Author: pape

studiestart

Fra gymnasieelev til studerende med succes (5 ting de smarte studerende gør rigtigt)

5 ting er afgørende for, om du får succes med din studiestart. Du får her hjælp, så du føler dig klar til at gå fra elev til studerende på dit drømmestudie med succes.

Tillykke, du er optaget på din (forhåbentlig) drømmeuddannelse. Du kan nu se frem til et nyt studieliv – måske oveni købet på dit drømmestudie. Du skal glæde dig! En uddannelse er en vidensbank, der tillader dig at udfolde dine interesser og finde dine nicher. De næste år kommer du til at lære meget mere, end du nogensinde havde forestillet dig – både fagligt og personligt. Og første lektion finder du her.

Bestem dig for ikke at blive “en af dem”

Som kommende studerende har du måske fulgt de mange debatter om studerende, der får stress, angst, bliver ensomme eller på anden måde mistrives.Spørgsmålet er derfor, hvordan du undgår at havne i de kedelige statistikker?

En af de vigtigste ting vi vil anbefale dig at gøre meget hurtigt er: Find acceptskuffen frem til alt det, du ikke forstår!

Jo du er – du er godt i gang med en forandringsproces

Måske har du tænkt over det – måske ikke, men lige nu står du midt i en forandringsproces. En forandring, du skal være bevidst om. Uanset om du kommer lige fra en ungdomsuddannelse, fra et ophold i udlandet eller noget helt tredje, så bliver din hverdag herfra en helt anden.

Herfra får det at være studerende en helt ny betydning. Derfor skal du også revurdere dit syn på dig selv som studerende. Artiklen her præsenterer dig for en række gode studieråd. En samling refleksioner studerende har haft om det gode studieliv, suppleret af en undersøgelse om studerendes trivsel vi har foretaget, er mundet ud i fem studieråd. ?Her kommer de:

De fem studieråd der giver dig succes på det nye studie

  1. Find acceptskuffen frem
  2. Fokuser på læring og proces
  3. Track din læring
  4. Plej dit drive
  5. Samarbejd med dine medstuderende

Nr. 1: Find accepskuffen frem NU

At finde acceptskuffen frem var for de studerende, vi snakkede med, det allervigtigste at lære. Det handler ikke om at opgive – at følge med. Det handler ikke om, at du ikke skal være ambitiøs eller dygtig. At finde acceptskuffen frem handler om et nyt tankesæt.

 Det handler om at acceptere, at du er midt i en læringsproces.

Du vil blive præsenteret for meget nyt, og du kan ikke forvente af dig selv, at du absorberer al den nye viden, du eksponeres for med et trylleslag. Det handler om, at du skal indlejre ideen om, at det er helt normalt. Du er studerende for at lære noget, det er alle studerende. Husk også, at du ikke er dine præstationer, du er noget mere end dine præstationer – faktisk siger dine præstationen ikke mere om din identitet, end du tillader.

Nr. 2: Fokuser på læring og proces

Uanset hvilket studie du har valgt, har du med sikkerhed givet dit gennemsnit en del opmærksomhed i udvælgelses- og ansøgningsfasen. Det skal du starte med at glemme alt om. Det lyder måske sært, og det er også nemmere sagt end gjort.

 Men spørg lige dig selv igen, hvad din karakter fortæller dig om, hvad du har lært?

Hvad du lærer, er nemlig sammen med din nye titel som studerende blevet dit vigtigste mål. Det er slut med at blive præsenteret for et pensum, der minutiøst gennemgås i undervisningen. Struktur er i langt højere grad dit eget ansvar på studiet. Forvent, at al den information du har brug for, skal du opsøge aktivt.

Kend din studieordning, og vær forberedt på, at strukturelle rammer skabes af dig selv. Find gode studieteknikker, der virker for dig. Led efter konkrete råd til studieteknikker, og afprøv dem, til du finder nogle, der giver mening for dig.

På studiet vil du blive præsenteret for store mængder tekst og en række undervisninger og forelæsninger. Betragt de store mængder litteratur som dit fagbibliotek. Du kan med stor sandsynlig ikke nå at læse det hele.

  • Orienter dig! Hvad har du i dit fagbibliotek?
  • Hvor kan du finde informationer og viden?
  • Selekter! Hvad er vigtigst at nærlæse?

