Kæmper du med at finde en studieteknik, der virker for dig? Disse suveræne 4 studieteknikker bruges af alle de studerende, vi hjælper hver uge.

Du vil huske bedre, have bedre overblik, og du vil få mere selvtillid til hver eksamen. For du har effektivitet lært det, du skal kunne.

Af stressrådgiver og studiecoach Tine Persson.

Hver studerende – hver sin studieteknik

Alle studerende har deres egne studieteknikker, og der findes ikke én og kun én rigtig måde at studere på. Og selvom din læsemakker måske gør det lige modsatte, så er der ikke noget rigtig og forkert.

Det vil sige, at det i høj grad handler om, at du som studerende skal finde din egen måde at studere på.

Derfor er det væsentlig at være bevidst om, hvordan du studerer bedst. For på den måde kan du også optimere og udnytte din studietid, bedst muligt.

Test dine studievaner lige her

”Hvorfor får alle studerende ikke det her at vide, når de starter på uddannelsen?”
(Mikkel, Jurastuderende, 2. Semester, Aarhus Universitet)

Studieteknik bliver ikke serveret på et sølvfad

I bund og grund stammer det nok fra devisen om, at dét at være studerende på en videregående uddannelse er en læringsproces, hvor man som studerende hen ad vejen finder frem til ens egne meningsfulde strategier.

Det er med andre ord et område, der kun perifert bliver prioriteret på de fleste videregående uddannelser rundt omkring i Danmark.

Studieteknik er ikke raketvidenskab

Vi ved dog erfaringsmæssigt, at værktøjer og viden om studieteknik kan være en værdifuld investering, der sparer de studerende for mange timers ineffektivt studiearbejde. Ofte vil det være ret basale ting, man som studerende skal være opmærksom på eller gøre anderledes.

Fik du læst: Studietvivl – knæk koden til det studieliv du ønskede

Afprøv forskellige teknikker – Hvad er en god studieteknik for dig?

I bred forstand indebærer studieteknik alt fra disponering af (studie-)tid, prioritering af pensum til forelæsningsnoter, og i denne artikel vil jeg præsentere dig for fire forskellige studieteknikker.

Det er så din opgave at udvælge, afprøve og derigennem finde din egen individuelle studiestrategi. Særligt er det med afprøvning vigtigt, hvis du skal finde de rette studieteknikker, som giver mening for dig i dit studieliv.

Suveræne studieteknikker – sådan!

METODE 1: Pomodoro-teknikken

Hvad går teknikken ud på?

Pomodoro er en teknik, der er udviklet til at sikre effektivt og målrettet arbejde ved at tidsinddele arbejdet i mindre intervaller med korte pauser indimellem.

De kortere arbejdsintervaller gør nemlig, at du i højere grad kan fordybe dig og fokusere uden at din hjerne udtrættes på samme måde, som hvis du arbejder time efter time uden pauser.

Hvordan kommer jeg i gang?

1. Beslut dig for, hvor mange minutter du vil arbejde, og hvor mange minutter du vil holde pause. Du kan prøve kræfter med 45:15, 50:10 eller 25:5.
2. I hvert arbejdsinterval beslutter du dig for en opgave og arbejder fokuseret med den, indtil tiden er gået, og du skal holde en kort pause.
3. Efter 3-4 repetitioner bør du holde en længere pause, hvor du lægger studiearbejdet helt fra dig.
4. Se en fin illustration af, hvordan du gør det

METODE 2: Aktivitetstracker

Hvad går metoden ud på?

Aktivitetstrackeren bruges til at undersøge og efterfølgende planlægge, hvornår du arbejder mest effektivt og med hvilke studieaktiviteter. Derved kan du planlægge det mest krævende og koncentrerede arbejde på den tid af dagen, hvor du er mest frisk og har mest energi.

På den måde udnytter du din tid mest muligt og får med garanti et større læringsudbytte.

Hvordan kommer jeg i gang? 

1. Plot alle dine studieaktiviteter på en dag ind i aktivitetstrackeren, som du finder nedenfor.
2. Sammenhold dine studieaktiviteter med graden af effektivitet.
3. Planlæg den kommende uges studiearbejde ud fra, at de mest krævende opgaver skal laves på tidspunkter, hvor du er mest effektiv.

Her kan du hente skabelonen til at tracke din effektivitet 

METODE 3: Cornell-metoden

 Hvad går metoden ud på?

 Cornell er en metode, som du kan bruge som en skabelon til dine forelæsningsnoter. Idéen er, at du inddeler ét A4-papir i tre sektioner.

Fordelen ved denne notatteknik er, at du lærer mere, fordi du aktivt skal forholde dig til dine noter og dit stof under og efter din forelæsning.

Verify to continue

Sorry, we couldn’t find that page

Hvordan kommer jeg i gang?

1. Før forelæsningen skal du inddele dit papir som et I, hvor du rykker den vertikale streg lidt til venstre.
2. Under forelæsningen skriver du nøgleord, definitioner og overskrifter i spalten til venstre.
3. Du kan supplere med dine egne notater eller en visuel tegning til det større felt til højre.
4. Efter forelæsningen opsummerer du kort din egen forståelse af det, du har lært. Det gør, at du lærer at sætte ord på, hvad det faktisk var, du lærte, og du vil huske det langt bedre.

METODE 4: Ugens vigtigste møde – med dig selv 

Hvad går metoden ud på?

 Ugens vigtigste møde er et effektiv redskab, som kan bruges til at planlægge den kommende uges prioriterede opgaver og fokuspunkter med afsæt i evalueringen af den forgangne uge.

