Flere studerende får medicin mod stress

Antallet af studerende på de danske uddannelsesinstitutioner, som får medicin mod depression, angst og stress er steget, og tendensen ser desværre ud til at fortsætte. 

TV avisen på DR1 har sat spot på hvorfor så mange unge får antidepressiv medicin, for at kunne klare deres studie og dagligdag. 

Du kan se inslaget her

Tillykke - du er nu meget tæt på at kunne downloade din gratis e-bog

Det eneste du skal gøre er at tjekke din mail. Følg disse få trin og download din e-bog om få minutter.

• Åbn mailen vi netop har sendt dig.
• Klik på linket, der bekræfter at du ønsker at modtage vores nyhedsbrev fremover.
• Et nyt faneblad vil herefter åbne, med et link din gratis e-bog.

Jeg håber du bliver glad for at læse og bruge  e-bogen. 

Hilsen
Thomas Pape

Elitemiljøer og et hårdt pres får rigtigt mange til at udskyde eksamen eller droppe helt ud.

“Nej, de unge på universiteterne er ikke blevet mere pylrede. Det er helt tydeligt, at et stort antal af dem har det meget dårligt. Deres reelle tilstand er et stort, overset problem,” siger stressrådgiver og fysioterapeut Thomas Pape, Aarhus.

Studerende plages af stress og angst – læs artiklen her, bragt på JP.dk

Læs artiklen her – pdf version

Hvad stresser en studerende så meget, at symptomer som mavesmerter, hukommelsesstab, koncentrationssvigt og lavt selvværd, får flere og flere studerende til at overveje om de overhovedet skal studere?

 Jeg har samlet 5 områder, som går igen for alle de studerende jeg har behandlet, undervist på kurser eller vidensdelt med studievejledere rundt om i Danmark. 

Nr. 1: De studerendes forventninger til studie(livet)

Flere studernde har brug for en garanti, om det er det rigtige studie de har valgt, og om der er job til dem, når de er færdige. Ordet kontrol, bliver nævnt flere gange, når jeg møder de studerende. Et behov som kan være både præstationsfremmede, men ofte også bliver rigidt og hæmmende for den studerende. For det er svært at få svar på alt når man starte og så 4-5 år frem. 

Samtidg skal studielivet være en god blanding af spændende og indholdsrige elementer, såsom studievenner, arrangementer, studie job, sport og kærester. Det kan hurtigt blive enten et glansbillede eller et åg for den studerende at søge alt dette og leve op til alle områder. 

Nr. 2: Bare Far bliver stolt 

Alle børn, uanset om man er 5 år eller 22 år, vil gerne gøre deres forældre stolte. En projekt, som parallelt med studiet, kan fylde ligeså meget som de største eksamener. 

De studerende har flere antagelser om hvad deres forældre forventer af dem, nogle ubegrundet, andre er meget velbegrundet. Men fælles for dem alle er: Forældres løftede øjenbryn, håb og ønsker for deres børn, kan dræne den mest udholdende studerende. Så til alle os forældre…vær varsom med hvad du håber og ønsker, hvis du vælger at sige det højt. Det kan blive dyrt i samtale terapi. 

Nr. 3: Erhvevslivet elsker ordet Elite

En uddannelsesinstitution med respekt for sig selv, afholder i løbet af et studieår, et eller flere foredrag med besøg fra erhvervsrettede virksomheder og institutioner. Men vi vil jo helt se “giraffen”, så oftest hiver institutioner, nogle af de tunge drenge ind, og her har der sneget sig et kedeligt element ind i foredragene: “Vi ansætter kun elite-studerende, vi vil kun have de ypperste studerende”. 

Men alle kan ikke blive elite-studerende og så mange elite-jobs findes heller ikke. Men skrækken for ikke at være god nok, får mange studerende til at læse og studere, så meget at deres evne til at restituere forringes markant. CEO foredragsholderens ord brænder sig fast i de studerendes hjernebark. 

Nr. 4: Uddannelsesinstitutionerne spænder ben

Ulogiske studieplaner, eksamener der ruller hen over de studernede, hver 7.-8. uge og pukler af materiale der skal afleveres, for så at have utroligt meget fri senere på semesteret, gør belastningen meget ujævn hen over et studieår. Resultatet er studerende, der sjældent topper på dagen eller oplever at de er kampklar til en ny periode, med ny viden. Det opleves lidt som at løbe en hurtig 100 m. med en tung rygsæk på.  

Et overlevelsesmode bliver konsekvensen, hvor den dobbeltbindet belastning river endnu hårdere i den studerende. På den ene siden, ønsker de fleste studerende at gøre det bedst muligt på deres studie, men samtidig er tiden og rammerne ikke til det. Det kan udløse belastningsreaktioner hos nogle. 