Selektionen kræver en bevidsthed omkring dine faglige styrker og svagheder.

Hvilket leder til næste studieråd.

Nr. 3: Track din læring

Du overvåger sikkert alt muligt, din kalorieforbrænding, din geografiske færden, dit forbrug af sociale medier eller den musik, du afspiller. Verden er digital, og du er sikkert også meget begejstret for din internetforbindelse, din smartfon, din tablet og din computer.

Tracking er populært, brug det. Track din læring!

Brug tid på at lave en kompetenceafklaring. Du har det bedste grundlag for at lære mest mulig, hvis du ved, hvad du er god til, og hvad du ikke er god til.

  • Sæt nogle mål, der er meningsfulde for dig.
  • Spørg dig selv, hvad du gerne vil lære, og hvad du gerne vil være god til.
  • Formuler det, og husk at ændre dine mål efterhånden som din læring skrider frem.
  • Find ud af, hvordan du holder øje med, om du er på vej mod dine mål.

Mange telefoner har diktafoner. Tryk på optag. Det slider ikke blyanter ned, og det kræver hverken meget tid eller energi. Når du forlader en forelæsning, der satte tanker i gang, eller når du bliver ramt af frustration eller aha-oplevelser, så optag det. Lyt fra tid til anden til dine optagelser og opdag, hvor meget du lærte, også i de perioder hvor du følte dig helt bagefter.

På den måde kan du blive bevidst omkring, hvordan du udvikler dig. Er du vedholdende, forlader du universitetet med en helt klar kompetenceprofil. Det bliver du glad for, når du skal søge arbejde.

Nr. 4: Plej dit drive

Motivation er altafgørende for en god studietid.

Motivation er bare desværre den uforudsigelige ven, der pludselig har forladt festen. Tidligere i artiklen aflivede vi muligheden for at lade sig motivere af karakterer. Selvfølgelig er en god eksamen eller tanken om en god løn umiddelbart appellerende og kan også give blod på tanden.

Desværre er man som regel kun kortvarigt motiveret af det. Derfor er det helt afgørende at finde ud af, hvad der driver dig.

Vær opmærksom på din videbegærlighed og brug den som måleinstrument for din succes. Hvad er det for nogle oplevelser, der øger din lyst til at lære mere?

Find ud af det, og dvæl ved det. Din motivation skal plejes for at opretholdes. Derfor har du et stærkt kort på hånden, hvis du retter din opmærksomhed mod de mange små stød af succes. Hold øje med, hvordan du bruger din nye viden udenfor studiet.

Læser du pludselig avisen på en anden måde?
Oplever du, at du forstår problemstillinger, du møder på en helt ny måde?

Når du begynder at fokusere på, hvordan du udvikler dig, og hvad du egentlig kan bruge det, du lærer til, så dukker der flere og flere succesoplevelser op. Det er vidt forskelligt, hvad der driver os. Derfor er det også vigtigt, at du finder præcis det, der er meningsfuldt for dig.

I øvrigt et fantastisk refleksionsemne til diktafonen.

Nr 5: Samarbejd med dine medstuderende

Der er et kæmpe stort læringspotentiale i samarbejde. Derfor optimerer du din læring ved at indgå i samarbejde med dine medstuderende. Tænk f.eks. på, hvor udfordrende det kan være at forklare noget, du har læst. Alene italesættelsen er altså lærerig.

 Det kan ikke siges for tit, dine medstuderende er dine nye kollegaer, og sammen skal I producere viden.

Måske har du dårlige erfaringer med samarbejde, måske glæder du dig ligefrem til at få lov til at arbejde alene. Vær opmærksom på, at det kan være ensomt og slidsomt at bære hele ansvaret selv. Visk tavlen ren, og giv det en chance. Du går glip af læring, hvis du opgiver samarbejde – og læring er jo dit nye mål.

Godt samarbejde handler om kemi, og det er helt legitimt at opstille nogle kriterier for, hvordan du gerne vil samarbejde. Du vil møde vidt forskellige holdninger til, hvad godt samarbejde er. Ligesom din opfattelse af, hvad godt samarbejde er sikkert ændrer sig nogle gange.

