GRATIS kursus: Vilje-Skolen (del 1)

Velkommen til Viljeskolen. En skole for dig som vil træne din vilje-muskel, øge evnen til at holde fokus og nå endnu flere af dine mål.
   
HUSK: tilmeld dig vores nyhedsbrev, så får du næste del ind i mailboksen, klik her

Måske er din vilje-muskel blevet for slap af for lang tids inaktivitet, laden-stå-til og på grund af magelighed. Men nu har du muligheden for at komme igen i en version 2.0 – med en super vilje.

Mange mennesker har en tendens til at tro, at det komplicerede er mere vigtigt end det enkle. Det er ikke altid tilfældet. Viljen er ligeså enkel som at trække vejret og lige så vigtigt.

Hvad er vilje?

Viljen er en betingelse for at nå dine mål. Du kan blive båret hen til målet, men du kan ikke bagefter sige at du nåede målet. Du kan ikke af et ærligt hjerte sige at du gjorde det selv, og det udvikler du dig ikke af.

Hvis du ikke har en vilje, vil du aldrig kunne træne din evne til at tænke strategisk og taktisk over forskellige udfordringer i dit liv. Det betyder at du aldrig kommer til det punkt i din udvikling, fx som løber, hvor du skal tænke nærmere over det og bruge din vilje.

Er vilje medfødt?

Vi har ikke alle lige meget vilje. Nogle har en vilje som en regnorm og andre kan ”æde” sig selv i en grad, så det nærmest bliver skadeligt for dem selv. Vi er fra fødslen disponeret genetisk med mere eller mindre vilje (dette sikre din overlevelse) og dernæst har vores livsforløb og kultur en stor indflydelse på hvordan vi har udviklet vores vilje på forskellige måder.

Gentagelse forfiner dine evner

Om du gentager negative mønstre for dig selv eller forfiner positive handlinger, så kan du være sikker på en ting: Du bliver god til det du gør og tænker.

Derfor er det afgørende, at du ændrer adfærd for at få større vilje.

Nu går vi i gang med at træne din vilje

Når du skal træne din vilje-muskel, skal du ud af din komfort-zone. Det er den trygge hverdag, de velkendte rammer og nemme løsninger i hverdagen. Du skal ud i områder hvor du ikke kontrollere det hele. Det kan være kostvaner, sengetider, træningsmåder eller tankegange.

Ved at holde fokus, træner du din vilje. Det er små skridt hver dag, der øger din vilje-muskel. Mennesker der arbejder med deres vilje, når oftere deres mål og på kortere tid. Når du har fokus, kan du se muligheder for at nå målet. Evnen til at tænke alternativt, øger chancerne for at nå dit mål.

Her er din første opgave:

På Vilje-Skolen bliver du stillet forskellige opgaver, som samlet set vil træne din vilje. Jo mere du kaster dig ind i opgaverne, jo større vil din vilje blive.

Opgave 1:

1. Du skal identificere hvad der forhindrer dig i at nå dit/dine mål
2. Hvilke områder i dit liv kontrollerer du ikke lige nu?

Giv mig anerkendelse og mit stress falder

“Jeg savner lidt mere ros, lidt mere anerkendelse og lidt mere feedback på, om jeg gør mit arbejde godt nok”. Disse ønsker kom fra en medarbejder som jeg i dag underviste på en trivselsdag.

Men hvorfor er vi så dårlige til at rose eller anerkende hinanden, når stort set alle gerne vil have lidt mere af det? Lad os se på hvilke faktorer der spiller ind og hvordan du bliver bedre til at give feedback allerede i morgen.

Sæt mål og delmål – så ved du hvad der skal anerkendes
Kender du og gruppen hvilket mål I har, så vil det også være nemmere at sætte sig delmål. Specielt hvis man arbejder på projekter som løber over flere år. Det er godt med delmål, så man ikke mister retning undervejs.

Sætter I mål og delmål, ved du og din leder også, hvad der kan roses og gives anerkendelse for. Det vil give et dopaminrus, når man når i mål, du vil føle overskud, når din leder på et morgenmøde ridser op hvor langt I nu er nået med projektet, hvad I har gjort godt, og hvad næste spændende delmål vil indeholde.

