Author: pape

stresssymptomer

Disse symptomer kan være stress – Kan du genkende nogle af dem?

Lær at spotte dine stresssymptomer. Stresssymptomer er forskellige fra person til person. Første skridt til god stresshåndtering er, at du kender dine egne stresssymptomer.

stresssymptomer

Symptomer på stress deles op i tre grupper. Det er forskelligt, om du har flest fysiske, psykiske eller adfærdsmæssige symptomer. Eller måske en blanding af alle tre grupper.

Det er vigtigt at pointere, at symptomerne i skemaet nedenfor ikke nødvendigvis har noget med stress at gøre, og er du i tvivl, skal du altid opsøge din egen læge for at afklare, hvorfor du oplever bestemte symptomer.

Du kan se symptomskemaet nedenfor

stresssymptomer

Normalt har vores klienter 5-10 symptomer fra skemaet, som de har oplevet over 4 uger – hver dag.

TAG en stresstest her (åbner en pdf-stresstest)

Beskrivelse af 5 typiske stress-symptomer hos studerende

Som sagt så er det meget forskellige symptomer, vi oplever, når vi har stress. Men vi oplever i vores arbejde med studerende, at nogle symptomer går igen fra studerende til studerende:

1. Dårlig hukommelse og koncentrationsbesvær

Når du belastes over lang tid (uger, måneder og år), vil specielt dit hukommelsescenter blive sårbart. Derfor vil du opleve, at du har sværere ved at huske dit pensum, at du må læse den samme artikel igen og igen, at du glemmer aftaler, og at du kan koncentrere dig i kortere og kortere tid. Alt sammen ikke optimale symptomer, hvis man er studerende.

2. Træthed og følelse af udmattelse

Selv om du sover 8 timer, så er du lige så træt som et alderdomshjem. Måske er du klar til at sove igen allerede kl. 13, mens du er på studiet, og det er svært at tage sig sammen til at læse, når du kommer hjem fra studiet. Det er din krop, som fortæller dig, at du mangler restitution, og det er ikke noget, du kan indhente på en weekend – desværre.

3. Indre uro og smerter

Selv om du sidder stille ved computeren eller ligger i sengen, så har du indre uro i benene eller hele kroppen. Du er mentalt træt, men kroppen sitrer og bobler af for meget energi.
Det er din krop, der fortæller dig, at dit nervesystem er overgearet, eller du trænger til også at være fysisk aktiv – ikke kun mentalt aktiv. Smerter kan forekomme under langvarig stresspåvirkning. Smerter fra muskler i ben, ryg, arme, skuldre og nakke. Det kan være psykiske belastninger, der manifesterer sig fysisk.

4. Indesluttet og aggressiv

Det er normalt, at man under stresspåvirkning ikke har så megen lyst eller energi til at være social. Man orker ikke fester eller at spise sammen med sin læsegruppe. Samtidig kan din lunte over for andre mennesker også være kortere. Andre irriterer dig hurtigere – nogle gange helt uden grund.

5. Præstationsangst

Når du er mentalt belastet, er der naturligt, at din motivation og tro på egne evner bliver mindre. Det betyder, at du tror mindre på din egen dømmekraft og kan miste troen på, at du kan klare en eksamen. Det resulterer i tanker om at udskyde en eksamen eller tage et helt semester om.

Husk, at andre symptomer er lige så ”rigtige” for dig.

Du kan også prøve at tage en stresstest – Tryk her og prøv (du åbner en pdf)

Skal vi hjælpe dig med dit studiestress?

Vi har 14 års erfaring med stressrådgivning og stressbehandling og har speciale i unges mentale trivsel. Du kan altid skrive til os gratis og høre, hvordan vi kan hjælpe dig. Stressrådgiver Tine Persson sidder klar til at besvare dine spørgsmål. Skriv til Tine på tine@spine.dk.

depression

9 fokuspunkter der øger din glæde for træning under en depression

Forskning viser, at personer med let til moderat depression kan med hjælp fra motion reducere symptomerne på depression: Motion kan altså være en del af behandlingen.

Skrevet af Thomas Pape, psykosomatisk fysioterapeut og stressrådgiver

depression

Med denne guide til træning kan du mindske dine depressive symptomer og øge dit energiniveau.

Hvordan skal en person med en depression træne og bevæge sig?

