Artikler

Her finder du alt hvad du skal bruge!

Tillykke med 12-tallet, Det er totalt ligegyldigt

Tillykke med 12-tallet, Det er totalt ligegyldigt

Allerførst, stort tillykke til alle de glade, forventningsfulde og livshungrende færdiguddannede studerende, der udklækkes i disse dage. I fortjener jeres titler og kan markere at I har gennemgået tre-fem års uddannelse, hvor I er blevet formet fagligt og personligt. Men hvis du er ked af at du ikke har et snit på 10,3, så hey… du får et kanon liv? alligevel. 12-taller er i fremtiden kun en brøkdel af det der skal til.

Ja der er brug for kloge hoveder, men karaktererne er ikke alt

Jeg er ikke betonsocialist, eller tilhænger af fri hash og vindmøller, og masser af chill musik. Men jeg er dødtræt af, som stressrådgiver og mentaltræner for 100vis af unge mennesker hvert år, at mærke at usikkerheden for fremtiden bliver større og større, hvis man ikke er en af dem med en tallerken fuld af 10 og 12-taller.

Jeg vender tilbage til hvorfor, men her er min personlige vej til den karrierer jeg har i dag.

Min karriere og succes i dag startede i en våddragt en tilfældig torsdag

Objektivt set, så har jeg klaret mig godt indtil nu, men hånden på hjertet: der har ikke været den store plan med det.

Min egen uddannelsesvej er gennem HHX, Handelsskolen i Silkeborg. Jeg aner ikke hvorfor det blev handelsskolen, men det var fine tre år. (havde et snit på ca. 8 på den gamle karakterskala).

En torsdag skulle jeg ud at svømme, jeg dyrkede triatlon intensivt på det tidspunkt, og mødte tilfældigvis en træningskammerat på stranden.

”Jeg skal på Trænerskolen i Aalborg”, sagde han. Wow det lød spændende. 10 måneders intensiv træneruddannelse med SU i baglommen. Det blev starten på min faglige rejse.

Jeg gik efter den stemme, der drev min energi frem

Det tilfældige møde kom til at definere min stil som psykosomatisk fysioterapeut 20 år senere. Først gennemgik jeg Trænerskolens uddannelse, skrev hovedopgave i psykologi, og blev rådet til at blive psykolog.

Men jeg var vild med sport og revisordrømmen (gaaab, hvordan tænkte jeg overhovedet på det), blev byttet ud med fysioterapeutskolen i Aarhus. Men først igennem kvote 2, med udlandsrejse, arbejde i børnehave, jord og betonarbejder i et år, og tons af trænertimer på svømmekanten i Aarhus Triatlon.

Mit liv tog en trist drejning og gør at jeg i dag er stressrådgiver

Mit personlige liv tog en trist drejning, da jeg under studiet som fysioterapeut blev delefar. Det var det tætteste jeg har været på udbrændt og depression i de to-tre år der fulgte. Ulideligt hårdt at være delefar og læse til fysioterapeut, og opgive drømmen om den ”rigtige familie”.

Men interessen for menneskets psyke, hvordan nogle kan tåle mere pres end andre, og det at koble vores fysiologi sammen med stresshåndtering og mental robusthed, gjorde at jeg skrev bachelor om stress og fysioterapi i 2004.

I dag, knap 12 år senere, som selvstændig, har jeg speciale i stress, depression og motivation hos unge, og først inden for de sidste fem-seks år, har jeg taget bevidste valg om, hvor jeg vil hen. Jeg har ikke haft en konkret game plan i hovedet, men i dag ved jeg, hvor det skal ende. (men det er lidt en hemmelighed).

Læs også: 5 ting mange studerende gør forkert i jagten på 12-taller til eksamen

Virksomhedere er ligeglade med dine karakterer

I dag, og specielt i fremtiden, bliver du ikke fyret på grund af manglende faglige evner. Du bliver fyret på grund af din personlighed. Fordi du er for svær at samarbejde med.

Ifølge rekrutteringsanalysen fra Konsulenthuset Ballisager, svarede 754 offentlige og private virksomheder på, hvad de går efter ved nyuddannede. 75 % af virksomhederne ønsker, at de nyuddannede har haft studierelevant arbejde, mens kun 6 % angiver at høje karakterer er afgørende. Jeg skriver det lige igen – Kun 6 %.

Fremtidens arbejdspladser går efter hele mennesker, der ikke er en egotripper, en gnier med gode råd, og som kun har for øje, at dyrke sig selv.

Relationer mellem mennesker bliver endnu vigtigere, da vi kommer til at leve af vores hjerne, ideer og skaberkraften på tværs af faggrupper.

Dygtige mennesker går aldrig af mode

Dygtige mennesker går aldrig af mode, men det er langt mere interessant, om du kan mærke din drivkraft og passion, end du kan knække koden til, hvordan du kan snøre en underviser så du får 12-tallet. Den slags dumper fælt senere i livet.

Den her snak bør alle tage med sig selv (og deres forældre)

Så hvis du vil være et helt menneske, der har livslang energi og lyst, skal du omgive dig med gode mennesker, fokusere på hvem og hvad, du igen og igen vender tilbage til af interesser, og spørge dig selv flere gange: Hvorfor er det så interessant det her. Her finder du din retning.

God sommer, nyd huen og de lyse nætter. Den tid du har nu, kommer aldrig tilbage. (Du vil heller aldrig have så få udgifter), så nyd nuet lige nu, og få derefter styr på hvad du brænder for. 🙂

Artiklen er skrevet at psykosomatisk fysioterapeut og stressrådgiver Thomas Pape

Comments (2)

  • Hvor tåbelig en overskrift. Men passer vel godt til indholdet. “snøre underviser for at få 12” !! sig mig engang har du aldrig taget en uddannelse og gået til eksamen?

  • Kære Søren.
    Tak for din kommentar. Overskriften henleder til slutningen af artiklen, hvor jeg henviser til en ny undersøgelse. Overskriften er selvfølgelig sat på spidsen, men hvis du læser undersøgelsen er det for langt de fleste virksomheder tilfældet, hvilket bakkes op af den store respons artiklen også fik på LinkedIn, hvor flere eksempler på overskriften blev bekræftet.

    Dog er det i dag vigtigt med et højt snit for at komme ind på mange videregående uddannelser. Så ja, her skal der bruges et højt snit.

    Til dit spørgsmål om jeg har taget en uddannelse, ja jeg har to uddannelser, den ene som elitesvømmetræner og den anden som fysioterapeut. Så jeg kender til eksamenssnit og adgangskrav samt hvad erhvervslivet ser på, når man nyuddannet.

    Håber dette var svar nok. God aften.

    Hilsen Thomas

Comments are closed.

Det koster ikke noget at spørge. Du kan gøre det lige her:

Spørg hvordan vi også kan hjælpe dig

3 gode grunde til at vælge os

7300 timer

Individuelle klient samtaler

4,7 ud af 5 point

Scorer Thomas som underviser

15 år

Har vi arbejdet med unge mennesker

Adresse

Marselis Boulevard 1
8000 Aarhus C

Kontakt

T: 2894 5925
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2020 © SPINE - INFO