BØRNS TRIVSEL: ”Er du ikke bedst til noget, så er du intet værd” – Dreng fra 6. klasse.

Af psykoterapeut Tine Persson og psykosomatisk fysioterapeut Thomas Pape. 

Mange forældre ved ikke helt hvilken kamp, der foregår lige nu blandt børn. Men en kamp om positionering sker lige nu skånselsløst i gaming verdenen, på træningsbanen, i klasselokalet, i skolegården, på Snapchat og alle andre steder, hvor børn og unge opholder sig.

Vi oplever, at børn i 6. klasse ser sig selv som værdiløse, hvis de ikke er bedst til ”noget”.

En dreng fra 6. klasse udtalte til mig på klinikken: ”Hvis du ikke er bedst i skolen, som ven, socialt, til gaming, til din sport eller andet..Så er du seriøst intet. Du er intet værd”. Han havde mistet livsgnisten og lysten til det meste.

Tendensen oplever vi mere og mere i SPINE og når vi underviser rundt om i landet. Tendensen er en lavere og lavere lyst til at leve og det lyder vildt, men det er det vi oplever.

Jeg får beretninger fra forældre, der oplever at deres børn i 5.-6.-7. klasse ikke ønsker at leve mere. De er simpelthen ikke noget værd, de har ikke et stort nok ”brand” og “lækkert image” blandt vennerne og dermed oplever de sig værdiløse.

Trækker Corona spor efter sig og påvirker unges trivsel?

I Berlingske kan man d. 26. november læse at unge på Østerbro udviser en adfærd vi ikke har set så udtalt før.

Ingen var mere hjemsendt end 5.-8. klasserne under Corona og det er præcis den gruppe af unge vi møder nu, der har det svært med sig selv.

Lange dage på værelset alene, mens forældre selv arbejdede, var de overladt til timevis af Tik Tok videoer, pranks på Youtube og en alenehed, der for mange har resulteret i savn og mangel på samvær med andre.

Betaler de unge en pris, vi andre lærte gennem relationsdannelse?

Lærere, SSP-folk og forældre fortæller om en større grænsesøgning end tidligere, en sværere aflæsning af andre og dermed tab af empati i det sociale rum. Både fysisk og særligt online.

Resultatet bliver, at det er langt mere legalt at sige præcis hvad man mener og tænker. Særligt at kommentere på hinanden i skolen, i skolegården og f.eks. til idræt. En konstant nedsættende tone om ”du er fanme dårlig?”, “hvorfor er du så ringe, når du øver dig på det?”, ”hvorfor er dine sko så grime?” og ”du virker bare underlig”.

Ting vi alle (hånden på hjertet) kan tænke om nogle, men som vi har lært at det holder man for sig selv og også ved hvilken værdi det bidrager med, når man nedgør andre.

Det empatiske filter er gennemhullet blandt børn lige nu og forældrene svigter (i uvidenhed). 

Det helt store problem er, at børn og unge fortæller mig, at de ”skåner deres forældre”. De fortæller dem ikke ret meget om deres tanker, de kampe de møder i hverdagen eller søger råd til at håndtere de mere kontante og ekstroverte børn de omgås.

Årsagen er at de ikke vil gøre deres forældre kede af det. De vil ikke have at forældrene bliver kede af, at de selv har det svært. Mange forældre er fraværende i dagligdagen og er der reelt ikke til at tale og mærke deres barns sindstilstand.

Og så oplever jeg at mange børn er alene på deres værelser og forældre enten arbejder videre hjemme eller selv sidder med deres telefoner og slapper af. De taler ikke med deres forældre.

Rummet til at fornemme og være der som voksen er væk og børnene og de unge føler sig alene. De føler sig svigtet og uelsket, fordi forældrene har travlt med andre ting.

Har vi glemt hvad empati er og hvilken livsvigtig lim den er for vores mentale tryghed?

Groft sagt har vi skubbet ansvaret for grænsesætning over på de børn, der nedgøres af andre børn. Fremfor at de børn, der udsætter deres klassekammerater for grænseoverskridende adfærd har lært ikke tale sådan til andre. Det er ”omvendt-ordentlig” og det fører til lav grad af empati blandt børn og unge.

Vi tvivler på vores egen grænser, dømmekraft og værdi, når vi får at vide:

• Slap da af, det er for sjov.
• Kan du ikke tage noget sjov?
• Det er hyggemob, det gør vi da alle sammen.
• Det gør man da bare, ser du ikke Youtube?
• Sådan er det jo, det er jo det der er sjovt.

Sætninger hvor vi gennem perspektivering, flertalsmisforståelser og ansvarsfralæggelse, retfærdiggør udtalelser, der i bund og grund er grænseoverskridende og ingen værdi har for gode relationer.

Vi har normaliseret gennem Youtube, at ”pranks” og ”pranking” reelt er et andet ord og adfærd for mobning af andre mennesker.

Er det Corona eller sociale medier, der får børn til at mistrives så meget?

Seneste undersøgelse fra den Nationale sundhedsprofil viser at målgruppen 16-24 år er den målgruppe, der mentalt har det sværest lige nu. Vi oplever langt flere unge på klinikken med angst, lavt selvværd og ulyst til livet.

Det er ikke noget entydigt svar på, hvorfor vi ser så mange børn mistrives. Men det er skræmmende, når helt almindelige middelklasse børn, der på papiret burde have ressourcerne til at håndtere livet, at de helt mister lysten til livet og værdisætter sig som værdiløse, hvis de ikke er bedst til noget særligt.

Hvad kan skoler og forældre gøre her og nu?

På den helt korte bane bør forældre ikke godtage, at ”intet nyt, er godt nyt”, da mange unge skåner deres forældre, for deres inderste tanker. Så lyt og spørg til, hvordan det er være barn i skolen og i sociale sammenhænge.

Lær dem at mærke grænser, at mærke hvem de selv er og hvad de står for. Og forvent at det er en løbende proces i hele deres ungdom, med det liv de og vi fører lige nu. Lær dem at tillade stilhed, lær dem at være offline hele weekender og genfinde nye projekter og aktiviteter, end blot skærm.

For skoler kan begrebet Psykologisk tryghed inddrages i klasserummet. Begrebet fylder lige nu i mange virksomheder, men mange klasser er ikke psykologisk trygge. Er man ikke tryg i klasserummet, så trives man ikke. Trives man ikke, så lærer man ikke ret meget.

Det er spild af liv, spild af glæde, spild af god læring og spild af gode mennesker, der skal vokse sig modne og fortrøstningsfulde til et langt voksenliv.

Vi skal lære børn, at de har enorm værdi blot i kraft af, at de er som de er.

Ønsker du vores hjælp, kan du uforpligtende skrive til tine@spine.dk og høre hvordan vi også kan hjælpe dig.