Er du forældre til et stressramt en 12-tals pige/dreng (Førstehjælpen er klar her)

stress

Er dit barn stressramt på grund af studiet? Du troede, at din datter var på sit drømmestudie, alt kører, og hun er glad. Så ringer telefonen, og hulkende fortæller, at hun/han ikke kan mere, og måske stopper på sin uddannelse.

Hvad gør du, og hvordan støtter du dit barn på bedste vis? Er hun/han en af de stressramte 12-tals piger eller meget ambitiøse unge mænd, der bukker under for andres og sit eget pres?

Kommer det som et chok, eller vidste du det lidt godt?

Måske kommer det som en chok, at jeres barn slet ikke kan overskue sin uddannelse mere, eller måske har du fulgt lidt med på sidelinjen i telefonen, eller når I har mødtes. Du har måske fået et par vink om, at det ikke kørte i olie, som det plejer.

Dette er din guide til at hjælpe dit barn, som måske er lidt for stræbsom på livet og sin uddannelse, og som nu måske er ved at gå ned med stress.

Stands ‘ulykken’ og skab overblik

Allerførst skal du have stoppet den tilstand, dit barn har lige nu. Hun/han kan ikke mere, og hun/hun skal ikke mere forsøge at klare ærterne. Det går ikke. Eller forstået på den måde… Det fungerer ikke på den måde, hun/han griber den an på lige nu. Men mere om det senere.

Det kan vi tilbyde stressramte studerende

Anerkend, at sådan har dit barn det lige nu

Du kan ikke stoppe en ”blødning” med en lille plaster, ala ”det skal nok gå”, eller ”du plejer da at kunne klare det hele”. Hvis du ikke anerkender, at det kokser lige nu for dit barn, er du med til at skubbe hende/ham længere og længere ud i stressen.

7 årsager til at du tvivler på dit studie lige nu

Skab overblik over situationen

  • Hvad er der sket de sidste 4-8 uger (oftest er det summen af belastninger, der vælter læsset.)
  • Er der sket nogle uforudsete ting i hverdagen eller på studiet?
  • Er der nogle ting, I skal have stoppet eller fortalt enten på studiet eller til en studiegruppe?
  • Vil hun/han hjem til jer eller blive, hvor hun/han selv bor (hvis udeboende)?
  • Spørg, hvad hun/han her og nu har brug for (I skal spare hinanden for misforståelser og spild af tid og ressourcer.)

Giv livgivende førstehjælp

Nu kender du tilstanden, og du har ydet den første mentale støtte. Du kan nu begynde at give noget af det første, din datter har brug for:

  • Giv hende/ham dine to ører. Du skal i starten bare lytte og for guds skyld ikke give 100 gode råd. Det er for tidligt.
  • Spørg, hvad du/I som forældre kan hjælpe med helt konkret
  • Spørg, hvad hun/han har brug for lige nu.
  • Fortæl, hvad du kan tilbyde lige nu (tale, komme hjem til hende (hvis udeboende), at hun/han kommer hjem til jer, støtte noget økonomisk eller praktisk.

Disse områder hjælper vi stressramte studerende med

Søg hjælp udefra

Måske er du magtesløs eller har brug for noget hjælp udefra, så din datter/søn kan få den hjælp og støtte, hun har brug for. Nedenstående hjælp kan søges til stressramte 12-tals piger og drenge.

På uddannelsen

  • I kan kontakte studievejledningen og høre, hvad der er af muligheder, når man bliver ramt af stress eller har mistet overblikket over sig studie(liv).
  • Hvis det er en ungdomsuddannelse din datter/søn går på, kan det måske være en hjælp at tale med en holdlærer eller en klasselærer og i fællesskab lægge en plan eller få nogle gode input.
  • Hvis din datter/søn går ned midt i en eksamensperiode, så skal I have afdækket, om hun/han skal meldes fra en eksamen eller ring igen til studievejledningen og høre, hvordan din datter/søn skal forholde sig til eksamenerne, når hun/han har det, som hun/han har det.

Egen læge

  • Det kan være en idé at konsultere egen læge og få en lægelig vurdering af belastningsreaktionens omfang. Det er vigtigt, at der skelnes kraftigt imellem stress og depression, og det er i langt de fleste tilfælde slet ikke nødvendigt at tale om medicin, men blot om ændringer i hverdagen og evt. tale med terapeut. (f.eks. Thomas eller Tine her fra SPINE)
  • Egen læge kan, hvis det er nødvendigt, ordinere noget indsovningsmedicin, hvis hun/han har svært ved at sove. Det findes også gode alternative kosttilskud i helsebutikker. Spørg en velassorteret helsebutik, hvad de vil anbefale.

Professionel terapeut eller coach

  • En stressreaktion kan ofte være udløst af mange kryptiske faktorer, der kommer af ydre og indre krav og belastninger. Dette overblik og efterfølgende handleplan kan kræve en terapeutisk tilgang i form af samtale på 3-8 timer henover nogle måneder.
  • Når I vælger en terapeut må I godt stille krav til erfaring med netop denne problematik og målgruppe. Alle kan ikke alt, og den med et specialområde er oftest også den, der laver de bedste resultater. (Vi er specialister i stress. Vi har 12 års erfaring og over 7000 timers samtaler bag os)
  • Fungerer det ikke efter 1-2 gang din/søn datter taler med en terapeut, skal hun/han skifte og søge en ny. Der skal være kemi og ”kød” på samtalerne.

Kan et stresskollaps blive en gave fremadrettet?

Hvis din datter/søn kommer godt igennem hendes/han krise og periode med stress, skulle det meget gerne gøre hende/ham meget mere:

Bevidst om, hvordan hun/han havnede i den situation. Hvilke faktorer skal hun/han være opmærksom på i fremtiden?

Ejerskab for at stortrives og have det godt, også selv om man er studerende og har mange jern i ilden. En udbrændt og flad studerende er ikke en god studerende.

Handlekraft – i form af alle de værktøjer og viden hun/han har tilegnet sig undervejs i perioden, hvor hun/han har måttet ændre på vaner, mønstre og måske prioriterer markant anderledes fremadrettet.

Kommer vi godt igennem livskriser og perioder, hvor vi ikke har det godt, kan mange se tilbage på processen som en gave i indsigt, personlig udvikling og en bedre kontakt til sig selv og sine behov. Det er ingen skam at gennemgå en livskrise, hvis man vender klogere, stærkere og mere balanceret tilbage til livet, studiet og sig selv.

Sidste opgave for stressramte 12-tals piger/drenge og deres forældre

Jeres datter/søn er forhåbentligt kommet godt igennem processen og har fundet sig selv igen, genvundet energien og motivationen. Men inden det går i glemmebogen, og dagligdagen tager over, skal I have købt noget godt frugt, lavet en kande the og sat alle telefoner på lydløs.

De-motiveret af re-eksamen? 3 faser til mere stabilitet igen

I mangler at samtale om disse spørgsmål:

  • Hvordan har det for begge parter at opleve dette?
  • Er I overrasket over, at det det blev, som det gjorde?
  • Hvis I skal se tilbage, hvad kunne I så have været mere opmærksom på, og er dét det samme, som I vil være opmærksomme på i fremtiden?
  • Hvad har den vigtigste lektie være for jeres datter og jer som forældre?
  • Sidste spørgsmål: Er der noget, du har brug for at sige til dine forældre, eller du til din datter/søn?

Spørg hvordan vi også kan hjælpe dig

Det koster ikke noget at spørge. Du kan gøre det lige her:

Dit navn :

E-mail Adresse:

Besked: