Artikler

Her finder du alt hvad du skal bruge!
tanker er kun tanker tanker er kun tanker tanker er kun tanker

Tanker er KUN tanker – tro ikke på dem

Tanker er KUN tanker – tro ikke på dem

Af stressrådgiver Thomas Pape

Denne lille artikel vil prøve at prikke til din opfattelse af, hvad tanker er og hvad de specielt ikke er. Allerede nu skal du vide, at tanker ikke har noget med virkeligheden at gøre.

Du møder din ven på gaden
Du skal nu forestille dig, at du går ned af gågaden hvor du bor. Frem mod dig kommer din bedste ven, og du bliver glad for at se vedkommende. Du rækker hånden op for at hilse, men da du passerer din gode ven og skal til at sige hej, kan du se at vedkommende går forbi dig. Han ænser dig ikke med et blik, men går lige direkte forbi dig.

Hvad tænker du om sådan en oplevelse? De fleste har disse kommentarer til øvelsen: ”han er da dum”, ”er vi ikke venner mere”, ”hvad har jeg gjort forkert”, ”jeg blev ked af det”, ”jeg blev gal og vil ringe til ham senere” eller ”måske er der sket noget forfærdeligt for ham, som han måtte tage sig af”.

Tankerne og budene er mange, og oftest oplever jeg, at man vender det indad og giver skylden for hændelsen, til en selv. Og netop det at tage hændelser på sig, at identificere sig med sine tanker, kan være tyngende og uhensigtsmæssigt.

Tanker har intet med virkeligheden at gøre
Det uhensigtsmæssige ved at tro på, at ens tanker er det fulde sandhed, er at det har stor indflydelse på vores adfærd, følelser og kropslige oplevelser. I eksemplet ovenover kan du se at der er mange tanker om den sammen situation, og derved kan det blive svært at vurdere hvilken tanke der er den mest rigtige og dermed har hold i virkeligheden.

Det er derfor, det er så vigtigt at du ikke tror, at alle dine tanker er virkelighed. Der kan være mange vinkler af virkeligheden og med den viden, har du mulighed for at ændre tankegang, adfærd, oplevelse af følelser og reaktioner i kroppen.

Du kan se to forskellige tanker til samme situation i nedenstående model.

Modellen skal forstås sådan, at tanker, adfærd, følelser og kropslige reaktioner har indvirkning på hinanden.

Tanker er kun tanker | SPINE

 

 

 

 

 

Eksempel 1:

Tanke: Han vil ikke kendes ved mig mere, derfor hilser han ikke på mig
Følelse: Jeg bliver ked af det og føler mindreværd
Adfærd: Jeg vil ikke være inde i byen og har bare lyst til at komme hjem
Kroppen: Jeg bliver energiforladt og får ondt i maven

Eksempel 2
Tanke: Det var da underligt at han ikke så mig, men han havde nok en grund
Følelse: Jeg bliver overrasket, men har stadig ro indeni
Adfærd: Jeg vil lige sende en sms eller ringe til vedkommende når jeg kommer hjem
Kroppen: Jeg oplever kortvarig øget puls, men er helt rolig da jeg går videre

Konklusionen på, at du ikke kan styre dine tanker
Som du nok kan se, så har de to forskellige valg af tanker, en stor indflydelse på dine følelser, din måde at reagere på og den kropslige respons du oplever. I praksis betyder det, at du kan håndtere dit stressniveau og passe bedst muligt på din trivsel og velbefindende.

Der kan opnås meget indre ro, hvis du kan slå fred med dine tanker, og tænke at tanker kun er tanker. Det vil være et af flere værktøjer til at styre f.eks. din stress eller angst – at vide, at du kan vælge at tænke anderledes i alle situationer og dermed opleve andre mere hensigtsmæssige og gode følelser, adfærd og kropslige reaktioner samt at du ikke kommer til at låse dig selv fast i bestemte overbevisninger.

Du har altid mulighed for at tænke alternative tanker i en given situation.

Det koster ikke noget at spørge. Du kan gøre det lige her:

Spørg hvordan vi også kan hjælpe dig

3 gode grunde til at vælge os

6700 timer

Individuelle klient samtaler

4,7 ud af 5 point

Scorer Thomas som underviser

15 år

Har vi arbejdet med unge mennesker

Adresse

Ceres Alle 11 
8000 Aarhus C 

Kontakt

T: 60 56 60 90
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2018 © SPINE