 1
8000 Aarhus C

Kontakt

T: 2894 5925
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2020 © SPINE - INFO