Sådan bliver du mentalt klar til din kommende specialeproces

Din kommende specialeproces kræver ikke kun en problemformulering og din store teoretiske indsigt. Det kræver også planlægning, motivation, gode arbejdsrutiner og ikke mindst pauser, så din hjerne får tid til at restituere. Denne artikel giver dig en effektiv guide til, hvordan du bliver mentalt klar og får en god start på din kommende specialeproces.

Skrevet af Michèle Licht, cand.pæd. i pædagogisk psykologi

Dette er den første ud af 3 artikler, hvor fokus er på dit speciale, din specialeskrivning og din kommende specialeproces.

Mentalt overblik giver mental ro

Mange studerende bruger ikke den fornødne tid på forberedelse og mister dermed et værdifuldt overblik. Ved at træne din mentale tilstand kan du skabe et mentalt overblik, så du får endnu mere ud af dine timer og ressourcer under specialet.

“Når du er mentalt godt forberedt, har du fjernet så mange faktorer som muligt, der hindrer et godt resultat“

(Thomas Pape)

Små skridt mod mål

Hvad enten du har 4 uger eller 4 måneder til rådighed, er det en rigtig god idé at lægge en plan for, hvordan du vil gribe opgaven an.

For at gøre processen mere overskuelighed kan det være en idé, at dele din specialeproces op i mindre dele, og lade de forskellige faser fungere som rettesnor for strukturingen af dine arbejdsopgaver. Som eksempel kunne specialet deles op i faser, som herunder:

• Forberedelsesfase: Litteratursøgning og State of the Art
• Startfase: Teori, metode og empiriindsamling
• Arbejdsfase: Empiribearbejdning, analyse og diskussion
• Færdiggørelsesfase: Indledning, konklusion, perspektivering og abstract
• Rettefase: Korrekturlæsning, opsætning, referencer og bilag

Du skal med andre ord lægge en overordnet tidplan, men også være villig til at ændre den undervejs. Tidsplanen kan bruges som et styringsredskab i specialeprocessen, så du ikke forgæves bruger flere måneder på at søge litteratur, skrive din indledning og redegøre for din teori.

Sommetider vil du være nødt til at gå videre med opgaverne i den næste fase, selvom du på måske ikke er helt tilfreds med dit nuværende stykke arbejde. Her skal du huske på, at du altid kan vende tilbage og rette til, hvis tiden er med dig i sidste ende, men du er nødt til at have skrevet alle afsnit færdig, når afleveringsfristen nærmer sig.

Læs også artiklen: Førstehjælp til skriveblokering

Du vil sandsynligvis støde ind i uforudsete problemer i løbet af processen. Din ene informant vil alligevel ikke deltage i undersøgelse, dine vejleder kasserer hele eller dele af dit teoriafsnit osv. Derfor er det vigtigt, at du har overblik og er i er villig til at justere din plan undervejs, så du når i mål inden deadline.

Husk, at fejre de små sejre 

I kraft af at du vil støde på problemer undervejs, er det vigtigt, at du også husker de små sejre undervejs i specialeprocessen.

Specialet er en lang og tidskrævende arbejdsproces og slutresultatet kan synes langt væk. Derfor kan det være en god idé, at du sætter dig nogle delmål, som du giver sig selv lov til at nyde og fejre, når du har nået dem.

Det behøver ikke være, når du har skrevet et afsnit færdigt, for hvornår er et afsnit nogensinde færdigt? I stedet kan du vælge at fejre, hver gang du sender materiale af sted til vejleder. Du har her nået en vigtig deadline og det er et lille, men særdeles vigtigt, skridt på vejen mod målet!

Sekretæropgaverne

Selvom vi kan planlægge en god skrivedag, må vi alligevel sande, at vi ikke altid arbejder lige effektivt eller koncentreret. Derfor kan du med fordel lav en liste med sekretæropgaver, som du kan kaste dig over, når energiniveauet er nede, eller skrivehumøret ikke er i top.

Det kan være alt fra opdatering af din referenceliste til transskribering af interviews. På den måde udnytter du din tid optimalt, du undgår irriterende overspringshandlinger, og du kan samtidig gå hjælp med god samvittighed, fordi du kan strege nogle af opgaverne på listen.

Omend god planlægning er guld værd i forhold til at sikre en god skriveproces, er din personlige motivation en lige så vigtig brik i forhold til at få dig i mål. Dette punkt vil jeg derfor tage fat i som det sidste i denne artikel.

Motivation – din personlige drivkraft som får dig i mål

For at du orker at bruge så mange timer, dage og måneder på dit speciale, skal du vide, hvad det er i specialet, som du motiveres af. Er det emnet, der driver dig? Er det tanken om at kunne slippe for dårlig samvittighed og komme på sommerferie? Eller står der et job og venter på dig ved målstregen? Uanset hvad det er, der driver dig, så er denne drivkraft altafgørende igennem hele processen.

Stil derfor dig selv spørgsmålet, både før og under processen: Hvad er min motivation for at skrive lige netop dette speciale?

Når du har været i gang med specialet i et stykke tid vil begejstringen, dit engagement og energiniveau sandsynligvis falde. Din motivation overskygges af uoverskuelige arbejdsopgaver og presserende deadlines, og det er helt normalt. Men hvad gør du så?

Her er det vigtigt, at kunne (gen-)finde sin motivation.

3 spørgsmål til din motivation:

• Hvornår falder din motivation – i hvilke situationer?
• Hvad kan du lave om på, så du genvinder motivationen?
• Hvordan bibeholder du din motivation fremadrettet?

Udover disse spørgsmål kan det også være én ide at vende tilbage og prøve at huske din oprindelige motivation var for at skrive dit speciale?

Andre har også læst: Sådan genstarter du din motivation til studiet

I dette svar ligger der ofte en motivationsfaktor gemt, som kan få dig til at knokle videre, også selvom det er hårdt og frustrerende lige nu.

Skal vi hjælpe dig med at få en god specialeproces?

Vi har stor erfaring med at hjælpe specialestuderende, som føler at specialet er et uoverskueligt projekt og/eller som føler sig alene i processen. Er du en af dem? Så kan du altid skrive til info@spine.dk og høre mere om, hvordan vi konkret kan hjælpe dig.