“Jeg gad godt at tabe 5 kilo”, “jeg ville ønske jeg kunne løbe 5 kilometer på 20 minutter”, “jeg kunne godt tænke mig et mere spændende arbejde”. Alle tre udtalelser vil højst sandsynlig ikke blive til noget, men blot forblive ønsker. For at nå dine mål, må du derfor tage en ægte beslutning.
Hvad er en ægte beslutning? En ægte beslutning betyder at du samtidig afskærer dig fra alle andre muligheder end det resultat du ønsker. Eksempel: Hvis det betyder noget for dig at lære at løbe, så må du afsætte den tid der skal til for at få noget ud af det. Så er det ikke hensigtsmæssigt hvis du samtidig vil læse fransk på aftenskole eller arbejder alt for meget og har en familie at passe samtidig. Det hele bliver sikkert kun halvt.
De fleste af os har i forvejen en så hektisk hverdag med mange gøremål, at vil vi have endnu et spændende projekt i vores liv, så må vi vælge det med omtanke, så det kan betale sig gå i gang med det. Ellers vil du bare blive skuffet, miste motivationen eller opleve det som et nederlag, hvis du ikke lykkes med det du søsatte.
Er din beslutningsmuskulatur for slap?
“Jeg aner ikke hvordan jeg skal ændre min hverdag, så jeg får mere tid til mig selv”. En sætning jeg ofte hører på min klinik eller på kurser hvor jeg underviser. Flere har forsøgt mange gange, men oplever at det sjældent lykkes for dem at nå i mål med deres ønsker.
Mange mennesker opstiller ofte et ideal billede for, hvornår de er klar til en ændring i deres liv. Når børnene er blevet større så kan jeg…, hvis jeg ikke var alenemor så kunne jeg…hvis jeg jeg havde mere tid ville jeg lave mere sund mad…
Men måske kommer du aldrig i gang med de ønsker du har, hvis alt skal være perfekt eller i ro, før du kan gå i gang.
Det er ikke så vigtigt at vide HVORDAN du kommer i gang, men at vide at du FINDER VEJEN undervejs i processen. Så det handler måske bare om at komme i gang med at tænke ud af boksen og tage det første skridt.
Formlen på succes Om det er en fysisk aktivitet, begynde at sige mere nej eller noget helt tredje, så kan du prøve at besvare følgende punkter.
1. Beslut hvad du ønsker (sig det højt eller skriv det)
2. Begynd at handle (du skal altid starte med det første skridt)
3. Bemærk hvad der virker og hvad der ikke virker, når du er gået i gang.
4. Vær villig til at prøve flere måder at nå dit mål undervejs i processen.
Tag nu den beslutning – men vær fleksibel i din måde at gøre gribe det an på
Det allersværeste for de fleste er at tage det første skridt, at få italesat hvad de egentlig vil. Samtidig kan du låse dig fast i hvordan du kommer i gang. Men tillader du alternative måder at gøre tingene på, så kan de fleste ting lykkes.
Det er banalt, men mange af dem jeg rådgiver ønsker mere tid til dem selv. Men langt de fleste har ikke sagt det til deres familiemedlemmer. Ergo kan de ikke hjælpe personen med deres ønske, hvis de ikke ved, at personen gerne vil til at løbe eller have tid til et langt “damebad med efterfølgende fodbad”, eller hvad det nu kunne være. Derfor er det vigtigt at sige dine behov højt, så omverdenen kan se og høre hvad du ønsker.
Vil du have sparring til hvordan du når dine mål og drømme så skriv til mig på thomas@spine.dk eller ring på 2894 5925. Vi har i SPINE stor erfaring med at koble menneskers drømme med håndgribelige måder at nå dem på.
Når du intenst forpligter dig til, at noget skal lykkes afsløres vejen af sig selv
“Da jeg for 1½ måned siden fortalte min familie og venner, at jeg er sygemeldt pga. stress, har jeg intet hørt fra dem siden. Ikke engang mine forældre har spurgt om jeg har det bedre”. Sådan starter mange af mine kursister deres fortælling, om hvad stress også har medført.