Nr. 5: De studerende psyker hinanden

Sidste element som stresser, har for mig været overraskende. De studerende psyker bevidst og ubevidst hinanden gennem året og specielt under eksamener, så de får skilt de svageste fra. Kan du hævde dig og signalere, at du har succes og styr på dit, så vil andre tvivle og overveje om, de reelt er egnede til dette studie. Dermed er én mindre konkurrent at tælle i mængden. 

Facebook bruges til at poste de lange løbeture, de økologiske langtidshævede boller (bagt kl. 06, inden man tog til morgen fitness), og det flow man oplever under en projekt skrivning. Facebook kan for nogle studerende påvirke deres selvværd så meget, at har de en tungere og mere tvivlende periode, vælger nogle studerende de sociale medier fra. De påvirker dem for meget. 

Læs artiklen fra DR.dk om projektet fra Aarhus universitet her:
Studievejledere skal lære at se stress

Baggrunden for efteruddannelsen er at studiemiljøundersøgelsen fra Aarhus Universitet fra 2011 viste at 11 % af de studerende har så stærke stresssymptomer at de har svært ved at gennemføre deres studie.

Det gør Aarhus Universitet nu bl.a. noget ved at efteruddanne et så stort antal studievejledere og det har en effekt mener stresskonsulent Thomas Pape

Thomas Pape siger: “jeg fornemmer klart at vejlederen ofte sidder med den svære samtale med en studerende, der udviser tegn på stress eller allerede har været ved egen læge og fået konstateret stress og dermed skal have hjælp til at blive rask og kunne gennemføre studiet.

Indholdet af kurset er bl.a.:

1. Begrebsafklaring af stress
2. Spot og identificere stress hos studerende
3. Forebyggende stresshåndtering
4. Tanker er kun tanker
5. Sådan vejleder du om stress til en studerende

Til alle fem områder skal vejlederne indøve øvelser, brug af kognitive skemaer og samtale teknikker for at ruste dem bedst muligt til at spotte stress i fremtiden.

Ønsker du yderligere oplysninger om dette projekt – kontakt da venligst Thomas Pape på Tlf.: 28 94 59 25 eller på mail: thomas@spine.dk

Datoen er den 10. december 2011 kl. 10-14
Prisen er skarp…kun 300 kr. for at få de bedste redskaber. 

På seminaret får du:

•En realistisk og målrettet plan for din læseperiode
•Redskaber til at undgå stress i læseperioden
•Lærer hvordan du undgår at dine tanker er negative
•Redskaber til at undgå at ”klappen går ned”
•Værktøjer til at kunne peake igen og igen 

Sådan tilmelder du dig:
Mail dit navn til thomas@spine.dk
Indsæt 300 kr. på Danske Bank konto: Reg.: 9762 konto nr.: 4788068093.
HUSK: at skrive navn på din netbank indbetaling. Når vi kan se din indbetaling, er du tilmeldt.  

Tilmeld dig senest d. 2. december 2011

Seminaret afholdes i lokale E1, ASB.  

Kurset er udviklet til sygedagpengemodtagere med stress, og har indtil videre har over 180 sygedagpengemodtagere været på hans kurser.

Af kommuner som har tilkøbt dette kan nævnes Århus kommune, Skanderborg Kommune og Favrskov kommune.

Du kan læse artiklen her – Tilbage til jobbet – uden stress

Sove længe, bade med ungerne, læse en bog, gå lange ture. Forhåbentlig har du nydt din sommerferie og fået koblet godt af og ladet arbejde være arbejde. Denne artikel stiller skarpt på, hvordan du undgår at trykke på autopilot den første hverdag efter ferien. Det er tid til at se på om du skal lave bare én ting om i efteråret, så din daglige trivsel bliver så stor som mulig

Det er igen tid til at smøre madpakker og pakke tasker til næste dag på arbejde og skole. Men er det nødvendigt at gøre det på samme måde efter sommerferien, hvis der er områder i din dagligdag, hvor du irriteres eller føler at du drænes for energi?

Og lad det være sagt med det samme, de gode ting dumper sjældent ned i vores turban. Så derfor får du her hjælp til at ændre på de ting, som dræner dig i hverdagen.

Her er din første øvelse til mere tid og energi
Tag en kalender, og skriv så, for en hel uge, mandag til søndag, alle de aktiviteter du har for hele ugen. F.eks. står op, spiser morgenmad, ser morgen tv, går på arbejde, løber en tur, henter børn osv. Men alle de ting du gør fra morgen til aften på en typisk normal uge.