Den gode nyhed er, at det nu er bevist, at fysisk træning har en positiv effekt på depression, men det efterlader den depressive med spørgsmålet:

”Hvordan kommer jeg i gang med at motionere, og hvordan skal jeg gøre”.

Den første fejl mange gør, er at fokusere på motionen som det første.
MEN – det allerførste du skal fokusere på er din motivation, tro og selvtillid. Så er du godt i gang med at træne.

1. trin: Din motivation skal trænes først

Når du tager i dørhåndtaget efter endt træning, skal du tænke: ”Det her var ikke så hårdt endda, det kunne jeg godt finde på at gøre igen”. Det er første skridt til at implementere motion ind i en depressionsbehandling, at du får positive oplevelser fra start. Ingen motivation – ingen træning.

Så drop tankerne, om det nu også gav noget, om det var hårdt nok, om du var lang tid nok afsted, og om du svedte nok.

Første step er at få dig ud af døren, at gå første tur, at løbe 500 meter eller cykle 1 kilometer. I denne fase er mængden af træning underordnet. Det handler kun om de antal gange, du kommer ud af døre og får dig rørt og bevæget.

2. trin: Styrk din tro på at kunne bevæge dig og træne

Self-efficacy kan oversættes til ”Troen på egne evner til at kunne gennemføre en given opgave.” Det betyder på dansk, at du kan træne din tro på lige fod, som når du laver fysisk træning. Self-efficacy er nøglen til at skabe ejerskab, stolthed og videre tro på, at du godt kan være fysisk aktiv trods en depression. At der er håb, og at du gør det godt nok.

Du kan træne og styrke dine tro ved f.eks. at læse om, hvordan man træner fra scratch, hvordan træningsprogrammer udarbejdes, se videoer på nettet om motivation og træning, læse om andres erfaringer med motion og depression. Samlet set vil det have en positiv indvirkning på din egen tro på dig selv.

3. trin: Få målsætningen helt ned i ankelhøjde

“Det batter jo ikke noget at gå i 5 minutter, jeg bør nok løbe 5 kilometer, før det giver noget, jeg skal have træningstøj på, ellers er det ikke rigtig træning”. Alle udsagn er fra klienter med depression. Når de endelig skal slæbe sig ud over dørtrinnet, kommer kravene, ambitionerne og tankerne om, hvad andre tænker snigende, og risikoen for, at du springer over træningen bliver stor.

Du skal tillade dig selv at starte helt fra nul, at du ikke ved, om du kun orker at gå i 2 minutter, men måske går du videre, når du først er kommet i gang. Men tillad, at du måske første gang kun går ned for enden af vejen, at du går eller løber den ”lille tur”. Baren for målsætningen skal være så lav, at du nærmest kan gå hen over den, så du, nærmest uanset hvad, er sikret en succesoplevelse.

4. trin: Sådan kommer du ud af døren første gang

Hånden på hjertet. Alle kender følelsen af at have lyst til træning, men man gider bare ikke tage skoene på og komme afsted. Man havner i sofaen igen, og bliver endnu mere træt af sig selv sidst på dagen, fordi man ikke kom afsted. Projekt: At komme ud af døren Du skal dele hele fasen ”At komme ud af døren” op i mikro bidder. Første bid – Kan du tage sko på? Tjek. Kan du tage jakken på? Tjek. Kan du finde din husnøgler? Tjek. Har du måske en vandflaske med? Tjek. Kan du åbne døren? Tjek. Kan du tage 5 skridt udenfor? Tjek. Kan du gå 100 meter ned af gaden? Tjek osv.

Det kan lyde meget underligt for nogle ,at man må tænke sådan for overhovedet at komme ud af døren, for at gå en tur eller for at løbe. Men sådan er det bare for nogle, og det er helt normalt. Der er tusindevis af mennesker med depression, der har mentale kampe i hovedet hver dag, før de overhovedet kommer ud af døren. Så del projektet ”Kom ud af døren” op i mange små delmål.

5. trin: Så hårdt skal en person med depression træne

Husk på, at det primært handler om i starten, at du kommer mere ud af døren, end du plejer, så hvor langt eller hårdt du træner, er i og for sig ligegyldigt i starten. Det er ikke svært at træne hårdt en uge, det er svært at gide at træne kontinuerligt 3 gang om ugen resten af sit liv. Rådet vil være, at du skal have en intensitet, så du kan tale i hele sætninger uden at blive stakåndet.

En tommelfingerregel om korrekt roligt tempo er:

Du skal kunne tale, men ikke synge.

