Artikler

Her finder du alt hvad du skal bruge!

For mange ordblinde studerende går ned med stress (5 faktorer der skal spottes)

For mange ordblinde studerende går ned med stress (5 faktorer der skal spottes)

Ordblinde studerende skal ikke bare kæmpe med bøgerne, opgaverne og eksamenerne som alle andre studerende på videregående uddannelser. De slås også med stolthed, manglende forståelse fra omgivelserne og nye måder at studere på.

Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape

De sidste 5-6 år har jeg på klinikken mødt flere og flere studerende på videregående uddannelser, der kommer på grund af stress, udbrændthed og opgivelse over studiet af én bestemt grund. I flere og flere af samtalerne bliver det tydeligt at ordblindhed er en af faktorerne, for at den unge føler sig udmattet og opgivende.

Nr. 1: Mangler du selverkendelse og forsøger at ignorere ordblindheden?

Nogle studerende er godt klar over at ordblindheden fylder meget både i undervisning og når der studeres hjemme. Erfaringerne er mange og ofte er ordblindheden forbundet med billedet om ”klodsen om benet”, ”hvis bare jeg ikke var” og ”jeg skal bare altid bruge længere tid”.

Men nogle af de studerende jeg møder, mangler erkendelsen af, hvor meget ordblindheden tager af energi for at følge studiet. De har egentlig godt vidst det, men undgået at tale om det, eller lever højt på billedet af ”da jeg gik i gymnasiet kunne jeg godt klare lektierne”.

Nr. 2: Er du flov og ramt af stolthed på samme tid?

En dræbende kombination af flovhed, over at være ”sådan en” og så være en stolt person, der ikke ønsker hjælp, men vil bevise, at selvom man er den på holdet der har en sten i rygsækken, så kan man stadig løbe lige så stærkt som de andre.

Mange føler stadig, at hvis man er ordblind, så er man jo dum. Holdningen fortsætter på de sociale medier og i læsegrupper, og gør at den studerende skammer sig, skjuler ordblindheden, kæmper med det selv – og den eneste der virkelig betaler prisen, er den ordblinde studerende.

Nr. 3: Har du farlige mestringsstrategier, der giver stress?

Flere af de studerende jeg møder med ordblindhed, er begavede, dedikerende og virkelig glade for deres studie. De har enten personlighed, erfaringer fra idræt eller tillært, at de kan hvis de vil, og ”så må man jo tage sig sammen og ikke pive” eller ”jeg skal fandme vise verden at jeg godt kan”.

Alt sammen fint, men hvis du ikke tager højde for at du faktisk har en seriøs udfordring, så studerer du mere hårdt end smart. Og selv om mange vil bevise at de godt kan, så ender de med at brænde ud i begge ender, og bebrejde sig selv for nederlaget. Nogle bebrejde sig for både at være ordblind og nu også en fiasko.

Nr. 4: Din læsegruppe og dine medstuderende forstår dig ikke?

Et er at skulle kæmpe med sig selv, ordblindheden og 1,5-2 gange mere læse/skrivetid end ens medstuderende. Noget andet er at skulle kæmpe med fordomme, manglende forståelse og dårlig kommunikation med f.eks. ens læsegruppe.

Skal du læse 20-30 sider til i morgen, ved du at det kan tage 3-5 timer for dig at nå. Og du bliver mentalt belastet, hvis din læsegruppe/makker ikke kan eller vil tage højde for, at det når du simpelthen ikke til i morgen. Flere ordblinde oplever at læsegruppen/makkeren ikke seriøst nok, er del af planlægningen, så både gruppen og den ordblinde kan trives.

Nr. 5: Du kender kun til at presse dig selv, du har glemt hvordan du lader op

De fleste kan tåle i perioder at være pressede eller bruge mange timer på studiet. Men hvis din ”æde-dig-selv-knap” sætter sig fast, bliver du en der altid presser dig selv, og ikke tillader dig en pause eller nærende aktiviteter.

Derfor ender mange studerende med at få følelsen af håbløshed, manglende motivation, opgivenhed, stresssymptomer og lavt selvværd. Alt sammen fordi du glemmer at der er mange måder at være ordblind studerende på, og huske at det er helt okay at række hånden ud og bede om hjælp.

Ordblindhed er ikke en show-stopper, et handicap. Det er en faktor, du skal lære at håndtere, så du både når de mål du sætter dig, men også er i balance og en glad og stolt studerende.

Ønsker du at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig med at få motivationen igen, hvis du er gået død i ordblindhed, manglende restitution og nye måder at være studerende på, så kontakt mig her.

Det koster ikke noget at spørge. Du kan gøre det lige her:

Spørg hvordan vi også kan hjælpe dig

3 gode grunde til at vælge os

7300 timer

Individuelle klient samtaler

4,7 ud af 5 point

Scorer Thomas som underviser

15 år

Har vi arbejdet med unge mennesker

Adresse

Marselis Boulevard 1
8000 Aarhus C

Kontakt

T: 2894 5925
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2020 © SPINE - INFO