Måske vil du også møde studerende, der ikke er begejstret for at samarbejde og dele deres viden. Imødekom det med et tydeligt signal. Del dine noter, søg samarbejde og vær tydelig omkring, at du ønsker et lærerigt og rart fællesskab og samarbejde. Som en del af kulturen på dit studie, har du også magten til at påvirke kulturen. Når du signalerer dine ønsker, er du også i gang med at udbrede din holdning.

Skab godt samarbejde, lær en masse og undgå at føle dig helt alene, når frustrationerne om utilstrækkelighed melder sig. For det gør de sikkert fra tid til anden – og det er helt ok.

På vej til succes (Så det vi sagde var…..)

Inden længe er du studerende, og det skal du glæde dig til! Husk at finde acceptskuffen. Det er helt normalt, at du ikke forstår det hele med det samme. Fokuser på proces og læring og opdag, hvor meget du udvikler dig undervejs. Track din læring. Hold øje med din faglige profil, og forbered dig på dit senere arbejdsliv. Samarbejd med dine medstuderende, lær en masse og undgå at komme til at føle dig alene.

Vi coacher studerende til deres bedste studiestart – Skal vi hjælpe dig?

Hvert år rådgiver vi studerende fra hele landet med vores 1:1 samtale. Vi mødes her på klinikken i Aarhus eller online. Det er 100 % op til dig hvad der fungerer bedst for dig.

Du kan høre mere, hvordan vi kan hjælpe dig hvis du tager kontakt til Tine Persson på tine@spine.dk. Det er uforpligtende og kan være en god måde at få præciseret hvad du har brug for.

stresset

Er du stresset og træt allerede inden studiet starter igen? Sådan får du energien og lysten igen.

Du burde nyde ferien, sove lidt længe og bare chille med vennerne. I stedet er du måske mere trist, stresset, udkørt og mest af alt – du orker ikke det nye semester, der snart venter dig.

I denne artikel kan du hente hjælp til hvad du kan gøre, for at du når at genvinde energien til studiestart.

STOP ulykken og spørg dig selv

Du kan ikke tænke rationelt eller lægge nye gode planer, hvis det der stresser dig ikke er under kontrol. Du er derfor nødt til at lave en mental evaluering af dit forår og stille dig selv disse spørgsmål:

  1. Hvornår på det sidste semester, havde du det godt og var glad? Kan du svare på hvorfor du havde det sådan?
  2. Hvornår begyndte du at mærke stressen? Kan du svare på, hvad der ændrede sig på studiet eller i dit privatliv?

Forstå hvad stress er og du får et stressfrit studie igen.

Helt kort, så er definitionen på stress, når “summen af dine belastninger overstiger summen af dine ressourcer” (dine mentale, fysiske og sociale ressourcer).

Dine belastninger kan være ydre påvirkninger (studiegrupper, mængden af pensum, sociale medier, sygdom eller konflikter i din familie) og du kan belastes af dine indre påvirkninger (dine egne tanker, forestillinger om hvornår noget er godt nok, din perfektionisme).

Lyt til denne podcast: Personligt lederskab

Nu skal du spørge dig selv om dette

  1. Hvis du vil sænke summen af din samlede belastning, skal du vide lidt om, hvad der har presset dig.
  2. Er det primært ydre ting i dit liv, eller er det dine indre belastninger der vælter dig?
  3. Oftest er det være en blanding af begge dele.

Hvad kan du blive nødt til for at ændre på dette semester?

Hvis du skal have det bedre, kan du ikke fortsætte med samme tempo, have de samme krav til dig selv eller glemme din restitution så meget som du måske har gjort i dette semester.

Du skal se dig selv dybt i øjnene og svare på dette

  1. Læser jeg på den mest effektive måde eller skal jeg have hjælp til nye studieteknikker?
  2. Har jeg realistiske tanker om mit niveau, mine evner der står mål med mine ressourcer?
  3. Skal jeg skifte studiegruppe eller læse sammen med andre i efteråret?
  4. Skal jeg have fortalt min familie hvad der trykker mig?
  5. Skal jeg have hjælp til at lære, at tænke anderledes på mig selv og studiet?
  6. Skal jeg til at have mere systematisk restitution? (det punkt vender vi tilbage til lige om lidt)

Alt for mange studerende glemmer restitution og det gør dig stresset

Når du begynder at blive mere og mere presset, er det naturligt at du tænker, ”så har jeg ikke tid til restitution, hvile, motion, god mad, nok søvn og tid til at være lidt social.