Ved at bruge dette redskab får du med andre ord mulighed for at lave små justeringer, så arbejdet i den kommende uge bliver endnu bedre i forhold til dine ønsker og behov.

Her kan du hente skabelonen til ’Ugens vigtigste møde – med dig selv

 Hvordan kommer jeg i gang?

1. Start med at evaluere, hvordan er den forgangne uge gået. Hvad gik godt, og hvad gik mindre godt? Hvilke gode erfaringer fra sidste uge vil du bringe med videre og beholde? Hvilke ting vil du ikke gentage og derfor undlade eller undvære? Hvilke ting vil du tilføje i den kommende uge?
2. Forbered den kommende uge, ved at udvælge og estimere ugens tre vigtigste arbejdsopgaver. Beslut dernæst, hvad den kommende uges fokuspunkt, og hvad ugens gode råd til dig selv skal være?
3. Afslutningsvist skal du planlægge og plotte opgaver, deadlines og aktiviteter ind i din almindelige kalender.

Har du brug for hjælp til at optimere din studietid, så du får de karakterer du virkelig fortjener?

Vi ved, hvordan du med enkle studieteknikker og langt bedre struktur, får mest muligt ud af dine læse- og skrivedag. Du skal blot kontakte os, så kan vi hjælpe dig hurtigst muligt.

Kontakt os på info@spine.dk, eller ring på tlf. 40 44 65 51, hvis du vil høre mere.

Elsker du at lave to-do-lister med dagens opgaver, men oplever du ofte, at du bliver frustreret og stresset sidst på eftermiddagen, når du stadig mangler alt for mange punkter på din liste?

I denne artikel vil jeg fortælle dig hemmeligheden bag, hvordan dine to-do-lister bliver mere effektive – og ikke mindst realistiske.

Af stressrådgiver og studiecoach Tine Persson.

De klassiske fejl, som mange begår

Rigtig mange af os har uendeligt lange to-do-lister med opgaver, som skal nås, men de færreste af os har sat os ned og prioriteret og estimeret hver enkelt opgave.

Alle opgaver kan ikke være lige vigtige, og det kan variere meget, hvor lang tid hver enkelt opgave tager at lave.

Nu får du et wake-up call

Derfor skal du starte med at estimere, hvor lang tid hver enkelt opgave cirka vil tage at lave. Selvom det virker lidt svært at vide på forhånd, så kom med et slag på tasken.

Når du har skrevet alle opgaverne ned, lægger du dine estimeringer sammen og realitetstjekker, om der er tid nok til at nå alle dagens opgaver. Hvis ikke må du allerede nu (ned-)prioritere nogle af dem.

Dette kan du gøre ved enten at sætte mindre tid af til, hvor lang tid den givne opgave maksimalt må varer eller ved slet og ret at skærer nogle opgaver helt fra.

40 % af din tid går med afbrydelser, pauser og frokost

Selvom du måske ikke føler, at du har hang til overspringshandlinger, så sørg altid for at lægge en buffer ind til uforudsete ting, såsom telefonopkald, mails og toiletbesøg.

I gennemsnit bruger vi 60 % procent af en studiedag på koncentreret arbejde og fordybelse, mens den resterende tid går med afbrydelser, uforudsete ting og pauser. Dette er du derfor nødt til at tage højde for i din planlægning.

Hvis du sidder i læsesalen fra kl. 09 til kl. 17 og vil gøre dig forhåbninger om at nå igennem din to-do-liste, bør du derfor ikke planlægge, hvad der svarer til 8 timers arbejde. Planlæg i stedet i underkanten af 5 timers arbejde, og se om denne estimering ikke også passer på dig.

 Vil du have fuldt udbytte af din to-do-liste?

Når du planlægger og prioritere dagens opgaver, bør du også tænke ind, hvornår på dagen du er mest oplagt til at løse forskellige typer af opgaver. Er du mest produktiv og får noget fra hånden om morgenen og læser mest koncentreret om eftermiddagen, eller omvendt?

For at få mest ud af din to-do-liste bør du derfor planlægge og prioritere de forskellige typer af opgaver på den tid af dagen, hvor det giver mest mening, og hvor der er størst udbytte for dig.

Overordnede to-do-lister gør opgaverne uoverskuelige

Forskning viser, at overspringshandlinger i allerhøjeste grad skyldes, at vores opgaver er for overordnede og dermed bliver uoverskuelige at gå til. Derfor skal du sørge for, at dine punkter på to-do-listen er specifikke og handlingsorienterede.

Lad mig give dig et eksempel. Hvilken opgave synes du virker mest overskuelig

Eksempel 1: Forbered til undervisning i morgen.

Eller er det:

Eksempel 2: Læs kapitel 2 i kompendium.

– Download øvelsesspørgsmål fra BlackBoard

– Skriv spørgsmål til studiegruppemøde

– Gennemlæs noter fra forelæsning d. 20. november

– Bestil ’studiehåndbogen’ på bibliotek.dk

Pointen er

At du i eksempel 2 ikke er i tvivl om, hvad du skal gå i gang med. Så selvom det måske virker banalt, vil de konkrete opgaver give dig et bedre arbejdsflow, og du vil derfor udnytte tiden mere effektivt. På den måde når du i mål med din to-do-liste.

Du kan gøre det selv, eller vi kan hjælpe dig nemt og effektivt

Vi ved, hvordan du med flere enkle værktøjer får mest muligt ud af dine læse- og skrivedag, og vi hjælpe dig med at skabe de mest effektive studievaner allerede i morgen.

Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig, så kontakt os på info@spine.dk , eller ring på tlf. 40 44 65 51.