Du kan få en nedtur, når du får succes

Du kan kæmpe for at få en virksomhed op at stå, du kan være det stabile bolværk for din partner som måske får en depression, men når du når målet eller din partner er rask igen, kan nedturen ramme dig.

  
Det lyder underligt at man kan få en nedtur af at få succes og det er nødvendigvis heller ikke det at nå målet, som udløser en nedtur eller et sammenbrud. Det vil oftest være vejen hen til målet som udløser et sammenbrud.

Kæmp og du skal nå målet
Hvis du har prøvet at nå et mål som er større end dem du normalt sigter efter, noget som virkeligt kræver noget af dig, så ved du også at fokusering, viljestyrke og afsavn kan være elementer for at opnå målet. Det kræver noget ekstraordinært af dit autonome nervesystem, herunder det sympatiske nervesystem (det som aktivere dig).

I perioder med ekstra pres, er der behov for at dit system buldre derud af, det er måden at finde de ekstra ressourcer der skal til på. Vi er bygget til det, men vi skal bare vide at der kommer en regning senere når der bliver stille igen.

Du er kun halvvejs, når du står på toppen af bjerget
Mange af os glemmer restitution som et ligeså vigtigt redskab til at holde ud og klare vores opgaver. I perioder med ekstra belastning vil du have brug for ekstra restitution også, som er andet end søvn og mad. Det kan være øget stilhed omkring dig, meditation eller vejrtrækningsøvelser, flere pauser i løbet af dagen eller gå ture. Det er din adgang til den parasympatiske del af dit nervesystem, som lader dig op, renser hjernen og hjælper dig til at holde hoved og krop i balance.

Overført til dit projekt eller belastning, kan det sammenlignes med at bestige et højt bjerg, kæmpe sig opad, fortrænge smerten og holde fokus. Mange er glade når de når toppen og ånder lettet op, men de er i realiteten kun halvvejs, de skal ned igen. Her slipper manges kræfter op, mange holdte kun lige på med neglende op til toppen og nu virker det håbløst at skulle finde ressourcer til at kæmpe sig ned af bjerget igen.

Vær forberedt på en nedtur, når du får succes
I perioder hvor vi må være ekstra omsorgsfulde overfor en evt. syg partner, en stor arbejdsopgave eller ren og skær overlevelse økonomisk, kan det være nødvendigt at overhøre sine kropssignaler som skriger på ro og hvile. Måske er det det ikke muligt for dig midt i projektet at slippe speederen eller dit fokus, for så vælter projektet for dig. Du må udsætte din restitution.

Nedturen og tomrummet kan indfinde sig, når du når målet, når du overlever en økonomisk krise eller når en partner raskmeldes. Først nu er der mulighed for at slippe tøjlerne, kontrollen og fokuseringen, og så tager kroppen over.

Kroppen tager hvad den har brug for
Vores krop er så unik, at den kan udsætte sit behov for opladning og hvile, men kun indtil vi giver den mulighed for at tage over. Så kan den nærmest lamme os i perioder, hvor vi mentalt ikke fungerer på højt niveau, hvor vi ikke har energi til at løbe en tur, eller hvor vi ikke orker dialog med andre mennesker.

Det er en naturlig reaktion på en unormal situation du har befundet dig i. Det er ikke naturligt for os at være under pres i uger og år, uden at der kommer en reaktion. Denne reaktion kan komme når vi skal til at hvile lidt på laurbærrene eller nyde at vi kan ånde lettet op igen efter en krise.

Du her helt normal, hvis du får en efter-krise
Derfor er du helt normal hvis du bliver syg, bliver træt som en hel alderdomshjem eller ikke magter at være i dialog med mennesker for en periode. Du har bare startet nedstigningen af dit bjerg, du er blot ved at genvende energien eller bearbejde den seneste tids ekstraordinære pres du har været udsat for.

Dette vil booste din restitution
Erkend at det er normalt at skulle lade op efter en stor præstation eller stort pres, erkend at sådan er det lige nu og jo hurtigere du acceptere det, jo hurtigere vil du være på højkant igen med fornyet power og energi.

Din restitution kan består af stilhed, lange gåture i skoven, roligt musik, bøger, søvn, middagslur, sund mad, rolig fysisk aktivitet og meditation. Dit nervesystem vil modtage alle positive tiltag med fremstrakte arme og kvittere med ny energi og livsenergi.   