Kort sagt, du skærer luftslangen over til dit eget iltapparat. Langsomt men sikkert vil du løbe tør for luft = din energi slipper op og det er måske derfor du læse denne artikel lige nu.

Sådan bliver du ”King of restitution” til det næste semester

Allerførst skal du forstå, at hvis du ikke har energi, benzin, luft eller hvad du kan bruge som metafor, så kører du ingen vegne. Du kan godt snyde dig til at tro at du gør noget.

Men hey, vi ved begge to godt at du har for mange overspringshandlinger, bruger for lang tid på for lidt, er for træt og når ikke det du skal, og du er måske også mere gnaven end du har lyst til at være.

Igen, kort sagt….du er for flad på batterierne.

Lær dette: Kunsten at sige nej

Stå op for dig selv og din restitution

Skal du være en glad, dygtig, sprudlende og den studerende du ved, du kan være til efteråret, så skal du gøre dette:

  1. Din restitution skal du kæmpe med næb og klør for overholdes bedst muligt hver dag.
  2. Du skal til at tage dig selv lidt mere alvorligt og se mere på fakta end at lukke for øjnene for, hvordan du egentligt har det.
  3. Du skal blive Ninja til at sige nej, til det der virkeligt ikke giver dig energi, også selv om du synes du er lidt egoistisk. Du må godt være kærlig egoistisk.
  4. Du skal gå til bage til basic. Nok søvn, ordentlig mad og en gå tur hver dag.

SKAL VI HJÆLPE DIG?
Vi kan også sammen, få dig i bedre balance, gøre dig glad igen og gøre dig til en bedre studerende.

Vores speciale er netop pressede studerende og vi ved præcis hvor vi skal sætte ind, når vi hører din historie. Derfor bruger vi heller ikke så mange timer på at få dig i balance igen og vi skræddersyer nye vaner og indsatsområder til dig.

Kontakt Tine Persson, og hør hvordan hun også kan hjælpe dig. Du kan sende en mail til tine@spine.dk

Hvem er vi på klinikken?

SPINE har siden 2005 haft fokus på unges mentale trivsel. VI har speciale i unge, studerendes studieliv og hvordan du er den allerbedste version af dig selv i det liv du har.

Med over 7000 timers individuelle samtaler bag os, trækker vi på årelang erfaring og har stor succes med vores metoder og tilgang til unge.

Læs mere om os her

Læs flere artikler vi har skrevet om studiestress her

ferie

5 mobilvaner, der giver den ferie du trænger til

Få en ferie, hvor du mærker at du faktisk kan slappe af, du er nærværende med dine børn og hvor du tænker ”i år kan jeg faktisk mærke jeg holder ferie”?

Så skal du læse denne artikel, for der er næsten tilfredshedsgaranti på hvad jeg lover dig. Men du skal så også love mig (og dig selv), at du vil forsøge at give disse 5 stensikre og gode mobilvaner en chance.

Måske kan du finde på at fortsætte med dem, når du rammer hverdagen igen.

Det du kan se frem til er f.eks. en partner der elsker at du er nærværende og ikke kan lade dig være, at dine børn kaster sig over dig og pjatter, driller og siger de elsker dig og sidst men ikke mindst en hjerne og en krop, der for hver dag du bruger mobilvanerne synker mere og mere ned i den person du allerhelst vil være.

Spilleregler inden du eller familien går i gang:

Indkald til et familiemøde og præsenterer de fem nye mobilvaner til ferien. Du skal have solgt fem ny vaner til andre, der også bruger deres mobil meget.

Sælg vanerne sådan her:

  • Vi kommer til at få en masse sjove timer, hvor vi snakker og leger sammen.
  • Jeg får lyst til at give jer en masse opmærksomhed og høre hvad du/I går og tænker på.
  • Vi kan når vi har prøvet vanerne af i et par dage/uge aftale, hvad vi har fortjent af præmie eller belønning.

(1) Første ny mobilvane: Du skal resten af i dag spørge dig selv om følgende:

  • Hvorfor kigger jeg på min mobil lige nu?
  • Hvad vil jeg bruge min mobil til lige nu?
  • Hvordan vil jeg bruge min mobil lige nu?

Skriv evt. spørgsmålene på en A4 side og hæng den på køleskabslågen.

