Du kan få en nedtur, når du får succes

Du kan kæmpe for at få en virksomhed op at stå, du kan være det stabile bolværk for din partner som måske får en depression, men når du når målet eller din partner er rask igen, kan nedturen ramme dig.

  
Det lyder underligt at man kan få en nedtur af at få succes og det er nødvendigvis heller ikke det at nå målet, som udløser en nedtur eller et sammenbrud. Det vil oftest være vejen hen til målet som udløser et sammenbrud.

Kæmp og du skal nå målet
Hvis du har prøvet at nå et mål som er større end dem du normalt sigter efter, noget som virkeligt kræver noget af dig, så ved du også at fokusering, viljestyrke og afsavn kan være elementer for at opnå målet. Det kræver noget ekstraordinært af dit autonome nervesystem, herunder det sympatiske nervesystem (det som aktivere dig).

I perioder med ekstra pres, er der behov for at dit system buldre derud af, det er måden at finde de ekstra ressourcer der skal til på. Vi er bygget til det, men vi skal bare vide at der kommer en regning senere når der bliver stille igen.

Du er kun halvvejs, når du står på toppen af bjerget
Mange af os glemmer restitution som et ligeså vigtigt redskab til at holde ud og klare vores opgaver. I perioder med ekstra belastning vil du have brug for ekstra restitution også, som er andet end søvn og mad. Det kan være øget stilhed omkring dig, meditation eller vejrtrækningsøvelser, flere pauser i løbet af dagen eller gå ture. Det er din adgang til den parasympatiske del af dit nervesystem, som lader dig op, renser hjernen og hjælper dig til at holde hoved og krop i balance.

Overført til dit projekt eller belastning, kan det sammenlignes med at bestige et højt bjerg, kæmpe sig opad, fortrænge smerten og holde fokus. Mange er glade når de når toppen og ånder lettet op, men de er i realiteten kun halvvejs, de skal ned igen. Her slipper manges kræfter op, mange holdte kun lige på med neglende op til toppen og nu virker det håbløst at skulle finde ressourcer til at kæmpe sig ned af bjerget igen.

Vær forberedt på en nedtur, når du får succes
I perioder hvor vi må være ekstra omsorgsfulde overfor en evt. syg partner, en stor arbejdsopgave eller ren og skær overlevelse økonomisk, kan det være nødvendigt at overhøre sine kropssignaler som skriger på ro og hvile. Måske er det det ikke muligt for dig midt i projektet at slippe speederen eller dit fokus, for så vælter projektet for dig. Du må udsætte din restitution.

Nedturen og tomrummet kan indfinde sig, når du når målet, når du overlever en økonomisk krise eller når en partner raskmeldes. Først nu er der mulighed for at slippe tøjlerne, kontrollen og fokuseringen, og så tager kroppen over.

Kroppen tager hvad den har brug for
Vores krop er så unik, at den kan udsætte sit behov for opladning og hvile, men kun indtil vi giver den mulighed for at tage over. Så kan den nærmest lamme os i perioder, hvor vi mentalt ikke fungerer på højt niveau, hvor vi ikke har energi til at løbe en tur, eller hvor vi ikke orker dialog med andre mennesker.

Det er en naturlig reaktion på en unormal situation du har befundet dig i. Det er ikke naturligt for os at være under pres i uger og år, uden at der kommer en reaktion. Denne reaktion kan komme når vi skal til at hvile lidt på laurbærrene eller nyde at vi kan ånde lettet op igen efter en krise.

Du her helt normal, hvis du får en efter-krise
Derfor er du helt normal hvis du bliver syg, bliver træt som en hel alderdomshjem eller ikke magter at være i dialog med mennesker for en periode. Du har bare startet nedstigningen af dit bjerg, du er blot ved at genvende energien eller bearbejde den seneste tids ekstraordinære pres du har været udsat for.

Dette vil booste din restitution
Erkend at det er normalt at skulle lade op efter en stor præstation eller stort pres, erkend at sådan er det lige nu og jo hurtigere du acceptere det, jo hurtigere vil du være på højkant igen med fornyet power og energi.

Din restitution kan består af stilhed, lange gåture i skoven, roligt musik, bøger, søvn, middagslur, sund mad, rolig fysisk aktivitet og meditation. Dit nervesystem vil modtage alle positive tiltag med fremstrakte arme og kvittere med ny energi og livsenergi.   

Har du brug for rådgivning til at genvinde din energi efter en større belastning kontakt da Thomas Pape på thomas@spine.dk

GRATIS kursus: Vilje-Skolen (del 1)

Velkommen til Viljeskolen. En skole for dig som vil træne din vilje-muskel, øge evnen til at holde fokus og nå endnu flere af dine mål.
   