Ved alle, hvad alle mener om anerkendelse?
Vi kender alle ordet, men vi har ikke samme opfattelse af det og dermed kan man som kollega og leder gå galt i byen, når man skal rose og anerkende hinanden.

Derfor vil det give mening hvis I bruger lidt tid på et møde, på at definere hvad hver enkelt lægger i ordet anerkendelse og ros. Specielt ordet ros, kan skilde vandene. Flere mener at der går forældre-barn-situation i rosen, mens andre gerne vil klappes på ryggen og roses. Det er vigtigt at få afstemt.

Nogle vil bare kort gerne vide at andre har set ens arbejde, mens andre ønsker en lidt dybere beskrivelse af hvorfor anerkendelses gives. Dette er vigtig information for en leder, da vedkommende lærer, hvordan hver enkelt ansat vokser og får energien.

Hvad er en succes?
Det er godt at have et mål og evt. flere delmål. Men hvornår ved I, I er i mål og dermed kan fejre succssen? Nogle opgaver er så store, at de ansatte aldrig ser målet. Det bliver måske søsat et andet sted i verden, eller også er det den øverste ledelse som høster roserne.

Derfor bør man i sin gruppe eller afdeling få defineret, hvornår I har en succes og hvad den bliver målt på.

Man fejre ikke en OL guldmedalje med kage
Når man til OL eller andre konkurrencer, skal overrække en anerkendelse til personen/holdet som har vundet, så får de jo ikke en kage, vel?

Hvorfor skal vi så på arbejdspladsen fejre alt muligt med KAGE. Det mister jo betydning af noget specielt, hvis man kan spiser kage til fødselsdage, fordi vi var gode, fordi vi trænger, fordi vi keder os, fordi nogen fik alarmen til at gå…osv. osv.
Overvej om I skal have et podie, hvor en ansat eller del af holdet skal op og stå, så alle kan se hvor godt det er gået. Klap af hinanden og brug lidt tid på at vende jer til, at man godt må blive rød i kammen, over at de andre ser ens gode arbejde. Eller find jeres egen måde, at fejre succeser på – men prøv noget andet end kage.

Og så slutter vi med formlen på succes:

Succes er egentlig resultatet af god dømmekraft.

Erfaringer er ofte resultatet af dårlig dømmekraft

Goddag til stress, farvel til vennerne

“Da jeg for 1½ måned siden fortalte min familie og venner, at jeg er sygemeldt pga. stress, har jeg intet hørt fra dem siden. Ikke engang mine forældre har spurgt om jeg har det bedre”. Sådan starter mange af mine kursister deres fortælling, om hvad stress også har medført.

Selv om 35.000 danskere er sygemeldt pga. stress HVER DAG og 300.000 har en depression HVERT år, så er det stadig så tabubelagt at have psykiske lidelser eller være psykisk belastet. Flere af de kursister jeg underviser ville hellere have et kompliceret benbrud, så omverdenen kunne se hvorfor de ikke kunne gå ordentligt, end at have stress, og skulle forklare hvorfor de ikke kan overskue normale hverdags aktiviteter.

Hvad siger man til en der har stress?
For manges vedkommende handler det om uvidenhed, manglende indlevelsesevne og egoisme (ja det mener jeg). Det er mere normen at man tager udgangspunkt i sin egen verden, når man taler med andre, end at forsøge at sætte sig ind i et andet menneskets situation. Så hvis du er vant til at tage dig sammen, overhøre dine inderste behov og klemme ballerne, så burde andre vel også kunne gøre det, eller…?

Samtidig tror mange, at hvis man spørger hvordan man har det, så vil en stressramt begynde at græde, og hvad stiller man så op med sådan en person? Så hellere lade være, eller fyre en dårlig vits af. Flere stressramte fortæller, at de føler sig som et råddent æg, når de er i sociale sammenhænge, fordi mange slet ikke spørger til den stressramte, selv om de er bekendt med situationen.

Så tag dig da sammen, for helvede
Det kan være afmagt, opgivenhed eller frustration, men flere af mine kursister har oplevet at ægtefæller eller familiemedlemmer har sagt: “så tag dig da sammen, for helvede”.
Det er nok det eneste en stressramt ikke kan. Vedkommende kan ikke tage sig mere sammen, og måske er det også forklaringen på en sygemelding – at vedkommende har taget sig for meget sammen over for lang tid. Resultatet er at den stressramte føler sig endnu mere forkert og som en fiasko.

Når du får stress, mister du dine venner
Stort set alle de klienter jeg har på klinikken kan berette om familiemedlemmer og venner, der ikke er der mere, efter vedkommende blev sygemeldt pga. stress.
Om det er et udtryk for om vi har fået et samfund, hvor vi ikke orker svage personer, at vi kun vil være sammen med vindere, om det er for besværligt, om vi ikke ved hvad vi skal gøre…det skal jeg ikke være dommer over. Men det er nærmest en naturlov, at mange stressramte får ryddet gevaldigt op i vennekredsen under en stressnedtur.

Flere oplever en enorm skuffelse, over at de altid har været der for alle andre, og den dag de mangler hjælp, så udebliver hjælpen. Kan du lære noget af det?
Måske at den hjælp du giver til andre, ikke må gives i håb om gengældelse den dag du selv har brug for hjælp. Måske at dem du regnede med, ikke nødvendigvis er dem der er der, måske er det den nytilkomne ven som stiller op. Men sådan er det nogle gange.

Det kan du sige til en stressramt
Men hvad siger du så til en stressramt ven eller veninde?

Ikke en skid….du skal lytte, og lytte og så skal du lytte. I starten har personen måske bare brug for at sætte ord på en masse og få styr på tanker og følelser. Du kan og behøver ikke at give gode råd. Kun hvis du bliver bedt om det. Men langt de fleste ønsker bare et par ører, der vil lytte i en periode.

Dernæst kan du stille op og være den, der går en tur med vedkommende, også på de dage hvor det regner. En der hanker lidt op i vennen som hænger lidt med skuffen. I behøver måske ikke sige så meget, men bare det at I er sammen kan være fantastisk.
Bare det at føle sig okay, selv om man er lidt nede i en periode, giver selvfølelsen en boost som kan bruges, når personen begynder at orientere sig om verden igen.

Har du oplevet lignende episoder eller har du gode råd til andre som ikke ved, hvad de skal sige eller gøre, så skriv dem her eller til thomas@spine.dk

Vi kan allerhøjest blive klogere.

Tidligere stressramte møder massiv uvidenhed

Det må være dybt frusterende at have arbejdet med sig selv i måske flere måneder, gået til psykolog eller fulgt anden terapi, skabt indsigt i sig selv og så vende tilbage til en arbejdsplads, som intet har lært af, at ansatte bliver syge af stress.

Det koster at have stress
Gennem mit klientarbejde og på de forløb jeg underviser på for stressramte, møder jeg ofte mennsker, der har været sygemeldt på grund af stress og udbrændthed. De har kæmpet sig tilbage til en normal hverdag igen, en proces som ofte har kostet venskaber, økonomi, afsavn og masser af tårer. Og hvad venter dem så på arbejdspladsen, når de kommer tilbage?

Ofte er det positive tilkendegivelser på at de er tilbage fra andre ansatte, men efter lidt tid er det tydeligt, at der ofte intet er sket på organisationsniveau eller gruppeniveau. Alt er som det plejer, lig med, der et stadig potentiel risiko for at blive ramt af stress igen.

Jeg har ikke mulighed for at passe på mig selv på arbejdet
Jeg spurgte en af mine deltagere på et stress-kursus: “Nu er du blevet så meget mere klog på dig selv, du har nu viden om belastninger og reaktioner. Vil du kunne anvende flere af de værktøjer, som du har arbejdet med her på kurset”?

Han svarede: “Nej det bliver nok meget svæt, for min tidligere arbejdsplads, vil slet ikke kunne forstå hvorfor jeg rejser mig og går en tur udenfor i 2-3 minutter eller hvis jeg går hjem til normal tid”.

Danske ledere skal turde at tjene penge på en smartere og sundere måde
Det handler om at turde, om at få ny viden, vaner og om at ville det på en smartere og sundere måde. Trivsel og stress SKAL italesættes. Mange tænker på det, men flere synes ikke de har tid til at gøre det nødvendige ved det.

