Skriveblokering? Få førstehjælpen, hvis du skriver større skriftlige opgaver. (3 øvelser får dig i gang igen).

Skriveblokering kommer, når du har siddet i 8 timer foran din computer og intet har fået skrevet. Du er frustreret, føler dig utilstrækkelig og er plaget af dårlig samvittighed. Kender du det?

Skrevet af psykoterapeut Tine Persson, SPINE – Institut for mental sundhed. 

I denne artikel får du 3 øvelser, som du kan gøre brug af, hvis du føler at opgaven er gået i hårdknude og ikke kan se en løsning på problemet.

Skriveblokering opstår, når du trykker på speederen og bremser samtidig

Der er en stor gruppe af studerende, som ikke tillader sig at holde en pause for at få fornyet energi, et nyt perspektiv eller større overblik, selvom de sidder fast og kæmper med at skrive på det samme stykke igen og igen. Det er ikke logisk, men sandheden.

Læs også denne artikel: Ingen motivation til studiet – genstart energien sådan her

I stedet for at ændre strategi efter et par timer, presser de studerende sig nyttesløst for at dulme deres dårlige samvittighed og i håbet om, at løsningen kommer som et lyn fra en klar himmel.

Årsagerne kan være mange, men der findes en løsning

Der kan, som nævnt, være mange gode grunde til, at vi oplever mentale blokeringer, der kommer til udtryk ved udskydelse af opgaver, overskridelse af deadlines, modvilje mod projektet eller en skriveblokering.

Denne oplevelse kan være pinefuld og frustrerende, hvis du blot sidder og venter på, at du finder fodfæste igen, mens tiden bare går og går. Du kan derfor lige så godt kaste dig ind i kampen, finde alternative løsninger og dermed ændre strategi.

Hvordan kommer du videre mentalt, hvis du har en stor skriveblokering?

Når du oplever en mental blokering handler det om, at blive bevidst omkring, hvad det er der sker.

For at hjælpe dig på vej kan du derfor stille dig selv 2 spørgsmål:

Spørgsmål 1:

Hvorfor er det præcist, jeg er gået i stå? (mangler jeg overblik eller struktur, har jeg for lidt energi, stiller jeg for høje krav til dét stykke tekst, som jeg er i gang med at producere?)

Spørgsmål 2:

Hvordan kan jeg ændre på nogle af de punkter fra spørgsmål 1, så jeg finder fokus og motivation til at skrive igen?

Hvis du mangler inspiration til, hvordan du kan sætte gang i skriveprocessen, får du herunder 3 øvelser, som du kan prøve kræfter med.

Få også: Genvind din koncentration med denne wow-øvelse

3 førstehjælpsøvelser, når du rammes af skriveblokering

#1: Non-stop-skrivning uden afbrydelse – du kan altid skrive noget!

En del studerende går i stå i skriveprocessen, fordi de udelukkende har fokus på produktet og stiller (for) høje krav til tekstens indhold. Med denne øvelse er det derfor vigtigt, at du giver tilladelse til, at dine tanker kan udfolde sig på skrift, mens du samtidig skubber din indre kritiker i baggrunden.

Sådan gør du:

• Find en blok papir og en god blyant, eller åben et tomt word-dokument, og skru helt ned for lyset på skærmen.
• Sæt et ur på eksempelvis din telefon, og skriv nu uafbrudt i de næste 10 minutter. Det er ikke tilladt at holde pause, læse korrektur eller rette i teksten undervejs. Hvis du ikke ved, hvad du skal skrive, kan du eksempelvis skrive ”nu er jeg gået i stå, jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive.”
• Når uret ringer, er det tid til at bearbejde skrivningen. Læs derfor først hele tekststykket igennem, og understreg derefter vigtige pointer, som du kan skrive mere sammenhængende om.

Formålet med denne øvelse er, at der gives tilladelse til at producere tekst i et givent tidsrum uden tanke på hverken kvalitet eller korrektur. Du kan også prøve at lave øvelsen elektronisk her.

#2: Visualisering af indhold:

Er du gået i stå, fordi du mangler overblik og struktur og ikke helt ved, hvor du skal begynde?

Her kan det være en god ide, at brainstorme ved at tegne mindmaps eller bruge post-its med overskrifter som redskab til at strukturere dine tanker i forhold til tekststykkets indhold og form.

Målet er at skabe et mønster af dine tanker omkring det givne afsnit, som du sidder og skriver på. Dette kan være med til at sikre et visuelt overblik, som kan være retningsgivende i forhold til, hvad formålet er med de enkelte tekstdele, og hvordan de hænger sammen.

Sådan gør du:

• Tag eksempelvis udgangspunkt i titlen eller emnet for det afsnit, som du sidder og skriver på. Notér det på en post-it og placér den på en tom væg eller midt på bordet, hvor du sidder.
• Find overskrifter til de vigtigste pointer, og notér dem enkeltvis på hver sin post-it, så du ved, hvad der er essentielt at få skrevet frem.
• Når du er færdig med overskifterne kan du begynde at skrive stikord på dine post-its, så hver overskrift får en række underpunkter.
• Prøv herefter på baggrund af dine stikord at udforme hele sætninger, som knytter de enkelte stikord sammen.
• Til sidst kan du forsøge at strukturere dine post-its i forhold til, hvordan du på nuværende tidspunkt tænker teksten skal disponeres.

Fordelen ved denne øvelse er, at du hele tiden bevæger dig fremad i skriveprocessen og langsomt får mere og mere indhold og struktur i det enkelte afsnit.

#3: Fra talesprog til skriftsprog

Af erfaring ved vi, at det er nemmere at tale end at skrive, og det kan du udnytte, hvis du rammes af en skriveblokering.

Ofte er det ikke manglende viden, der er årsag til, at du er gået i stå, men i højere grad at du har (for) meget stof, som du har svært ved at kanalisere ud. For at afhjælpe dette kan det være en idé, at du i første omgang fortæller om, hvad du har på hjertet, da det kan være med til at hjælpe skriveprocessen på vej bagefter.

Sådan gør du:

• Start med at optag din monolog med dig selv, enten på din telefon eller på din computer.
• Du kan begynde din monolog ved at sige: ”I dette afsnit vil jeg gerne…” eller ”Dét, jeg gerne vil skrive om, er…”
• Når du er færdig med optagelsen, er det tid til at gennemlytte og skrive de vigtigste pointer ned. Dette kan du bruge som 1. kladde eller som grundlag for en disposition.

Selvom øvelsen muligvis kan virke lidt kunstig fra begyndelsen, bliver det lettere med lidt øvelse. Fordelen med øvelsen er også, at du kan få dine tanker ned på papir, før du begynder at kritisere og korrigere.

Smart øvelse: Få mere viljestyrke på 10 sekunder

Mange studerende har nemlig en tendens til, at de allerede begynder at kritisere og vurdere, inden de nærmest har skrevet deres første linje. Det gælder derfor altid om at producere først og dernæst kritisere, vurdere og revidere.

Skal vi hjælpe dig videre i skriveprocessen?

I øjeblikket arbejder vi med en del studerende rundt om i landet, der er kørt fast i opgaven, og som har brug for hjælp til at komme videre.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har behov for at vide mere om, hvordan vi konkret kan hjælpe dig. Skriv en mail til tine@spine.dk.