8000 timer

Individuelle klient samtaler

4,7 ud af 5 point

Scorer Thomas som underviser

18 år

Har vi arbejdet med unge mennesker

Tine Persson

Psykoterapeut MPF og stressrådgiver.

Jeg gør dig bevidst om dine vaner, tanker og mønstre, så du kan opnå de resultater du sætter dig. 

Som psykoterapeut og stressrådgiver er jeg:
Jeg er dybt forankret i teoretiske metoder og værktøjer, men arbejder meget praksisnært og handlingsorienteret. Det betyder at jeg arbejder med dokumenterede metoder, og gør det samtidigt nemt for dig at arbejde med dig selv og de udfordringer du har. Min styrke er at gøre komplicerede ting enkle og løsningsorienteret.

Fagligt:
Jeg er uddannet ID psykoterapeut MPF og mindfulness baseret kognitiv terapeut inden for angst, selvværd, selvtillid, og personlig udvikling. Derudover er jeg efteruddannet som stressrådgiver i ‘Spot og Vejled om stress’ fra Generator og styrkecoach i positiv psykologi, og jeg har gennem 5 år rådgivet studerende i effektive studievaner på HTX Aarhus.

Mit speciale som psykoterapeut er traumearbejde og angst.

Fra 2022-2023 gennemgår jeg en overbygning og et forskermodul gennem ID Academy psykoterapeutskolen.  

Jeg kan hjælpe dig med:

  • Traumearbejde
  • Spiseforstyrelser
  • Angst
  • Præstation- og eksamensangst. 
  • Stress og mistrivsel
  • Ordblindes mentale blokeringer. 

Mail: tine@spine.dk
Tlf. nr: 40 44 65 51


Personligt
Jeg er gift og har 3 børn. Jeg styrketræner, cykler og har i 20 år dyrket yoga og mediteret, så det er naturligt for mig at bruge disse metoder i mit daglige arbejde. Meditation har jeg brugt i mange år i min hverdag. Her kan jeg holde mig i balance, finde ro og energi.

Thomas Pape

Psykosomatisk fysioterapeut, mentaltræner og ledelsesrådgiver.
Ejer af SPINE siden 2005

Thomas Pape har primært kun klienter og opgaver fra virksomheder, organisationer samt foredrag og kurser. Alle andre klientbehov og opgaver varetages af psykoterapeut Tine Persson. 

Mission: For mig er det vigtigste, at du har troen og modet til at være den bedste version af dig selv.

Som terapeut og mentaltræner er jeg:
Jeg er målrettet og handlingsorienteret. Det betyder helt konkret, at mit arbejde med dig handler om, at ‘finde de huller i vejen’, der hæmmer din trivsel og dine ambitioner. Her er min analytiske del i spil.

Samtidig er mine spidskompetencer, at optimere de faktorer der sikrer, at du når det eller de mål du har sat dig – hver gang.
Jeg er kendt for at levere gode resultater hos mine klienter og kunder. Her bruger jeg min årelange viden om mennesker og vejen til mental sund sult. 

Fagligt
Jeg har to uddannelser, 1) Elitesvømmetræner fra Trænerskolen Aalborg, hvor jeg afsluttede min hovedopgave med et 13-tal, og dernæst som 2) Psykosomatisk fysioterapeut med speciale i stress og mistrivsel hos unge på uddannelses- og arbejdsmarkedet. Det var den første bacheloropgave i Danmark om fysioterapi og stress.

Løbende uddanner jeg mig inden for flere typer af psykologien, fysiologien og sammenhæng mellem kroppen og hjernen. Jeg er opdateret på flere faggrupper, da jeg stort set altid læser fagbøger året rundt.

Siden 2005 har jeg haft over 8000 individuelle samtaler med klienter, hvor jeg får brugt min dybe forankring i teori og praksis.

Forfatter
Jeg har skrevet tre bøger, den ene er i dag en bestseller inden for sit fagområder: 1) Træn dig til en god eksamen, 2) Studieliv – uden stress og 3) Reboot dine digitale vaner.

Mail: thomas@spine.dk
Tlf. nr: 28 94 59 25


Personligt
Jeg er gift og har været sammen min hustru i 12 år. Vi bor i Mårslet (syd for Aarhus), hvor vi er en sammenbragt familie. Vi har børn på 23 år, 15 år og 7 år. Så jeg kender alt til delebørn, ‘dine og mine’ og hvordan børn har det på forskellige alderstrin. Jeg lader bedst op med løbe- og styrketræning, meditation- og mentaltræning og lange gåture med vores store hund Aksel.

Jeg har tidligere dyrket triatlon på eliteniveau, løbet to maratonløb (PR 2.55 t.) og har altid interesset mig for det mentale aspekt af, at få mennesker til at flytte sig mentalt, åndeligt og fysisk.

