Artikler

Her finder du alt hvad du skal bruge!
råd

9 ødelæggende faktorer for din eksamensperiode og 9 råd, så det lykkes for dig!

9 ødelæggende faktorer for din eksamensperiode og 9 råd, så det lykkes for dig!

Mange af de samme faktorer gør, at for mange studerende ikke lykkes med deres eksamener. Her får du vores gode råd til, hvordan du ikke havner i dårlig oplevelser til eksamen. 

Her er en oversigt over 9 ting, der oftest ødelægger den gode eksamensperiode. Samtidig får du 9 gode råd til, hvordan du får en god eksamensperiode og består dine eksamener.

1: Du tænker for meget, og det dræner dig for meget
Dit fokus og dine tanker er som en lommelygte. Det, du lyser på, når det er mørkt, er det, du får øje på. Tænker du, at alt er tabt, at du ikke kan, at du ikke orker, at du bliver siddende, når alt kokser, så vil det oftest går i stykker for dig.

Kort sagt: Hvis du ikke tror, du kan lykkes, så får du ret. Tænker du, at det er muligt, og der en en løsning, så får du ret.

RÅD 1: Det skal du gøre:
Spørg dig selv hver dag: Hvad kan jeg præcist gøre i dag, både for mig selv og mine eksamener, så de rykker sig lidt mere. Hvad kan jeg lige præcist i dag gøre? Ikke i morgen eller resten af ugen, men lige i dag. Fokusér på, hvad den næste time skal rumme, og hvad der er vigtigst i dag.

2: Du er for flad på batterierne allerede nu
Du har kørt dig selv så hårdt og haft så travlt her i foråret, at du er mere flad på batterierne, end godt er. Det betyder, at du kan miste overblikket og motivationen, fordi du fysisk og mentalt mangler energi.

RÅD 2: Det skal du gøre:
Tænk dig selv som en atlet, der skal ind i en tung træningsperiode. Atleten kommer kun igennem al træningen, hvis han også husker sin restitution – hver dag. Du kan også lave en stop-op dag snarest mulig og tage en slapper-dag, hvor du intet laver.

Det vil ikke lade dig fuldt op, men måske lige giver dig lidt tro på, at restitution er vejen til at lykkes i maj og juni. Få helt styr på, hvad der lader dig bedst om på dage, hvor du har travlt med læsningen.

Læs også: Få læst til eksamen og gør samtidig mor og far glade i juledagene

3: Du beder ikke om hjælp hurtigt nok
Du tror, det er naturligt, at alle andre kan klare sig selv, og de fleste på dit studie selv har styr på det hele. Derfor beder du ikke om hjælp, heller ikke selv om du nu sidder fast i mudderet og ikke selv kan komme op igen.

RÅD 3: Det skal du gøre:
Hurtigst muligt skal du forstå, at ingen mennesker har klaret ret meget her i livet alene. Du har hverken klør, skarpe tænder eller et stort skjold. Så du var nok død for lang tid siden, hvis du var stenaldermand. Derfor er vi sociale og afhængige af hinandens hjælp.

Spørg medstuderende, forældre, venner, en moster eller onkel, om de på en eller anden måde kan hjælpe dig med det, du har brug for. Du bliver overrasket over, hvor tit folk springer til, når du spørger.

4: Du kan slet ikke overskue eksamensperioden
Masser af læsning, skrivning i hverdagen og så lige nogle hårde uger i eksamensperioden. Nogle studerende tænker, at de slet ikke kan finde hoved og hale i de kommende måneder. Det gør, at du måske går i stå, ikke får handlet på ting, der er vigtige for dig eller spilder for mange dage med at tænke uden at finde en løsning.

RÅD 4: Det skal du gøre:
Planlæg maj og juni så hurtigt som muligt. Meld ud til forældre/deleforældre, hvad du har brug for i de næste par måneder. Hvad kan din familie forvente, og vær tydelig i, hvad der faktisk kræves for at klare dine eksamener i maj og juni.

Kommunikation er alfa omega for at dine omgivelser forstår dig og støtter dig bedst muligt.