Næste opgave – sig goddag til det du ikke vidste der drænede dig
Når det er gjort, markerer du på uge skemaet de ting, der løfter dit humør og giver dig energi, som ”NÆRER” dig, disse markeres med et N. De ting som sænker dit humør, dræner dig for energi og nedsætter din evne til at være nærværende i nuet, de ting markeres med et T for ”TÆRENDE”.

Puha – sidste opgave – sig endegyldigt farvel til de dårlige aktiviteter!
Flere af mine kursister og klienter får nogle gange en overraskelse over, hvor mange T’er de har i deres liv og hvor få N’er der fylder på en uge. Måske er det derfor, at mange danskere hungrer efter sommerferie allerede i februar?

Med udgangspunkt i det, du har skrevet, er du nu klar til at svare på et par spørgsmål, som vil lede dig i retning af, hvad du burde eller ønsker at ændre.

1. Hvilke aktiviteter er overpræsenterede eller underpræsenterede?
2. Hvor meget tid bruger du på aktiviteter, der forbedrer dit humør?
3. Hvilke aktiviteter er forbundet med en ”sur” pligt?
4. Er der i løbet af dagen/ugen en rimelig balance imellem forpligtelser og fornøjelser?

Hvis du kan tåle mosten, så går vi i gang med at give dig enkelte råd til at få mere energi
Det er aldrig sjovt eller rart at få sat et reelt spejl op af sin egen virkelighed. For nogle er det næsten nemmere at leve i tryg uvidenhed. Men du skal have det bedste, og derfor går vi i gang med at se på, hvordan du kan ændre det, der dræner dig.

Nærende aktiviteter: 
Hvordan kan jeg ændre på nogle ting, så jeg får implementeret flere nærende aktiviteter i min hverdag (f.eks. tid til at sidde i 10 minutter i ro og fred, få løbet i 20 minutter eller lavet den sunde mad, som gør dig glad)?

Tillægsspørgsmål:
Hvordan kan jeg lære at blive mere opmærksom på de nærende aktiviteter?

Tærende aktiviteter:
Hvordan kan jeg bedst minimere disse aktiviteter? (er det f.eks. muligt at finde penge til en rengøringshjælp, hvis alle i huset hader at gøre rent eller er børnene store nok til snart at smøre deres egne madpakker?)

Tillægsspørgsmål:
Hvordan kan jeg lære at blive mere opmærksom på de tærende aktiviteter?

Jeg troede jeg var færdig med øvelsen nu?
Vi er næsten i mål, nu har du fået bevidsthed og skabt overblik over de ting der nærer og tærer dig. Hvis der er brug for ændringer, skal du nu forsøge at lave en konkret handleplan.

Men jeg hjælper dig på vej, så her er formlen på at lykkes. Og tro mig, hvis du bruger formlen helt slavist, så lover jeg at du kan ænder de ting du ønsker.

Formlen på at lykkes med dine forandringer

1. Beslut, hvad du vil
2. Begynd at handle
3. Bemærk hvad der virker og hvad der ikke virker
4. Lav om på din indfaldsvinkel, indtil du opnår hvad du ønsker

Lige inden jeg slipper dig helt
Du ved det måske ikke, men du har lige undergået en større mental proces, for uanset om du har kastet al din energi ind i opgaven, eller om du kun tænkt over det, mens du skimmede artiklen igennem, så giver spørgsmål altid anledning til refleksion. Netop denne refleksion er det første og måske afgørende skridt mod en positiv forandring.

1. Hvad gjordet det ved dig at lave opgaven?
2. Hvad blev du opmærksom på gennem opgaven?
3. Hvordan mærker du at dine aktiviteter er nærende eller tærende?
4. Har du oplevet, at noget der var nærende, blev tærende?

Jeg håber denne lille artikel, har skærpet din bevidsthed på aktiviteter der NÆRER og TÆRER dig. Nu skal du vælge stille og roligt ud i, hvad du vil ændre og hvad du er glad for.

Rigtig god fornøjelse!

”Jeg er stadig meget inspireret af dit kursus og vi er alle enige om, at det har været et af de mest brugbare kurser, vi har deltaget i, i vores karriere som gymnasielærere – god teoretisk baggrund og seriøse og brugbare metoder”
Helene Qvistgaard, Roskilde Katedralskole

Thomas fortæller om indholdet på kurset: 
“Med øget viden og kendskab til stress, samt redskaber til at identificere stresstilfælde, samtale om og iværksætte stressreducerende aktiviteter for den studerende, der oplever stærke stresssymptomer, bliver studievejlederne klædt på til aktivt at kunne agere i forhold til at nedbringe tilfælde af studerende med stress.”

Et vigtigt fokuspunkt i undervisningen er, at studievejlederne ikke blot opnår viden, men også kompetencer inden for stressidentifikation, håndtering og forebyggelse.

Se invitationen her “Spot stress hos studerende, 2011“