Studier med træning til personer med depression viser, at sårbarheden er stor i starten, og træner du for hårdt, kan man psykisk gå ned halvvejs i træningen, blive ked af det, og så er det skidt, hvis du står ude i en skov og mangler 2 kilometer hjem.

6. trin: Intervaller er ikke kun for sportsfolk

Nogle tror, at intervaltræning er for sportsfolk og noget med ”tungen ud af halsen-træning”.

Det er ikke korrekt. Intervaltræning handler om, at man har delt en samlet distance op i mindre bidder. Du kan træne både hårde intervaller, men du kan også gå intervaller.

Eksempler på intervaller, når du skal være fysisk aktiv

  1. Gå roligt i 2 minutter og stå stille i 30 sekunder. Gentag dette 3-10 gange 2) Løb roligt i 3 minutter og gå i 1 minut. Gentag dette 2-6 gange
  2. Gå roligt i 2 minutter og gå lidt hurtigere i 1 minut. Gentag dette 3-8 gange.
  3. 4) Løb i 5 minutter og gå 2 minutter. Gentag dette 2-4 gange.
  4. 5) Gå 10 minutter og nyd udsigten på en bænk i 10 minutter og gå i 10 minutter.

Det er kun fantasien, der sætter grænsen for forskellige typer af intervaller. Begrundelsen for at bruge intervaller handler om, at du kan yde fysisk mere, og du mentalt kan overkomme hele distancen eller tiden, hvis du deler træningen op i intervaller.

7. trin: Hvor tit skal du træne og bevæge dig?

”Nu er jeg i gang, så jeg vil gerne træne hver dag”. Sådanne udtalelser har man ofte hører fra depressive, som har fået taget livtag med at komme ud af døren, gå eller løbe en tur. Men tænk lige: Du har ikke orket at komme du af døren i måske 2-10 måneder, og nu vil du træne hver dag. Hvor stor er risikoen lige for, at du kommer til at overgøre projektet og dropper det igen efter 1-2 uger.

Erfaringer viser, at den er ret stor. Så fysisk træning ca. 3 gange om ugen er tilrådeligt, og studier viser, at den fysiske træning vil have positiv indvirkning på hjernens hukommelsescenter samt reduktion af depressionens symptomer.

Bevæg dig måske 2-3 gange om ugen i alt fra 10 minutter til 45-60 minutter. Men byg det nu stille og roligt op. Det er nemt at give den gas i starten. Det er sværere at have lyst til at gøre det igen og igen uge efter uge. Så gør det LET og RART for dig selv.

8. trin: 4 ting du kan bruge for holde motivationen

Det er primært din motivation du skal arbejde med, når du begynder at træne, for der kommer masser af dage med dårligt vejr, dårlige undskyldninger, dårlig søvn og mange andre ting, der kan hindre, at du ikke kommer afsted.

1) Find en træningsmakker

Det er bare altid nemmere at træne, hvis man har en aftale med en anden. Du er for det første ikke alene om at træne, og det er aldrig rart at være den, der aflyser, fordi du synes, det regner eller blæser for meget. Så find en træningsmakker, der kan trække dig med, når det er tungt, og du ikke orker at komme afsted.

2) Lav en træningsdagbog

Vi har tendens til at glemme, hvor ofte vi træner, så hvis du har en træningsdagbog, kan du altid bladre tilbage og se, hvad du har udrettet den sidste måned. Måske er det slet ikke så skidt, som du selv fornemmer. Måske har du været afsted i snit 2-3 gange om ugen. Så skriv ned, hvad du laver.

3) Find en gadget der motiverer dig

Har du en smarthphone, findes der masser af apps som kan styrke din motivation. F.eks. kan appen ”Endomondo” måle dine ruter, uanset hvor du er, du kan se gennemsnitsfart, samlet distance og gemme dine resultater. Det er din virtuelle træningsdagbog.

4) Hør musik, når du træner

En engelsk idrætspsykolog har undersøgt effekten af musik til træning. Du kan øge din præstationsevne med 5-8 procent, når du hører musik, mens du træner. I denne sammenhæng kan musikken måske være med til at distrahere dine negative tanker, mens du træner eller øge din lyst til lidt mere.

9. trin: Husk at rose og fejre dig selv

Her til sidst er det sidste råd:
Husk nu at rose dig selv for alle de gange, du kommer afsted.