HUSK: tilmeld dig vores nyhedsbrev, så får du næste del ind i mailboksen, klik her

Måske er din vilje-muskel blevet for slap af for lang tids inaktivitet, laden-stå-til og på grund af magelighed. Men nu har du muligheden for at komme igen i en version 2.0 – med en super vilje.

Mange mennesker har en tendens til at tro, at det komplicerede er mere vigtigt end det enkle. Det er ikke altid tilfældet. Viljen er ligeså enkel som at trække vejret og lige så vigtigt.

Hvad er vilje?

Viljen er en betingelse for at nå dine mål. Du kan blive båret hen til målet, men du kan ikke bagefter sige at du nåede målet. Du kan ikke af et ærligt hjerte sige at du gjorde det selv, og det udvikler du dig ikke af.

Hvis du ikke har en vilje, vil du aldrig kunne træne din evne til at tænke strategisk og taktisk over forskellige udfordringer i dit liv. Det betyder at du aldrig kommer til det punkt i din udvikling, fx som løber, hvor du skal tænke nærmere over det og bruge din vilje.

Er vilje medfødt?

Vi har ikke alle lige meget vilje. Nogle har en vilje som en regnorm og andre kan ”æde” sig selv i en grad, så det nærmest bliver skadeligt for dem selv. Vi er fra fødslen disponeret genetisk med mere eller mindre vilje (dette sikre din overlevelse) og dernæst har vores livsforløb og kultur en stor indflydelse på hvordan vi har udviklet vores vilje på forskellige måder.

Gentagelse forfiner dine evner

Om du gentager negative mønstre for dig selv eller forfiner positive handlinger, så kan du være sikker på en ting: Du bliver god til det du gør og tænker.

Derfor er det afgørende, at du ændrer adfærd for at få større vilje.

Nu går vi i gang med at træne din vilje

Når du skal træne din vilje-muskel, skal du ud af din komfort-zone. Det er den trygge hverdag, de velkendte rammer og nemme løsninger i hverdagen. Du skal ud i områder hvor du ikke kontrollere det hele. Det kan være kostvaner, sengetider, træningsmåder eller tankegange.

Ved at holde fokus, træner du din vilje. Det er små skridt hver dag, der øger din vilje-muskel. Mennesker der arbejder med deres vilje, når oftere deres mål og på kortere tid. Når du har fokus, kan du se muligheder for at nå målet. Evnen til at tænke alternativt, øger chancerne for at nå dit mål.

Her er din første opgave:

På Vilje-Skolen bliver du stillet forskellige opgaver, som samlet set vil træne din vilje. Jo mere du kaster dig ind i opgaverne, jo større vil din vilje blive.

Opgave 1:

1. Du skal identificere hvad der forhindrer dig i at nå dit/dine mål
2. Hvilke områder i dit liv kontrollerer du ikke lige nu?

Goddag til stress, farvel til vennerne

“Da jeg for 1½ måned siden fortalte min familie og venner, at jeg er sygemeldt pga. stress, har jeg intet hørt fra dem siden. Ikke engang mine forældre har spurgt om jeg har det bedre”. Sådan starter mange af mine kursister deres fortælling, om hvad stress også har medført.

Selv om 35.000 danskere er sygemeldt pga. stress HVER DAG og 300.000 har en depression HVERT år, så er det stadig så tabubelagt at have psykiske lidelser eller være psykisk belastet. Flere af de kursister jeg underviser ville hellere have et kompliceret benbrud, så omverdenen kunne se hvorfor de ikke kunne gå ordentligt, end at have stress, og skulle forklare hvorfor de ikke kan overskue normale hverdags aktiviteter.

Hvad siger man til en der har stress?
For manges vedkommende handler det om uvidenhed, manglende indlevelsesevne og egoisme (ja det mener jeg). Det er mere normen at man tager udgangspunkt i sin egen verden, når man taler med andre, end at forsøge at sætte sig ind i et andet menneskets situation. Så hvis du er vant til at tage dig sammen, overhøre dine inderste behov og klemme ballerne, så burde andre vel også kunne gøre det, eller…?

Samtidig tror mange, at hvis man spørger hvordan man har det, så vil en stressramt begynde at græde, og hvad stiller man så op med sådan en person? Så hellere lade være, eller fyre en dårlig vits af. Flere stressramte fortæller, at de føler sig som et råddent æg, når de er i sociale sammenhænge, fordi mange slet ikke spørger til den stressramte, selv om de er bekendt med situationen.

Så tag dig da sammen, for helvede
Det kan være afmagt, opgivenhed eller frustration, men flere af mine kursister har oplevet at ægtefæller eller familiemedlemmer har sagt: “så tag dig da sammen, for helvede”.
Det er nok det eneste en stressramt ikke kan. Vedkommende kan ikke tage sig mere sammen, og måske er det også forklaringen på en sygemelding – at vedkommende har taget sig for meget sammen over for lang tid. Resultatet er at den stressramte føler sig endnu mere forkert og som en fiasko.

