Gratis E-bog til dig

 

Tillykke - du er nu meget tæt på at kunne downloade din gratis e-bog

 

Det eneste du skal gøre er at tjekke din mail. Følg disse få trin og download din e-bog om få minutter.

 

  • Åbn mailen vi netop har sendt dig.
  • Klik på linket, der bekræfter at du ønsker at modtage vores nyhedsbrev fremover.
  • Et nyt faneblad vil herefter åbne, med et link din gratis e-bog.

 

Jeg håber du bliver glad for at læse og bruge  e-bogen. 

 

Hilsen
Thomas Pape

5 ting der stresser en studerende

 

Hvad stresser en studerende så meget, at symptomer som mavesmerter, hukommelsesstab, koncentrationssvigt og lavt selvværd, får flere og flere studerende til at overveje om de overhovedet skal studere?

 

 Jeg har samlet 5 områder, som går igen for alle de studerende jeg har behandlet, undervist på kurser eller vidensdelt med studievejledere rundt om i Danmark. 

 

Nr. 1: De studerendes forventninger til studie(livet)

Flere studernde har brug for en garanti, om det er det rigtige studie de har valgt, og om der er job til dem, når de er færdige. Ordet kontrol, bliver nævnt flere gange, når jeg møder de studerende. Et behov som kan være både præstationsfremmede, men ofte også bliver rigidt og hæmmende for den studerende. For det er svært at få svar på alt når man starte og så 4-5 år frem. 

 

Samtidg skal studielivet være en god blanding af spændende og indholdsrige elementer, såsom studievenner, arrangementer, studie job, sport og kærester. Det kan hurtigt blive enten et glansbillede eller et åg for den studerende at søge alt dette og leve op til alle områder. 

 

Nr. 2: Bare Far bliver stolt 

Alle børn, uanset om man er 5 år eller 22 år, vil gerne gøre deres forældre stolte. En projekt, som parallelt med studiet, kan fylde ligeså meget som de største eksamener. 

 

De studerende har flere antagelser om hvad deres forældre forventer af dem, nogle ubegrundet, andre er meget velbegrundet. Men fælles for dem alle er: Forældres løftede øjenbryn, håb og ønsker for deres børn, kan dræne den mest udholdende studerende. Så til alle os forældre…vær varsom med hvad du håber og ønsker, hvis du vælger at sige det højt. Det kan blive dyrt i samtale terapi. 

 

Nr. 3: Erhvevslivet elsker ordet Elite

En uddannelsesinstitution med respekt for sig selv, afholder i løbet af et studieår, et eller flere foredrag med besøg fra erhvervsrettede virksomheder og institutioner. Men vi vil jo helt se “giraffen”, så oftest hiver institutioner, nogle af de tunge drenge ind, og her har der sneget sig et kedeligt element ind i foredragene: “Vi ansætter kun elite-studerende, vi vil kun have de ypperste studerende”. 

 

Men alle kan ikke blive elite-studerende og så mange elite-jobs findes heller ikke. Men skrækken for ikke at være god nok, får mange studerende til at læse og studere, så meget at deres evne til at restituere forringes markant. CEO foredragsholderens ord brænder sig fast i de studerendes hjernebark. 

 

Nr. 4: Uddannelsesinstitutionerne spænder ben

Ulogiske studieplaner, eksamener der ruller hen over de studernede, hver 7.-8. uge og pukler af materiale der skal afleveres, for så at have utroligt meget fri senere på semesteret, gør belastningen meget ujævn hen over et studieår. Resultatet er studerende, der sjældent topper på dagen eller oplever at de er kampklar til en ny periode, med ny viden. Det opleves lidt som at løbe en hurtig 100 m. med en tung rygsæk på.  

 

Et overlevelsesmode bliver konsekvensen, hvor den dobbeltbindet belastning river endnu hårdere i den studerende. På den ene siden, ønsker de fleste studerende at gøre det bedst muligt på deres studie, men samtidig er tiden og rammerne ikke til det. Det kan udløse belastningsreaktioner hos nogle. 

 

Nr. 5: De studerende psyker hinanden

Sidste element som stresser, har for mig været overraskende. De studerende psyker bevidst og ubevidst hinanden gennem året og specielt under eksamener, så de får skilt de svageste fra. Kan du hævde dig og signalere, at du har succes og styr på dit, så vil andre tvivle og overveje om, de reelt er egnede til dette studie. Dermed er én mindre konkurrent at tælle i mængden. 

 

Facebook bruges til at poste de lange løbeture, de økologiske langtidshævede boller (bagt kl. 06, inden man tog til morgen fitness), og det flow man oplever under en projekt skrivning. Facebook kan for nogle studerende påvirke deres selvværd så meget, at har de en tungere og mere tvivlende periode, vælger nogle studerende de sociale medier fra. De påvirker dem for meget. 

Lær at spotte stress hos studerende

SPINE afholder kursus for studievejledere og undervisere. Kursets formål er, at klæde vejlederne på til at kunne identificere, håndtere og forebygge de studerendes tilfælde af stress.

”Jeg er stadig meget inspireret af dit kursus og vi er alle enige om, at det har været et af de mest brugbare kurser, vi har deltaget i, i vores karriere som gymnasielærere – god teoretisk baggrund og seriøse og brugbare metoder”
Helene Qvistgaard, Roskilde Katedralskole

 

Kursus i stresshåndtering for studievejledere

Thomas fortæller om indholdet på kurset: 
“Med øget viden og kendskab til stress, samt redskaber til at identificere stresstilfælde, samtale om og iværksætte stressreducerende aktiviteter for den studerende, der oplever stærke stresssymptomer, bliver studievejlederne klædt på til aktivt at kunne agere i forhold til at nedbringe tilfælde af studerende med stress.”

Et vigtigt fokuspunkt i undervisningen er, at studievejlederne ikke blot opnår viden, men også kompetencer inden for stressidentifikation, håndtering og forebyggelse.

Se invitationen her “Spot stress hos studerende, 2011