Det kan allerhøjest blive til et forkølet fyraftens-foredrag om stresshåndtering på et par timer. Hårdt sagt, ville det være bedre at gå i biografen i stedet med sine ansatte. Det vil intet hjælpe at høre om stress i to timer, hvis det ikke bliver fulgt op af tiltag eller tilbud til de ansatte.

Hvad er din erfaring med stress og din arbejdsplads?
Har du oplevet at være på en arbejdsplads med stressramte, og ikke oplevet at ledelsen har taget det alvorligt, så skriv en kommentar her på bloggen eller send den til thomas@spine.dk

Sådan lærer du at være nærværende

Det er hot hot at være nærværende. Men hvor mange kan egentlig sige at de er nærværende i deres travle hverdag og hvad vil det sige at være nærværende?

At være nærværende vil sige at være til stede her og nu med alle dine sanser og al din energi. Det betyder at du ikke kan tænke på morgenmaden du måtte efterlade på spisebordet i morges eller at dit barn skal til svømning lige efter arbejde. Du er til stede lige her og nu.

Men hvorfor er det så vigtigt at være nærværende?
Det er vigtigt for dine præstationer og det er vigtigt for din krop og hjerne. På præstationssiden viser undersøgelser at nærvær og koncentration øger præstationsniveauet og du samtidig laver færre fejl med det du sidder med. Som en bonus vil dit nærvær også være tidsbesparende, og hvem vil ikke gerne hive 10-30 minutter mere ud af dagen.

For din krop og hjerne handler det om at dæmpe mængden af stresshormoner i kroppen. Sidder vi med en opgave eller en deadline og samtidig tænker tre fire andre ting som skal nås om nogle timer eller dage, så vil du belaste kroppen og din hjerne unødigt. Du vil opleve at du bliver træt i hovedet, får muskelspændinger og en overfladisk vejrtrækning.

Du kan lære at være nærværende
Jeg har lavet en mindfulness øvelse som kun tager 5 minutter og lagt den som gratis download på min hjemmeside. Download den gratis på din computer eller mp3 afspiller og brug den i løbet af dagen eller inden du skal sove.

Resultatet er indre ro, mindre tankemylder, lavere muskelspænding og roligere åndedræt.

Download mindfulness øvelsen gratis her: http://www.spine.dk/foredrag–seminar/video-ovelser.html

Motionsvaner der holder og holder og….

Du ved det, jeg ved, stort set alle ved det…det er mere end sundt at bevæge sig. Det er livnødvendigt. Men alligevel får mange af os ikke nok motion – hvorfor ikke, læs mere nedenfor…

Vi har alle en travl hverdag, børn, venner, parforhold og venner. Det kan tage pusten fra de fleste og netop derfor kræver det planlægning, viden og motivation at kunne fastholde de sunde vaner.

Er du READY, WILLING, ABLE?
De tre ord kan du spørge dig selv om, hvis du er ved at være træt af, ikke at kunne stole på dig selv og dine motionsvaner.

Mange jeg møder når jeg underviser eller coacher 1:1, har ikke helt styr på deres tidsplaner, deres motivation og deres viden om, hvordan de får trænet bedst muligt på kortest tid.

Motivation
Allerførst skal du vide hvad der motivere dig. Hvorfor tager du løbeskoene på eller tager ned i fitnesscenteret. Vil du tabe dig, vil du afstresse, vil du møde nye venner eller vil du kunne løbe 10 km. til næste sommer. Dernæst skal du vide om du er holdspiller eller eneren. Kan du intet hvis der ikke er et hold at mødes omkring, eller har du det bedst med at tage løbeskoene på og bare træne når det passer dig?.
Når mine klienter mister motivationen, skyldes det oftest at deres målsætning har været for løs, så læs mere om målsætning nedenfor.

Målsætning
Hvad er dit mål, hvad er dit udgangsniveau lige nu, hvornår vil du nå målet og er det realistisk både fysisk og tidsmæssigt at kunne nå målet? Dernæst skal du have styr på hvordan du når målet. Skal du have noget udstyr, ved du nok om træning, hvordan du udvikler dig og hvor på ugen du skal have dine rolige træningspas eller træningsfridage?

