Artikler

Her finder du alt hvad du skal bruge!

Har du mistet troen på dig selv efter to uger på den nye uddannelse ? (5 ting der giver dig troen igen)

Har du mistet troen på dig selv efter to uger på den nye uddannelse ? (5 ting der giver dig troen igen)

”Jeg tror bare ikke på mig selv mere” – så klar var meldingen da en studerende ringede til mig. To uger havde vedkommende været på uddannelsen. Læs hvad jeg gjorde for ham.

Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape

Det er ikke unormalt at nogle studerende, hvad enten det er på en ungdomsuddannelse eller på en videregående uddannelse, meget hurtigt slår helt bak, og nærmest ikke kan stoppe hurtigt nok på deres nye uddannelse.

Denne artikel er til dig, der siger:

”Altså jeg har ikke meldt mig helt ud endnu, men jeg kan bare slet ikke se, hvordan jeg skal kunne gennemgøre”.

I den sætning siger du noget meget vigtigt – At du faktisk gerne vil fortsætte, du ved bare ikke hvordan det skal lykkes.

Du skal have lysten, men behøver ikke at kunne se vejen

Før vi går i løsningsmode, så kan det være vigtigt at se på, hvorfor du lige pludselig, efter så kort tid, fuldstændig mister modet og troen på dig selv.

Ofte erligger der dybereliggende årsager bag – her er to eksempler:

Ordblindhed:

Det er ikke sjældent at jeg møder unge, der har overkompenseret for deres ordblindhed i folkeskolen eller i gymnasiet. Når de så rykker et hak opad i uddannelsessystemet, kan belastningen være så stor, at de føler sig blæst bagover.

Du overkompenserer, når du f.eks. udvikler evnen til at læse og presse dig selv hele tiden, for at kompensere for din ordblindhed. Du opstiller høje krav til dig selv og har måske en ”jeg skal vise alle andre at jeg kan-attitude”.

Husk at du har ret til at få alt på lyd, og du oftest også har adgang til IT-pakken. Og husk at bruge det. Det nytter ikke noget at du forsøger at læse eller skrive som de andre, hvis du ved at du ikke kan nå det hele, uden dine hjælpemidler.

Selvværd:

Du har brug for hjælp til at støtte dit selvværd, som måske ikke er så stort. Når du så ser de nye kammerater i aktion, så mister du troen på dig selv på ingen tid.

Måske er du allerede gået i hak med tankemylderet. Igen og igen siger du til dig selv: Alle de andre er bedre end mig, jeg kan slet ikke følge med og hvorfor troede jeg også at dette kunne lykkes.

Få troen på dig selv igen med disse punkter

Realisme

Hallo…(som min egen teenagedatter siger hele tiden). Rom blev ikke bygget på én dag, og starten på en uddannelse er, for stort set alle, overvældende. Du er i et forhøjet alarmberedskab hver dag i den første tid. Alt er nyt og masser af information og undervisning flyver om ørene på dig.

Træk vejret og tænk, at det du ikke når nu, det må komme lige så stille efterhånden.

Ærlighed

Vær nu ærlig over for dig selv. Hvis du har et problem, så opsøg det. Gør noget ved det. Du skal ikke spille eller være en anden. Sig sandheden. Både overfor dig selv, og overfor dem du søger hjælp hos.

Åbenhed

Stort set alle kan forstå, når vi fortæller om det, der er svært for os. Du vil blive overrasket over, hvor meget hjælp du kan få, når du rækker hånden ud og beder om den. Og ingen vil dømme dig for det.

Tålmodighed

Hav tålmodighed med dig selv. Nogle løber stærkere end andre og nogle skal bruge mere tid på tingene end andre. Vend blikket indad og tænk hele tiden på, hvad du har brug for, for at få det godt på uddannelsen.

Styrker

Når du har mistet troen på dig selv, så glemmer vi oftest alle de gode ting vi også kan. Dem skal du lige have fremkaldt. Du er ikke kun alt det dårlige du kan finde på at sige om dig selv. Du skal altså lige have det fulde billede med, og det kræver at du siger nogle af dine stærke sider højt.

Tænk på 5 ting du faktisk er super god til som menneske.

Har du brug for at få troen på dig selv tilbage, så den nye uddannelse bliver sjov igen?

Du kan altid skrive eller ringe til mig og høre, hvordan jeg arbejder med andre elever og studerende.

Det er nødvendigvis ikke altid så svært at få vendt skuden igen, så du begynder at få troen på dig selv tilbage.

Det koster ikke noget at spørge. Du kan gøre det lige her:

Spørg hvordan vi også kan hjælpe dig

3 gode grunde til at vælge os

7300 timer

Individuelle klient samtaler

4,7 ud af 5 point

Scorer Thomas som underviser

15 år

Har vi arbejdet med unge mennesker

Adresse

Marselis Boulevard 1
8000 Aarhus C

Kontakt

T: 2894 5925
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2020 © SPINE - INFO