Artikler

Her finder du alt hvad du skal bruge!

5 kommaterings- og sprogregler, du skal have styr på som studerende.

Denne artikel er udfærdiget i samarbejde med TEXTA ApS, som er et content bureau fra Århus

Når det gælder skriftlige eksaminer, er der en lang række sproglige ting og sager, du gerne skal have styr på. Har du dét, er der væsentligt større chancer for, at du klarer dig godt.

Især når der er tale om sprogfag, er det godt at være skarp på tegnsætning og sproglige faldgruber, men det er en fordel stort set uanset hvilket fag, du skal op i. Her får du en gennemgang af fem regler, du skal kunne.

Regel nr. 1: Er der kun ét grundled, skal der kun være ét komma

Du har med stor sandsynlighed lært, at der skal sættes komma, hvis du har to udsagnsled i en sætning. Det gælder imidlertid kun, hvis du også har to grundled. Du kan altså ikke nøjes med at kigge efter udsagnsled for at afgøre, hvorvidt der skal være et komma i en sætning eller ej.

Har du en sætning med to udsagnsled, som henviser til det samme grundled, skal der ikke være et komma i sætningen. Du skal altså kun sætte komma, hvis der er to sæt både af grundled og udsagnsled.

Eksempler på korrekt kommatering:
”Vi glæder os meget til festen, og vi håber på at se jer.” ”Vi glæder os meget til festen og håber på at se jer.”

”Jeg kan ikke komme i dag, og jeg kommer heller ikke i morgen.” ”Jeg kan ikke komme i dag og kommer heller ikke i morgen.”

Regel nr. 2: Sammensatte navneord skrives i ét

På dansk skrives sammensatte navneord i ét. Ganske enkelt. Der er imidlertid mange, der undlader at følge denne regel, og derfor skal den nævnes.

Grunden til forvirringen kan sandsynligvis være, at vi i dag i høj grad bruger engelsk i kommunikationen, og at man på engelsk ikke skriver sammensatte navneord i ét.

Uanset hvor langt et navneord end måtte blive, gælder det dog, at det altid skal skrives ud i ét på dansk.

Eksempler på sammensatte navneord: Postbudscykeltaskeremme. Eksamensopgaveguide. Parkeringsbøderykker.

Regel nr. 3: På dansk bruger man (som udgangspunkt) ikke apostrof ved genitiv

Endnu en unode, der er kommet ind i det danske sprog grundet det engelske, er at bruge apostrof ved genitiv. Det gør man på engelsk, og derfor er der mange, der også er begyndt at gøre det på

dansk. I visse tilfælde er det da også korrekt at bruge en apostrof, men som hovedregel skal du ikke gøre det på dansk.

Det gælder, at du skal bruge apostrof, hvis det ord, der skal stå i ejefald, ender på s, x eller z. Er der tale om en forkortelse, der ikke ender på et punktum, skal du også tilføje -’s for at få den rette ejefaldsform. Det samme gælder, hvis der er tale om et talord. Ellers skal du blot tilføje -s.

Eksempler på korrekt ejefald:
”Det er Saras bog.”
”Det er vistnok Børges hus.”
”Det er Max’ hund.”
”Derhenne ligger Markus’ sko.”
”Det er et af FN’s klimamål.”
”Du kan betale på DSB’s billetkontorer.” ”Jeg læste det på Kanal 7’s hjemmeside.” ”Du kan se det i afsnit 11’s tabel.”

Regel nr. 4: Brug engelsk for at få styr på det danske ”nogen” og ”nogle”

Man kan typisk ikke høre forskel på udtalen af ”nogen” og ”nogle”, men der kan være stor betydningsmæssig forskel på de to. Typisk vil du kunne få hjælp fra det engelske sprog, når du skal afgøre, om du skal skrive ”nogen” eller ”nogle”.

Det gælder nemlig, at det danske ”nogen” kan sammenlignes med det engelske ”any”. Tilsvarende kan ”nogle” sammenlignes med ”some”.

Ordet ”nogen” betyder altså ”nogen som helst”. ”Nogle” betyder derimod ”en del”, ”visse”, ”et par” eller ”enkelte”.

Skal du eksempelvis spørge, om der kommer gæster til aftensmad, skal du således bruge ”nogen”. Kommer der rent faktisk gæster, vil der i svaret skulle stå ”nogle”.

Altså:
”Kommer der nogen til aftensmad i aften?” ”Ja, der kommer nogle og spiser med.”

Her vil du nemlig i stedet kunne skrive ”Kommer der nogen som helst til aftensmad i aften?”, og svaret kunne derefter have været ”Ja, der kommer en del og spiser med.”

Eksempler på sætninger med ”nogen” og ”nogle”: ”Har du nogen småkager derhjemme?”
”Jeg har købt nogle småkager til kaffen.”
”Regner du med at få nogen gaver?”
”Jeg fik nogle rigtig gode gaver.”

Regel nr. 5: Der skal ikke altid komma foran ”at”

Som barn har du sikkert lært nogle forskellige tommelfingerregler, som skulle gøre det nemmere for dig at sætte kommaer. Én af disse kommaregler har med stor sandsynlighed været, at du skulle sætte komma foran ”at”.

Det gælder dog, at dette netop blot er en tommelfingerregel. Den holder således langt hen ad vejen, men ikke altid.

Er ordet efter ”at” i en sætning er verbum, skal du nemlig ikke sætte noget komma.

Eksempler på korrekte kommaer:
”Det betyder meget for mig, at du kommer til festen i morgen.”
”Det er vigtigt at huske at slappe af.”
”Jeg vil gerne hjælpe med at gøre klar.”
”Det var dejligt, at du blev og hjalp.”

Få styr på det danske sprog, hvis du vil klare dig godt til eksamener
Når du har godt styr på det danske sprog, er der langt større sandsynlighed for, at du kommer til at klare dig godt til dine eksamener.

Især hvis du skal til skriftlige prøver i dansk, er det selvfølgelig væsentligt. Det gælder dog generelt, at det er en fordel at kunne formulere sig korrekt – uanset hvilket fag du skal til eksamen i.

Derfor bør du også sætte dig grundigt ind i kommaregler og diverse sproglige regler, der kan være problematiske at anvende i praksis.

Skal vi hjælpe dig til et godt studieliv?

Skal vi hjælpe dig med flere studieteknikker og hvordan du f.eks. lærer og husker bedst, så skriv til Tine Persson på tine@spine.dk. Hun sidder klar til at fortælle, hvordan vi også kan hjælpe dig.


Det koster ikke noget at spørge. Du kan gøre det lige her:

Spørg hvordan vi også kan hjælpe dig

3 gode grunde til at vælge os

6700 timer

Individuelle klient samtaler

4,7 ud af 5 point

Scorer Thomas som underviser

15 år

Har vi arbejdet med unge mennesker

Adresse

Ceres Alle 11 
8000 Aarhus C 

Kontakt

T: 60 56 60 90
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2018 © SPINE