Sommetider mister du motivatioen fordi målet ikke betyder nok for dig, og så må du være ærlig og finde ud af hvorfor det er at du siger, at du gerne vil tabe dig, løbe mere eller bruge motion til at af stresse, hvis du faktisk ikke får det gjort.
Det kan måske skyldes stress, depression, at du er enlig forælder eller manglende social støtte. Du har måske mere behov for nogle ideer eller værktøjer til at arbejde med det indre i stedet for det ydre. Jeg kalder det work in (meditation, afspænding, mindfulness og åndedrætstræning) og work out (løb, styrketræning, cykling eller svømning).

Vi har ikke samme dagsform, altså energiniveau hver dag, så nogle dage kan du lave work out og andre dage, skal du måske satse på work in.

Jeg har i mine 10 år som træner, som ikke kunn finde gejsten gennem øget bevidstehed og rådgiving og jeg tror også at det kan lykkes for dig.

Skal du bruge min hjælp eller rådgivning, så ring på 2894 5925 eller mail på thomas@spine.dk

God træning

Min hjerne virker ikke…

Jeg sad kl. 9.00 ved min computer og skulle have færdiggjort mit kursusmateriale, som skal sendes ud til alle gymnasier i morgen. Jeg har som så mange andre en masse projekter, som jeg også skal have lavet – og hente barn og til svømning med hende i aften….og hvad sker så – min hjerne virker ikke i dag.
Har du prøvet noget ligende? Du skal være kreativ og så er der bare helt tomt i hovedet, og det har du bare ikke tid til, vel?
Det er velkendt at når vi er lidt for stressede eller ikke er helt tilstede i nuet, så er det svært at være kreativ, få gjort sine opgaver færdige eller overhovedet komme i gang.

Jeg gjorde som mange ikke vil gøre, når de er bagud med tid, eller en deadline skal nås. JEG TOG EN LØBETUR. Jeg burde rent logisk  ikke have tid til det, men omvendt kender jeg mig selv så godt nu, at jeg ved at jeg får ideer til kurser, , problemer, skabt overblik og energi, når jeg tager en løbetur.

Det er kongevejr over Århus i dag. Solen varmer, selv om vi er i septemer. Jeg løber ud langs strandvejen, videre på stranden og hjemad i skoven. På vejen ser jeg to nøgne mennesker “vinter-bade”, 4 løbere og en jakkesæt klædt mand slentre nede ved stranden. (måske han også gik og samlede energi op?)

Mit hjerne-output på løbeturen blev:
1. Jeg ved hvordan mit kursusmateriale skal se ud rent grafisk
2. Jeg fik 3-4 ideer til et kursus til eksamenstræning og præstationsangst
3. Jeg følte mig som en vinder og sprængfyldt af energi, da jeg løb hjemad i skoven
4. Jeg er fokuseret og motiveret til at få mit materiale færdiggjort og trykt.

Alt denne energi og overskud på kun 35 minutters løbetur i solen.

Hvornår tager du et break i stedet for at presse hjernen endnu mere??

Var dit forår kaotisk – skab balance i efteråret 2009

Mange har holdt en god ferie, men jo tættere den første arbejdsdag nærmer sig, jo mere indre uro kan man måske mærke. Måske kan man ikke overskue at skulle starte igen.Disse symptomer skal du tage dig af, for de fortæller dig noget. Der kan være mange grunde til, at du ikke føler dig klar til en ny tørn i efteråret. Men dette afsnit omhandler, hvordan du bevidst kan skabe mere glæde i efteråret, end du måske havde i foråret 2009.

• Prioritering: Vi vil så gerne det hele og helst 100 %. Første step til mere glæde i efteråret, er at luge ud i tidsrøvere. Også selv om nogle aktiviteter for dig er sjove eller giver dig nye input. Men du har kun 24 timer i døgnet, og oplevelsen af at opleve det hele halvt, giver ikke glæde. Gå dine og familiens tidsrøvere igennem, og se hvor du kan hente timer i dagligdagen til de rigtige ting for dig og familien.
• Sig mere NEJ: Det kan være det sværeste ord at sige, men den største lettelse, når du først har sagt det. Du skal kunne stole på dig selv i situationer, hvor du står overfor at skulle sige ja eller nej til aktiviteter eller relationer. Spørg dig selv: er det her noget jeg faktisk har godt af eller burde jeg sige nej.
  