Det er vigtigt at arbejde med stolthed, og du kan med fordel sidde i 2 minutter, når du kommer hjem fra en gåtur eller løbetur, drikke et glas vand og være stolt over, hvad du lige har gjort. Det aktivere dit belønningscenter i hjernen, når du roser dig selv. Det giver et mentalt dopamin-bad, som du vil opleve som opløftet hed, glæde og afslappethed.

Samlet set handler træning til personer med depression meget lidt om den fysiske træning. Det handler i første omgang om planlægning, indsigt i motivationsteori og så en struktureret planlægning – gerne med andre, hvor der er plads til justeringer og ændringer.

Skal vi også hjælpe dig?

Vi hjælper dig igennem stress, depression eller angst og lige nu kan du skrive til Tine Perssontine@spine.dk og høre hvordan vi også kan hjælpe dig. Det er gratis at skrive og vi beskriver hvad vi evt. kan gøre for dig.

råd

9 ødelæggende faktorer for din eksamensperiode og 9 råd, så det lykkes for dig!

9 ødelæggende faktorer for din eksamensperiode og 9 råd, så det lykkes for dig!

Mange af de samme faktorer gør, at for mange studerende ikke lykkes med deres eksamener. Her får du vores gode råd til, hvordan du ikke havner i dårlig oplevelser til eksamen. 

Her er en oversigt over 9 ting, der oftest ødelægger den gode eksamensperiode. Samtidig får du 9 gode råd til, hvordan du får en god eksamensperiode og består dine eksamener.

1: Du tænker for meget, og det dræner dig for meget
Dit fokus og dine tanker er som en lommelygte. Det, du lyser på, når det er mørkt, er det, du får øje på. Tænker du, at alt er tabt, at du ikke kan, at du ikke orker, at du bliver siddende, når alt kokser, så vil det oftest går i stykker for dig.

Kort sagt: Hvis du ikke tror, du kan lykkes, så får du ret. Tænker du, at det er muligt, og der en en løsning, så får du ret.

RÅD 1: Det skal du gøre:
Spørg dig selv hver dag: Hvad kan jeg præcist gøre i dag, både for mig selv og mine eksamener, så de rykker sig lidt mere. Hvad kan jeg lige præcist i dag gøre? Ikke i morgen eller resten af ugen, men lige i dag. Fokusér på, hvad den næste time skal rumme, og hvad der er vigtigst i dag.

2: Du er for flad på batterierne allerede nu
Du har kørt dig selv så hårdt og haft så travlt her i foråret, at du er mere flad på batterierne, end godt er. Det betyder, at du kan miste overblikket og motivationen, fordi du fysisk og mentalt mangler energi.

RÅD 2: Det skal du gøre:
Tænk dig selv som en atlet, der skal ind i en tung træningsperiode. Atleten kommer kun igennem al træningen, hvis han også husker sin restitution – hver dag. Du kan også lave en stop-op dag snarest mulig og tage en slapper-dag, hvor du intet laver.

Det vil ikke lade dig fuldt op, men måske lige giver dig lidt tro på, at restitution er vejen til at lykkes i maj og juni. Få helt styr på, hvad der lader dig bedst om på dage, hvor du har travlt med læsningen.

Læs også: Få læst til eksamen og gør samtidig mor og far glade i juledagene

3: Du beder ikke om hjælp hurtigt nok
Du tror, det er naturligt, at alle andre kan klare sig selv, og de fleste på dit studie selv har styr på det hele. Derfor beder du ikke om hjælp, heller ikke selv om du nu sidder fast i mudderet og ikke selv kan komme op igen.

RÅD 3: Det skal du gøre:
Hurtigst muligt skal du forstå, at ingen mennesker har klaret ret meget her i livet alene. Du har hverken klør, skarpe tænder eller et stort skjold. Så du var nok død for lang tid siden, hvis du var stenaldermand. Derfor er vi sociale og afhængige af hinandens hjælp.

Spørg medstuderende, forældre, venner, en moster eller onkel, om de på en eller anden måde kan hjælpe dig med det, du har brug for. Du bliver overrasket over, hvor tit folk springer til, når du spørger.

4: Du kan slet ikke overskue eksamensperioden
Masser af læsning, skrivning i hverdagen og så lige nogle hårde uger i eksamensperioden. Nogle studerende tænker, at de slet ikke kan finde hoved og hale i de kommende måneder. Det gør, at du måske går i stå, ikke får handlet på ting, der er vigtige for dig eller spilder for mange dage med at tænke uden at finde en løsning.