5: Du panikker over fremdriftsreformen, hvis du dumper eksamen
Panik tanker kan være: “Hvad gør jeg, hvis jeg dumper en eksamen, kan jeg så overskue hvad fremdriftsreformen kræver – at jeg starter på nyt semester og skal indhente mine re-eksamener, samtidig med at jeg tager det nye semester med alle kurser”?

RÅD 5: Det skal du gøre:
Du skal ikke begynde at tænke i re-eksamen, før du ved, du er dumpet. Punktum. Hvis du sætter dig ned nu og venter på, at du dumper, så dumper du helt sikkert. Sæt dig for at bestå i første hug – det kræver, at du kan svare på, hvad du præcist kan og skal gøre for, at du har de bedste forudsætninger for at bestå.

Hold dit fokus på, hvad du kan gøre for at bestå.

Andre læser også: 3 (virkelig dumme) julestrategier – Er det dig?

6: Du har ikke taget de vigtigste beslutninger for din eksamensperiode
Du tror, at du kan klare alle eksamener, arrangementer og studiearbejdet, som du plejer. Du tror fortsat på, at det nok skal gå, hvis du bare lige strammer dig lidt mere an. Sove lidt mindre og knibe øjnene lidt mere sammen.

RÅD 6: Det skal du gøre:
Du skal tage en vigtig beslutning nu: Hvad er allervigtigst for dig lige nu, og resten af tiden til du har sommerferie? Alt hvad der ikke bidrager positivt til dit studie, og ting du kan aflyse eller skubbe til senere, skal du sige nej til eller flytte til efter, du er færdig.

7: Du har for mange medstuderende, der pisker en dårlig stemning op
Det går dig på, at når du taler med medstuderende, så kan de kun fortælle, hvor stressede de er, hvor hårdt det er, og hvor lidt de selv tror på, at de når det.

RÅD 7: Det skal du gøre:
Du skal omgive dig med mennesker, der giver dig energi og kan holde fanen højt, når der er knald på. Du må gerne gå væk, når snakken kører i ring om stress og negative snakke om kommende eksamener.

8: Du er ikke egoistisk nok
Du har svært ved at sige nej, du tager andres problemer ind under huden og har svært ved at afgrænse dig i hverdagen, så du når det, du selv har planlagt.

RÅD 8: Det skal du gøre:
Det er ikke egoisme at melde fra, at sige nej og ikke have tid til en 3 timers vennesnak om kærestesorger, der har stået på i tre måneder, og hvor der intet nyt er under solen. Når noget er meget vigtig for dig, har du ikke pligt til at være tilgængelig hele tiden, og slet ikke under dine eksamensperioder.

Ønsk eller giv dette specielle gavekort

9: Du ved faktisk ikke, hvordan du huske og forstår bedst
Du læser og læser, for det gør ”man” jo. Du sidder stort set kun med bøgerne, men du ved faktisk ikke, hvordan du husker og lærer bedst muligt.

RÅD 9: Det skal du gøre:
Fordi mange læser i deres bøger, er det ikke ens betydende med, at man, eller du, får det meste ud af pensum. Måske lærer du bedst ved at se forelæsninger på Youtube, når du får undervisning, når du selv skriver notaterne, eller øver din eksamen med flash-cards.

Du skal være tro mod den måde, du normalt lærer på, i stedet for at tro at du kun lærer noget ved at læse i dine bøger.

Skal vi hjælpe dig igennem eksamensperioden?

Vi kan også hjælpe dig igennem dine eksaminer. Med 13 år erfaring og 7000 individuelle coachtimer bag os, er vi nogle af de mest erfarne studiecoaches i Danmark.

Skriv til tine@spine.dk, og spørg hvordan hun også kan hjælpe dig igennem. Så du både får den karakter, du fortjener og har det godt under læseperioden.

Det koster ikke noget at spørge. Du kan gøre det lige her:

Spørg hvordan vi også kan hjælpe dig

3 gode grunde til at vælge os

7300 timer

Individuelle klient samtaler

4,7 ud af 5 point

Scorer Thomas som underviser

15 år

Har vi arbejdet med unge mennesker

Adresse

Marselis Boulevard 1
8000 Aarhus C

Kontakt

T: 2894 5925
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2020 © SPINE - INFO