Selv om 35.000 danskere er sygemeldt pga. stress HVER DAG og 300.000 har en depression HVERT år, så er det stadig så tabubelagt at have psykiske lidelser eller være psykisk belastet. Flere af de kursister jeg underviser ville hellere have et kompliceret benbrud, så omverdenen kunne se hvorfor de ikke kunne gå ordentligt, end at have stress, og skulle forklare hvorfor de ikke kan overskue normale hverdags aktiviteter.
Hvad siger man til en der har stress? For manges vedkommende handler det om uvidenhed, manglende indlevelsesevne og egoisme (ja det mener jeg). Det er mere normen at man tager udgangspunkt i sin egen verden, når man taler med andre, end at forsøge at sætte sig ind i et andet menneskets situation. Så hvis du er vant til at tage dig sammen, overhøre dine inderste behov og klemme ballerne, så burde andre vel også kunne gøre det, eller…?
Samtidig tror mange, at hvis man spørger hvordan man har det, så vil en stressramt begynde at græde, og hvad stiller man så op med sådan en person? Så hellere lade være, eller fyre en dårlig vits af. Flere stressramte fortæller, at de føler sig som et råddent æg, når de er i sociale sammenhænge, fordi mange slet ikke spørger til den stressramte, selv om de er bekendt med situationen.
Så tag dig da sammen, for helvede
Det kan være afmagt, opgivenhed eller frustration, men flere af mine kursister har oplevet at ægtefæller eller familiemedlemmer har sagt: “så tag dig da sammen, for helvede”.
Det er nok det eneste en stressramt ikke kan. Vedkommende kan ikke tage sig mere sammen, og måske er det også forklaringen på en sygemelding – at vedkommende har taget sig for meget sammen over for lang tid. Resultatet er at den stressramte føler sig endnu mere forkert og som en fiasko.
Når du får stress, mister du dine venner Stort set alle de klienter jeg har på klinikken kan berette om familiemedlemmer og venner, der ikke er der mere, efter vedkommende blev sygemeldt pga. stress.
Om det er et udtryk for om vi har fået et samfund, hvor vi ikke orker svage personer, at vi kun vil være sammen med vindere, om det er for besværligt, om vi ikke ved hvad vi skal gøre…det skal jeg ikke være dommer over. Men det er nærmest en naturlov, at mange stressramte får ryddet gevaldigt op i vennekredsen under en stressnedtur.
Flere oplever en enorm skuffelse, over at de altid har været der for alle andre, og den dag de mangler hjælp, så udebliver hjælpen. Kan du lære noget af det?
Måske at den hjælp du giver til andre, ikke må gives i håb om gengældelse den dag du selv har brug for hjælp. Måske at dem du regnede med, ikke nødvendigvis er dem der er der, måske er det den nytilkomne ven som stiller op. Men sådan er det nogle gange.
Det kan du sige til en stressramt
Men hvad siger du så til en stressramt ven eller veninde?
Ikke en skid….du skal lytte, og lytte og så skal du lytte. I starten har personen måske bare brug for at sætte ord på en masse og få styr på tanker og følelser. Du kan og behøver ikke at give gode råd. Kun hvis du bliver bedt om det. Men langt de fleste ønsker bare et par ører, der vil lytte i en periode.
Dernæst kan du stille op og være den, der går en tur med vedkommende, også på de dage hvor det regner. En der hanker lidt op i vennen som hænger lidt med skuffen. I behøver måske ikke sige så meget, men bare det at I er sammen kan være fantastisk.
Bare det at føle sig okay, selv om man er lidt nede i en periode, giver selvfølelsen en boost som kan bruges, når personen begynder at orientere sig om verden igen.
Har du oplevet lignende episoder eller har du gode råd til andre som ikke ved, hvad de skal sige eller gøre, så skriv dem her eller til thomas@spine.dk