RÅD 4: Det skal du gøre:
Planlæg maj og juni så hurtigt som muligt. Meld ud til forældre/deleforældre, hvad du har brug for i de næste par måneder. Hvad kan din familie forvente, og vær tydelig i, hvad der faktisk kræves for at klare dine eksamener i maj og juni.

Kommunikation er alfa omega for at dine omgivelser forstår dig og støtter dig bedst muligt.

5: Du panikker over fremdriftsreformen, hvis du dumper eksamen
Panik tanker kan være: “Hvad gør jeg, hvis jeg dumper en eksamen, kan jeg så overskue hvad fremdriftsreformen kræver – at jeg starter på nyt semester og skal indhente mine re-eksamener, samtidig med at jeg tager det nye semester med alle kurser”?

RÅD 5: Det skal du gøre:
Du skal ikke begynde at tænke i re-eksamen, før du ved, du er dumpet. Punktum. Hvis du sætter dig ned nu og venter på, at du dumper, så dumper du helt sikkert. Sæt dig for at bestå i første hug – det kræver, at du kan svare på, hvad du præcist kan og skal gøre for, at du har de bedste forudsætninger for at bestå.

Hold dit fokus på, hvad du kan gøre for at bestå.

Andre læser også: 3 (virkelig dumme) julestrategier – Er det dig?

6: Du har ikke taget de vigtigste beslutninger for din eksamensperiode
Du tror, at du kan klare alle eksamener, arrangementer og studiearbejdet, som du plejer. Du tror fortsat på, at det nok skal gå, hvis du bare lige strammer dig lidt mere an. Sove lidt mindre og knibe øjnene lidt mere sammen.

RÅD 6: Det skal du gøre:
Du skal tage en vigtig beslutning nu: Hvad er allervigtigst for dig lige nu, og resten af tiden til du har sommerferie? Alt hvad der ikke bidrager positivt til dit studie, og ting du kan aflyse eller skubbe til senere, skal du sige nej til eller flytte til efter, du er færdig.

7: Du har for mange medstuderende, der pisker en dårlig stemning op
Det går dig på, at når du taler med medstuderende, så kan de kun fortælle, hvor stressede de er, hvor hårdt det er, og hvor lidt de selv tror på, at de når det.

RÅD 7: Det skal du gøre:
Du skal omgive dig med mennesker, der giver dig energi og kan holde fanen højt, når der er knald på. Du må gerne gå væk, når snakken kører i ring om stress og negative snakke om kommende eksamener.

8: Du er ikke egoistisk nok
Du har svært ved at sige nej, du tager andres problemer ind under huden og har svært ved at afgrænse dig i hverdagen, så du når det, du selv har planlagt.

RÅD 8: Det skal du gøre:
Det er ikke egoisme at melde fra, at sige nej og ikke have tid til en 3 timers vennesnak om kærestesorger, der har stået på i tre måneder, og hvor der intet nyt er under solen. Når noget er meget vigtig for dig, har du ikke pligt til at være tilgængelig hele tiden, og slet ikke under dine eksamensperioder.

Ønsk eller giv dette specielle gavekort

9: Du ved faktisk ikke, hvordan du huske og forstår bedst
Du læser og læser, for det gør ”man” jo. Du sidder stort set kun med bøgerne, men du ved faktisk ikke, hvordan du husker og lærer bedst muligt.

RÅD 9: Det skal du gøre:
Fordi mange læser i deres bøger, er det ikke ens betydende med, at man, eller du, får det meste ud af pensum. Måske lærer du bedst ved at se forelæsninger på Youtube, når du får undervisning, når du selv skriver notaterne, eller øver din eksamen med flash-cards.

Du skal være tro mod den måde, du normalt lærer på, i stedet for at tro at du kun lærer noget ved at læse i dine bøger.

Skal vi hjælpe dig igennem eksamensperioden?

Vi kan også hjælpe dig igennem dine eksaminer. Med 13 år erfaring og 7000 individuelle coachtimer bag os, er vi nogle af de mest erfarne studiecoaches i Danmark.

Skriv til tine@spine.dk, og spørg hvordan hun også kan hjælpe dig igennem. Så du både får den karakter, du fortjener og har det godt under læseperioden.

Adresse

Marselis Boulevard 1
8000 Aarhus C

Kontakt

T: 2894 5925
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2020 © SPINE - INFO