Demotiveret af re-eksamen? 3 faser til stabile og høje karakterer

demotiveret

Er du demotiveret af dine til re-eksamener hvert semester, og roder du rundt i alle ender af karakterskalaen? Disse 3 faser giver stabile og høje karakterer

Af stressrådgiver og mentaltræner, Thomas Pape

Jeg møder hver uge studerende, der roder rundt i karakterskalaen, der ikke har stabilitet i studielivet og dermed heller ikke i privatlivet. Det er blevet mere kamp end spændende at være studerende.

Er du en af dem, der læser og læser (og ikke får en skid ud af det?)

Ja, undskyld sproget. Men det er det vores klienter siger, når de sidder i stolen på kontoret eller vi mødes online. De læser hver dag, de knokler – men de får ikke en skid ud af deres anstrengelser (gode karakterer, gode oplevelser og stolthed over at komme i mål efter en stor indsats).

Hvordan vinder en Tour de France cykelrytter ? (ved du det ikke, er det måske derfor du går til re-eksamen)

Kender du ikke svaret, er det sikkert derfor du heller ikke får gode karakterer, eller ikke er en stabil studerende i hverdagen.

Igen og igen ser jeg studerende, der ikke har det rette fokus og ikke tager bevidste valg.

Jeg har set det meste af Tour De France (igen) i år, og de faser jeg laver med studerende i SPINE, er fuldstændig de samme, som Frome og Fuglsang bruger.

1. Fase: Den rigtige træning giver den bedste konkurrence (her mindsker du din demotivation)

Du skal spørge dig selv om:

  • Hvordan læser du bedst. Skal det kun være i bøger, eller skal du også se dit pensum på videoer?
  • Tænker du på den rigtige måde, eller grubler du igen og igen over, hvordan du lykkes (Har du forresten oplevet at dine grublerier styrker din selvtillid)?
  • Kan du vælge fra og fokusere på det der er vigtigst lige nu og undlade at tænke på alt muligt andet?
  • Kan du tænke kun på det du kan påvirke og gøre noget ved, eller bruger du også tid på at tænke på det du håber der sker efter eksamen?

2. Fase: Eksamen er ikke noget du går til, det er noget du træner til

Og her snubler stort set alle studerende, der får dårlige karakterer eller skal til re-eksamen.

  • Kan du håndtere dig selv under pres og være den bedste version af dig selv når det gælder?
  • Ved du hvordan du tænker positivt, proaktivt og handlingsorienteret?
  • Ved du hvordan du genvinder dit fokus og din koncentration, hvis du bliver hylet ud af den under eksamen (eller før eksamen er startet)?

3. Fase: Ved du hvorfor du var så god eller så sk…dårlig? (her ligger nøglen til succes gemt)

De to andre faser er vigtige, men her er nøglen til at du får (begynder at få) succes på studiet og til eksamen.

Hvis du igen og igen lever det studieliv, som giver dig dårlige resultater, så vil det nok ikke blive bedre. Men har du prøvet at tænke igennem:

  • Hvorfor er det jeg ikke får de resultater jeg gerne vil have?
  • Hvorfor gik det specielt godt, til en af eksamenerne?
  • Hvad vil jeg fortsætte med, som jeg ved er smart at gøre?
  • Hvad vil jeg stoppe med at gøre lige præcis i dag?
  • Hvad vil jeg prøve at gøre af nyt frem til min næste eksamen? (mere søvn, læse på en anden måde, eller tænke på en anden måde).

12 års erfaring og 6500 coachsamtaler, gør at vi kan hjælpe alle typer af studerende til bedre studieliv.

Igennem 12 år har vi hjulpet 100vis af studerende til mere trivsel, men samtidig også resultater til eksamen, de aldrig har prøvet før. Vi har stabiliseret dygtige studerende til at være superstuderende og vi får alle studerende til at bestå deres re-eksamen.

Skal vi hjælpe dig, så skriv til thomas@spine.dk eller til tine@spine.dk (Vi er klar fra uge 31 til at hjælpe dig).

HUSK at vi kan hjælpe dig via online samtaler

Ca. 40 % af vores samtaler er i dag online. Vi sidder med studerende fra hele landet (og udlandet) og har 100 % samme resultat, som hvis du kom på vores kontor i Aarhus.

Du kan læse om fordelene ved online samtaler i denne artikel. 

Spørg hvordan vi også kan hjælpe dig

Det koster ikke noget at spørge. Du kan gøre det lige her:

Dit navn :

E-mail Adresse:

Besked: