Artikler

Her finder du alt hvad du skal bruge!

5 afgørende punkter, hvor forældre ødelægger deres børns studieliv

5 afgørende punkter, hvor forældre ødelægger deres børns studieliv

”Jeg er en stolt mor, min datter fik 12 til sidste eksamen”, ”Far er glad, min dreng hev endnu et 10 tal hjem på studiet”. Men flere og flere forældre burde slet ikke være med til festen, når deres børn på studierne kæmper sig til gode resultater.

Normalt er det curlingforældrene der pleacer deres børn for meget, der nævnes i medierne. Jeg oplever desværre en større og større gruppe af gode middelklasse forældre, der (forhåbentligt ubevidst), mindre og mindre er der for deres børn, som forsøger at finde fodfæste i studielivet.

Men efter gennemgang af forårets journaler med unge der har besøgt min klinik i foråret, er der et gennemgående mønster af forældre, der er dårligere og dårligere til at opdage og takle deres børn mistrivsel.

Mit ønske med denne artikel er at du som forældre tør ser dig selv i spejlet og spørge: Gør jeg det egentligt godt nok. Forsøger jeg reelt at gå over broen til mit barn og forstå det han/hun siger, føler og tænker.

Nedenfor er 5 gennemgående adfærdsmønstre flere og flere forældre har.

1. ”Sådan er det, du må lære at presse dig selv lidt mere”

Mange voksne overfører deres egen mistrivsel og stress til deres børn. Vi voksne tillader hver dag at vores egne grænser på arbejdspladsen bliver overskredet af mangelfuld ledelse, og anorektiske budgetter, hvor mere for mindre, præger hverdagen.

Det betyder at vi selv må undertrykke vores stress, udbrændthed og aggression over vores arbejdsliv.

Resultatet bliver: At du som forældre kommer til at tage udgangspunkt i dit eget liv. ”alle er jo presset i dag”, ”du må lære at det er hårdt”, ”du kan ikke komme sovende til noget”, ”du må lige holde ud lidt mere”, ”vi kan betale for en psykolog, men du må fortsætte hvad du har startet”. Alle citater som jeg hører hver uge, overleveret fra de studerende jeg møder. Er det sådan vores børn skal starte et erhvervsliv?

2. Det er gratis omsorg når dit barn græder

Mange studerende ringer hjem og fortæller fortvivlet om hvor udbrændte de er; at de ikke har strategierne til at komme igennem eksamen. Forældrene lytter og tørrer tårerne af over telefonen.

Resultatet bliver: At du som forældre oftest ikke kommer med reelle løsninger, men henviser til ovenstående punkt 1. Du signalerer indirekte at der ikke er noget at gøre.

3. Fædrene kan ikke håndtere svære følelser

”Min far siger ingenting eller bliver sur på mig, når jeg ikke kan tåle presset. Han siger at det kunne han godt, da han selv læste”. Der opstår nærmest en trodsighed hos flere fædre, når deres børn søger trøst eller gode råd. Fædrenes råd bliver mere af det samme. Jeg henviser lige en gang til punkt 1.

Resultatet bliver: At du som far signalerer at dit barn er forkert, at deres følelser er forkerte og at de må se indad. Det er dem der har et problem. De studerendes adfærd bliver at vende problemet indad – Så må jeg jo læse endnu mere, træne mere og isolere mig lidt mere, bliver resultatet for mange studerende.

4. Det er vigtigere at forældrene ikke taber ansigt, end at deres barn bliver selvskadende

”Min mor kan godt forstå at det er for hårdt, men min far vil ikke tillade at jeg forlænger mit studie eller skifter spor”. En udtalelse fra flere studerende, som tror at 7 gange træning om ugen, strikse fastekure og munkeagtig livsstil kan sikre at studiet gennemføres, når de råber om hjælp.

Resultatet bliver: At noget der kunne ændres med en god snak, nye vinkler og planer, som kunne aflaste den unges hjerne og fastholde dem på studiet med fornyet motivation, bliver til mere af det samme. Tristhed og en normaliseret light udbrændthed måned efter måned.

5. Det er ikke et mål at have et sundt studieliv, bare du får et arbejde.

Trivsel, gode relationer og mental robusthed er ikke længere et aktiv, når forældre håber at deres barn bliver til noget. Flere forældre har en ubevidst angst for at deres barn ikke får chancen i den globale arena de selv kæmper med hver dag.

Resultatet bliver: At du ikke får talt med dit barn om værdier, hvad et godt liv er, hvad der er vigtigt for netop dit barn, og lærer noget af det måske vigtigste en studerene skal mestre i en hektisk og højteknologisk fremtid – at kunne afgrænse sig og mærke efter, hvad de har brug for. At de ikke nødvendigvis blot er et lille tandhjul eller et produkt til at forøge landets BNP. Men at de er hele mennesker. Var det det vi tænkte da den studerende lå i vuggen for 20-22 år siden?

Efterskrift

Og til alle jer forældre der gør det super godt hver dag, har gode relationer med jeres børn og netop tænker at værdier og hele mennesker er vigtige egenskaber for dit barn: Jamen fortsæt det gode arbejde.

Jeg siger bare….der er alt for mange forældre, der vender det blinde øje til vores børns mistrivsel, fordi vi render rundt og skal optimere vores egne drømme og pleje vores ego mere end at stoppe op og sige: Okay, hvis det er sådan du har det, så må vi sgu gøre noget helt andet end vi plejer.

God sommer – jeg tror vi alle trænger til det. 😉

Artiklen er skrevet af Thomas Pape, psykosomatisk fysioterapeut og stressrådgiver.

Det koster ikke noget at spørge. Du kan gøre det lige her:

Spørg hvordan vi også kan hjælpe dig

3 gode grunde til at vælge os

7300 timer

Individuelle klient samtaler

4,7 ud af 5 point

Scorer Thomas som underviser

15 år

Har vi arbejdet med unge mennesker

Adresse

Marselis Boulevard 1
8000 Aarhus C

Kontakt

T: 2894 5925
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2020 © SPINE - INFO