5 trin til at undgå en overspringshandling under din opgaveskrivning

overspringshandling

Du kender det sikkert nok. Du burde sidde og skrive på din opgave, men alligevel drages du af alt andet end din opgave. Du surfer rundt på nettet, går på facebook, tjekker instagram, og du begynder måske sågar at rydde op i forsøget på, at slippe væk fra det du egentlig burde lave. 

Artiklen er skrevet af cand. pæd. i pædagogisk psykologi, Michèle Licht.

Herunder har jeg samlet 5 gode råd, som du kan bruge, hvis du vil have bugt med dine overspringshandlinger.

1. Skab bevidsthed om årsagen til din overspringshandling

Overspringshandlinger kan defineres som en irrationel udskydelse, og ved enhver overspringshandling er der en bagvedliggende årsag. Derfor skal du starte med at stille dig selv 2 spørgsmål:

  1. Hvornår laver du overspringshandlinger? Er der nogle tidpunkter på døgnet, hvor du har større tendens til at overspringshandle, f.eks. hvis du har lavt energi-niveau om eftermiddagen?
  2. Hvorfor laver du overspringshandlinger? Er det i nogle bestemte situationer, f.eks. når du skal til at starte på en skriftlig opgave, som virker uoverskuelig?

Frem for kun at fokusere på symptomer – selve overspringshandlingerne – er det vigtigt, at du også kender den bagvedliggende årsag til din overspringshandling. På den måde bliver du nemlig bevidst om, hvad du kan gøre for at undgå dem fremadrettet.

Mangler du inspiration til, hvordan du konkret kan undgå overspringshandlinger, så får du herunder forskellige redskaber, som kan være med til at gøre din skrivedag mere effektiv og produktiv:

2. Lav en to-do-liste med dagens opgaver

Det er en god idé, at lave en to-do-liste for det du gerne vil nå. Du kan nemlig sagtens bruge én halv dag på at surfe lidt rundt på nettet. Men her er det vigtigt at du stiller dig selv spørgsmålet: er det reelt vigtigt for den opgave, som du lige nu skal til at skive?

Når du skal i gang med at lave din to-do-liste, så sørg for, at punkterne er konkrete og handlingsorienterede. Det vil sige i stedet for at skrive: ”Kig i grundbogen”, så skriv i stedet: ”Læs kp.1 side 35-76 i grundbogen”.

Sørg også for at estimere og prioritere dagens opgaver. Alle opgaver er ikke lige vigtige, og nogle opgaver tager længere tid end andre. For at lave en realistisk to-do-liste skal du derfor sørge for, at du tænker ind, hvad der er allervigtigst at nå i dag og hvor lang tid hver enkelt opgave tager.

Andre studerende har også læst: Disse tre øvelser hjælper dig ud af din skriveblokering.

Hvis du har en længere opgave kan det også være en idé, at du bryder den op i små bidder, så det bliver mere overskueligt at gå til. Små, lette opgaver på din to-do-liste giver en god arbejdsrytme, og det minimerer faktisk også risikoen for en overspringshandling.

3. Minimér dine digitale distraheringer

En af de største tidsrøvere, som forringer din koncentration, fordybelse og effektivitet, er ubetinget de digitale og sociale medier.

Flere undersøgelser viser, at det tager halvanden gang længere tid at løse en opgave, hvis vi jævnligt afbrydes af f.eks. vores telefon.Derfor kan det være en god idé, at du sætter forhindringer op for dig selv, så du undgår at falde i den velkendte digitale fælde.

Du kan eksempelvis slå notifikationer fra på din telefon, slette nogle af dine app’s for en periode, sætte din mobil på flight-mode eller gemme telefonen væk i en taske, mens du sidder og skriver på din opgave.

Læs artiklen: Disse to app’s afslører om du er mobilafhængig.

Hvis du er i tvivl om, hvor meget du bruger din telefon kan du også prøve, at installere en af de ovenstående app’s, som dokumenterer, hvor stort dit mobilforbrug reelt er. De fleste studerende bliver meget forbavsede over, hvor meget tid de bruger på deres telefon hver evig eneste dag.

4. Hold pauser undervejs

At holde en pause er ikke det samme som en overspringshandling, og det er vigtigt at være opmærksom på, at der er forskel.

Din hjerne har brug for et frirum, hvor den får tid at slappe af fra opgaveskrivningen, og derfor er det vigtigt, at du IKKE hjerner over for at finde din mobil frem i din pause.

Sørg i stedet for at holde 10 minutters pause hver time – uden din mobil – og giv din hjerne tid til at restituere, så den igen er klar på at arbejde, når opgaven igen kalder.

Du kan f.eks. bruge din pause til at gå en lille tur udenfor og få lidt frisk luft, få stabiliseret dit blodsukker med et stykke frugt eller lignende, spille en omgang bordfodbold eller slet og ret lægge dig og slappe af.

5. Udnyt din døgnrytme og få fuldt udbytte af din skrivedag

Vi er vidt forskellige som mennesker, og derfor er det også meget forskelligt, hvornår du som studerende arbejder bedst. Det giver derfor heller ikke mening, at du sidder klar med bøgerne foran dig kl. 8, hvis du eksempelvis er udpræget b-menneske og er mest skarp i hovedet efter frokost.

I stedet handler det om, at du finder ud af, hvornår på dagen du er mest produktiv. Er du helt skarp fra morgenstunden, eller er du mere fokuseret hen på aftenen, når mørket begynder at falde på?

Når du er blevet bevidst om din døgnrytme, kan du også bedre planlægge og bruge de timer, hvor du har mest energi til de mest krævende opgaver. På den måde bruger du din tid konstruktivt, og bruger din døgnrytme til at få størst muligt udbytte ud af din skrivedag.

Skal vi hjælpe dig med undgå overspringshandlinger, så du bliver mere koncentreret, effektiv og produktiv under din opgaveskrivning? 

Gennem årene har vi hjulpet en masse studerende, og vi kan med garanti også hjælpe dig med at skabe struktur og effektive studievaner, så du når de mål, som du har sat dig for.

Du kan kontakte Tine på tine@spine.dk og på tlf. 40 44 65 51.