Vores målgrupper, tilgang og terapeutiske metoder

Vi tilbyder terapiforløb og samtaler til primært unge og voksne over 20 år.

I vores psykoterapi arbejder vi med de syv største psykologiske terapeutiske metoder indenfor psykologien. 
De enkelte forløb vil altid være tilrettet efter dine konkrete problematikker, udfordringer, behov, ønsker og måder at være i verden på.

Vi arbejder konstruktivt og ressourcefokuseret med de metoder og værktøjer vi anvender, med et udgangspunkt i dér, hvor du er i livet netop nu. 

DE 7 PSYKOLOGISKE TERAPEUTISKE METODER VORES ARBEJDE BYGGER PÅ:

  1. Adfærdspsykologi vinkel
    – Her vil du komme til at arbejde med de indre processer, der sker mellem de stimuli du møder i en given situation og hvilken adfærd eller handlinger du styres af.

    Udbytte: Bryde med dine destruktive vaner og hjælpe med at finde en mere konstruktiv måde at reagere på fremover.

  2. Kognitiv vinkel
    – Er hvor du arbejder med behandling af dine mentale tankemønstre, det ”filter” vi oplever verden igennem: Tanker, opfattelse, hukommelse, læring, sprogbrug, kreativitet, intelligens mm. Her tager vi et fokus på koblingen mellem tanker, følelser, kroppen og din adfærd.

    Udbytte: Hjælper med at forstå situationen på en anden måde, så du vil reagere anderledes fremover.

  3. Interpersonel vinkel
    – Er arbejdet med, hvordan vores personlighed og måder at forholde os til andre mennesker udvikles. De mønstre og måder vi har lært at være sammen med vores forældre, søskende og andre relationer på og hvordan vi nu som unge/voksne selvstændige mennesker efterfølgende relaterer os til dem på.

    Udbytte: Blive bevidst om, hvilke roller og relationer som er med til at skabe unødige problemer for dig.

  4. Psykodynamisk vinkel – Her arbejder vi grundigt med dine omfattende fortællinger, om både nuværende og tidligere betydningsfulde relationer, og dine tanker om relationerne og symptomer, der er kommet ud af dem. Her vil du få øje på dine tendenser til at gentage mønstre, der relaterer sig fra tidlige tider i din opvækst.

    Udbytte: Her kan du få øje på svigt, skjulte traumer, uopfyldte behov som barn etc. Gennem en grundigt og nænsom arbejdsproces kan du frigøre dig fra fortiden og dermed stoppe med at genudspille gamle uhensigtsmæssige mønstre i relationen til nuværende relationer.

  5. Eksistentiel vinkel
    – Her arbejder vi med at forstå hele dit personlige liv og psykiske sider, med udgangspunkt i din eksistens.
    Det vil sige, at vi sammen vil være nysgerrige på sammenhæng mellem dine fysiske og psykiske lidelser med udgangspunkt i din tilværelse. Det fulde symptombillede. 

    Udbytte: Løsning i en eksistentiel terapi kunne være at erkende og acceptere dine grundlæggende medmenneskelige grundvilkår dvs. frygten for døden, isolation, meningsløshed og udstødelse.

  6. Humanistisk vinkel
    – Her tager vi udgangspunkt i dig som det hele menneske du er og fokuserer på det menneskelige i psyken. Her arbejder vi med et fokus alle de muligheder der findes for selv at skabe fremadrettet mening i din tilværelse.
    Meningen med livet som fremtidsperspektiv, er her den oppebærende kraft til at slippe ud af en handlingslammet tilværelse.

    Udbytte: Her får vi øje på dine styrker og medfødte potentiale som menneske, og får dem integreret. For at opnå igen at kunne rumme og acceptere dine opvækstvilkår og skabe nye og mere ressourcefyldte måder at leve livet på.

  7. Trans-personlig vinkel
    – Her er vi mere nysgerrige i arbejdet med den mere ”åndelig” vinkel ind i psykologien, stadig med fødderne plantet godt i den danske muld. Eksempel: Hvad vi hver især tror på i os selv, hvor finder vi vores indre styrker? 

    Udbytte: Her vil du overordnet få øje på din personlighed med alle sine reaktionsmønstre, se dit selvbilleder som består af vores essentielle selv.
    (Denne sidste terapiform kan ikke udelukkende læres som teknik, men kræver en lang og dybtgående bearbejdning af de foregående psykologiske vinkler og en intensiv mangeårig bevidsthedstræning.)

Det koster ikke noget at spørge. Du kan gøre det lige her:

Spørg hvordan vi også kan hjælpe dig

Adresse

Marselis Boulevard 1
8000 Aarhus C

Kontakt

T: 2894 5925
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2020 © SPINE - INFO