Det kan være hård kost den første øvelse, for jeg inviterer dig til at blive mere bevidst, om hvad, hvornår og hvorfor du tager din mobiltelen frem.

(2) Anden ny mobilvane: Få ægte kontakt med din partner og dine børn (igen)

Prøv til et måltid, en dag eller et par dage, at du konsekvent i alle situationer, hvor du har samtaler med din familie eller andre, slet ikke kan se, rører eller bruger din mobiltelefon. Den skal være ude af dit synsfelt.

Vi har brug for at mærke at vi virkelig gerne vil høres, når vi siger noget. Uanset alder kan vi mærke, når den anden ikke er nærværende og det giver følelsen af ligegyldighed, at det ikke er vigtigt eller vi kan vente. Din mobil opleves som vigtigere.

Bonus info: Det er præcis den her øvelse, du med garanti vil få flest point for, hos din partner og resten af familien.

(3) Tredje ny mobilvane: Debattle dysten

I får 5 spørgsmål I kan tage op som samtaletema, mens I får en god middag. Debattle dysten sætter spot på, vores mobilvaner. Der behøver ikke være noget rigtigt svar, men her får I mulighed for at sætte tanker og ord på hvor forskelligt I måske opfatter mobilvaner på.

  • Spørgsmål 1: Skal alt der er sjovt/spændende/hyggeligt dokumenteres med et billede og eller en video på sociale medier? (Hvorfor og hvorfor ikke)
  • Spørgsmål 2: Hvornår har man for dårlige mobilvaner?
  • Spørgsmål 3: Kan man bruge telefonen til at få negative tanker eller uro i kroppen til at gå væk? Hvis ja, hvornår gør man det så?
  • Spørgsmål 4: Hvis I skulle ændre mobilvaner, hvad ville være den vigtigste vane at ændre?
  • Spørgsmål 5: Hvad vil du gå glip af, hvis du ikke brugte mobilen i 24 timer? Hvad var du helt seriøst gået glip af?

(4) Fjerde ny mobilvane: Mobilfri dag eller uge

Den her øvelse kan være grænseoverskridende for nogen.

Men i dag eller resten af ugen, skal du slet ikke bruge din mobil. Hverken til at læse på, lytte på, tage billeder med. Intet. Du skal bare være i nuet og lave alt muligt andet end at være på mobilen.

Dagen eller resten af ugen skal planlægges lidt, for min erfaring er at mange vil sige:

”Hvad skal jeg lave, når jeg ikke må bruge mobilen?”

Så afklar selv eller aftal med familien, hvad I kan lave af aktiviteter. Snak evt. om hvad det betyder at lave ”ingenting” eller bare noget andet end ting på mobilen.

(5) Femte ny mobilvane: Brug ikke din telefon 30-45 minutter før du skal sove

Alle der bruger denne øvelse, vender tilbage og fortæller mig, at de sover bedre, hurtigere, dybere og føler sig mere udhvilet.

Baggrunden er at du lader kroppen komme så tilpas meget ned i gear, stresser ned og slapper af, at du reelt kan komme ned i den dybe søvn du primært får fra kl. 23 til 02 om natten.

Du kan frem for mobilen, læse en bog/blad, tale sammen, meditere, gå en tur, høre stille musik eller andet du har glemt, er dejligt for dig.

Hvad kan du se frem til, hvis du afprøver de nye mobilvaner?

Du har i hvert fald fået bevidsthed om, hvor meget din mobiltelefon fylder i dit liv og din bevidsthed. Du har måske også fået kontakt til andre tanker eller aktiviteter du kan lave, end at bruge 3-5 timer om dagen på mobilen.

Husk at fejre at du eller familien gjorde det

Vi elsker belønninger efter en god indsats. Så husk at indfri den belønning du gav dig selv eller aftalte med familien.

Men I nyder jeres belønning, kan I tale om det er mobilvaner der skal med hjem fra ferien og hvorfor det kunne være en god ide.

God solrig sommer til dig og dine nærmeste.

Vil du bruge ferien på flere gode artikler og podcast til det gode studieliv og hvordan du er den bedste version af dig selv, så få adgang til alle vores artikler og podcast her.

Adresse

Marselis Boulevard 1
8000 Aarhus C

Kontakt

T: 2894 5925
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2020 © SPINE - INFO