• Sats på KMS: KMS står for KOST, MOTION, SØVN. For at kunne skabe resultater på dit arbejde, være en god forælder eller bare være i balance i din hverdag, må du ikke slække på det nemmeste. Mange sover for få timer, hvilket påvirker dit immunforsvar og nedsætter din stresstærskel. Kosten er benzinen til din hjerne og kroppen. Springer du på de lette løsninger, kører du ikke langt på literen. En mulighed er at lave en madplan for en hel uge. Du sparer penge ved at handle på en gang og det stresser ikke at skulle hitte på en ny ret hver dag. Motion skal ses som en livskvalitet og ikke endnu en sur pligt, før vi kan smide os på sofaen. Tag børnene med ud og gå en tur, tag i svømmehallen. Tag cyklen på arbejde og se det som transport motion. Vi har en travl hverdag, så tænk kreativt hvor du kan finde dit frirum til motion og bevægelse.
• Motivation til nye vaner: Det sværeste er at lære en gammel hund nye kunster…siger man. Men hvis du har lyst til at ændre på vaner og mønstre i dit efterår 2009, så vælg kun et område ud, du vil ændre på og spørg dig selv om følgende:
• - Hvor vigtigt er forandringen for mig?
• - Hvor stor er troen fra 0-10, på at jeg kan lykkes med forandringen. Er du under 8, skal du se på hvorfor du ikke scorer højere.
• - Er tidspunktet det rigtige for dig til at lave en positiv forandring.

Ambivalens betyder at man har modsat rettede følelser til et område i ens liv. På den ene side og på den anden side. Kunsten er at finde “stenen i skoen”, som gør at du ikke kan lave forandringen. Hvad forhindrer dig i at tænke nyt eller skabe sundere og gladere rammer omkring dig?

Alle succeser starter med et lille bitte skridt. Det kan være 5 minutter om dagen, hvor du bare er stille og skaber ro omkring dig. Det kan være nærværet i at cykle hjem og gå glad ind af døren til familien.

Hvorfor er stress og depression et tabu?

Hver dag er 350-400.000 personer sygemeldt pga. stress og depression. Alligevel er det et stort problem for de som har stress eller depression at fortælle om det.

At så mange har lidelsen og alligevel går med det selv, tyder på at psykiske lidelser stadig er et stort tabu, i forhold til et brækket ben eller andre mere tydelige gener. På klinikken SPINE møder jeg ofte mennesker, som lidere mere end nødvendigt er, grundet angst for at fortælle sin arbejdsgiver om ens tilstand.

Der er eksempler på virksomheder som i deres personale politik, åbner op for at indgå i samarbejde om psykiske lidelser, og alligevel fyrer personaler, når de fortæller at de har stress.

Erhvervsledere, virksomheder og private mister alle ressourcer, ved ikke at have åbenhed om, at man for en kortere eller længere periode, har det svært eller skal have støtte. Flere oplever at der er er mere respekt, til de som går ned med flaget, end dem som melder fra før de må sygemeldes.

En undersøgelse fra Ledernes hovedorganisation, viser at hver 3. erhversleder har svært ved at samtale om stress. Danske ledere har behov for flere kompetancer til at tale om handlemuligheder til stressramte, hvordan et dagsprogram sammensættes, og hvorledes en stressramt fastholdes og dermed bliver en succeshistorie for virksomheder og for personen selv.

SPINE blog i luften

Hej,
Det er med glæde at kunne åbne SPINE bloggen. En ny platform for nyeste forskning indenfor stress, sundhed og hvordan de gode vaner varer hele livet.

Du vil løbende kunne få nyeste viden og selv deltage med kommentarer eller egne erfaringer til de forskellige indlæg.

Vil du have endnu flere gode råd og nyheder om SPINE’s tilbud, tilmeld dig da NYHEDSBREVET på www.spine.dk

Vi blogges ved,

Thomas Pape
Stress- og fysioterapeut