Når du får stress, mister du dine venner
Stort set alle de klienter jeg har på klinikken kan berette om familiemedlemmer og venner, der ikke er der mere, efter vedkommende blev sygemeldt pga. stress.
Om det er et udtryk for om vi har fået et samfund, hvor vi ikke orker svage personer, at vi kun vil være sammen med vindere, om det er for besværligt, om vi ikke ved hvad vi skal gøre…det skal jeg ikke være dommer over. Men det er nærmest en naturlov, at mange stressramte får ryddet gevaldigt op i vennekredsen under en stressnedtur.

Flere oplever en enorm skuffelse, over at de altid har været der for alle andre, og den dag de mangler hjælp, så udebliver hjælpen. Kan du lære noget af det?
Måske at den hjælp du giver til andre, ikke må gives i håb om gengældelse den dag du selv har brug for hjælp. Måske at dem du regnede med, ikke nødvendigvis er dem der er der, måske er det den nytilkomne ven som stiller op. Men sådan er det nogle gange.

Det kan du sige til en stressramt
Men hvad siger du så til en stressramt ven eller veninde?

Ikke en skid….du skal lytte, og lytte og så skal du lytte. I starten har personen måske bare brug for at sætte ord på en masse og få styr på tanker og følelser. Du kan og behøver ikke at give gode råd. Kun hvis du bliver bedt om det. Men langt de fleste ønsker bare et par ører, der vil lytte i en periode.

Dernæst kan du stille op og være den, der går en tur med vedkommende, også på de dage hvor det regner. En der hanker lidt op i vennen som hænger lidt med skuffen. I behøver måske ikke sige så meget, men bare det at I er sammen kan være fantastisk.
Bare det at føle sig okay, selv om man er lidt nede i en periode, giver selvfølelsen en boost som kan bruges, når personen begynder at orientere sig om verden igen.

Har du oplevet lignende episoder eller har du gode råd til andre som ikke ved, hvad de skal sige eller gøre, så skriv dem her eller til thomas@spine.dk

Vi kan allerhøjest blive klogere.

Tidligere stressramte møder massiv uvidenhed

Det må være dybt frusterende at have arbejdet med sig selv i måske flere måneder, gået til psykolog eller fulgt anden terapi, skabt indsigt i sig selv og så vende tilbage til en arbejdsplads, som intet har lært af, at ansatte bliver syge af stress.

Det koster at have stress
Gennem mit klientarbejde og på de forløb jeg underviser på for stressramte, møder jeg ofte mennsker, der har været sygemeldt på grund af stress og udbrændthed. De har kæmpet sig tilbage til en normal hverdag igen, en proces som ofte har kostet venskaber, økonomi, afsavn og masser af tårer. Og hvad venter dem så på arbejdspladsen, når de kommer tilbage?

Ofte er det positive tilkendegivelser på at de er tilbage fra andre ansatte, men efter lidt tid er det tydeligt, at der ofte intet er sket på organisationsniveau eller gruppeniveau. Alt er som det plejer, lig med, der et stadig potentiel risiko for at blive ramt af stress igen.

Jeg har ikke mulighed for at passe på mig selv på arbejdet
Jeg spurgte en af mine deltagere på et stress-kursus: “Nu er du blevet så meget mere klog på dig selv, du har nu viden om belastninger og reaktioner. Vil du kunne anvende flere af de værktøjer, som du har arbejdet med her på kurset”?

Han svarede: “Nej det bliver nok meget svæt, for min tidligere arbejdsplads, vil slet ikke kunne forstå hvorfor jeg rejser mig og går en tur udenfor i 2-3 minutter eller hvis jeg går hjem til normal tid”.

Danske ledere skal turde at tjene penge på en smartere og sundere måde
Det handler om at turde, om at få ny viden, vaner og om at ville det på en smartere og sundere måde. Trivsel og stress SKAL italesættes. Mange tænker på det, men flere synes ikke de har tid til at gøre det nødvendige ved det.

Det kan allerhøjest blive til et forkølet fyraftens-foredrag om stresshåndtering på et par timer. Hårdt sagt, ville det være bedre at gå i biografen i stedet med sine ansatte. Det vil intet hjælpe at høre om stress i to timer, hvis det ikke bliver fulgt op af tiltag eller tilbud til de ansatte.

Hvad er din erfaring med stress og din arbejdsplads?
Har du oplevet at være på en arbejdsplads med stressramte, og ikke oplevet at ledelsen har taget det alvorligt, så skriv en kommentar her på bloggen eller send den til thomas@spine.dk