Har du brug for rådgivning til at genvinde din energi efter en større belastning kontakt da Thomas Pape på thomas@spine.dk

GRATIS kursus: Vilje-Skolen (del 1)

Velkommen til Viljeskolen. En skole for dig som vil træne din vilje-muskel, øge evnen til at holde fokus og nå endnu flere af dine mål.
   
HUSK: tilmeld dig vores nyhedsbrev, så får du næste del ind i mailboksen, klik her

Måske er din vilje-muskel blevet for slap af for lang tids inaktivitet, laden-stå-til og på grund af magelighed. Men nu har du muligheden for at komme igen i en version 2.0 – med en super vilje.

Mange mennesker har en tendens til at tro, at det komplicerede er mere vigtigt end det enkle. Det er ikke altid tilfældet. Viljen er ligeså enkel som at trække vejret og lige så vigtigt.

Hvad er vilje?

Viljen er en betingelse for at nå dine mål. Du kan blive båret hen til målet, men du kan ikke bagefter sige at du nåede målet. Du kan ikke af et ærligt hjerte sige at du gjorde det selv, og det udvikler du dig ikke af.

Hvis du ikke har en vilje, vil du aldrig kunne træne din evne til at tænke strategisk og taktisk over forskellige udfordringer i dit liv. Det betyder at du aldrig kommer til det punkt i din udvikling, fx som løber, hvor du skal tænke nærmere over det og bruge din vilje.

Er vilje medfødt?

Vi har ikke alle lige meget vilje. Nogle har en vilje som en regnorm og andre kan ”æde” sig selv i en grad, så det nærmest bliver skadeligt for dem selv. Vi er fra fødslen disponeret genetisk med mere eller mindre vilje (dette sikre din overlevelse) og dernæst har vores livsforløb og kultur en stor indflydelse på hvordan vi har udviklet vores vilje på forskellige måder.

Gentagelse forfiner dine evner

Om du gentager negative mønstre for dig selv eller forfiner positive handlinger, så kan du være sikker på en ting: Du bliver god til det du gør og tænker.

Derfor er det afgørende, at du ændrer adfærd for at få større vilje.

Nu går vi i gang med at træne din vilje

Når du skal træne din vilje-muskel, skal du ud af din komfort-zone. Det er den trygge hverdag, de velkendte rammer og nemme løsninger i hverdagen. Du skal ud i områder hvor du ikke kontrollere det hele. Det kan være kostvaner, sengetider, træningsmåder eller tankegange.

Ved at holde fokus, træner du din vilje. Det er små skridt hver dag, der øger din vilje-muskel. Mennesker der arbejder med deres vilje, når oftere deres mål og på kortere tid. Når du har fokus, kan du se muligheder for at nå målet. Evnen til at tænke alternativt, øger chancerne for at nå dit mål.

Her er din første opgave:

På Vilje-Skolen bliver du stillet forskellige opgaver, som samlet set vil træne din vilje. Jo mere du kaster dig ind i opgaverne, jo større vil din vilje blive.

Opgave 1:

1. Du skal identificere hvad der forhindrer dig i at nå dit/dine mål
2. Hvilke områder i dit liv kontrollerer du ikke lige nu?

Giv mig anerkendelse og mit stress falder

“Jeg savner lidt mere ros, lidt mere anerkendelse og lidt mere feedback på, om jeg gør mit arbejde godt nok”. Disse ønsker kom fra en medarbejder som jeg i dag underviste på en trivselsdag.

Men hvorfor er vi så dårlige til at rose eller anerkende hinanden, når stort set alle gerne vil have lidt mere af det? Lad os se på hvilke faktorer der spiller ind og hvordan du bliver bedre til at give feedback allerede i morgen.

Sæt mål og delmål – så ved du hvad der skal anerkendes
Kender du og gruppen hvilket mål I har, så vil det også være nemmere at sætte sig delmål. Specielt hvis man arbejder på projekter som løber over flere år. Det er godt med delmål, så man ikke mister retning undervejs.

Sætter I mål og delmål, ved du og din leder også, hvad der kan roses og gives anerkendelse for. Det vil give et dopaminrus, når man når i mål, du vil føle overskud, når din leder på et morgenmøde ridser op hvor langt I nu er nået med projektet, hvad I har gjort godt, og hvad næste spændende delmål vil indeholde.

Ved alle, hvad alle mener om anerkendelse?
Vi kender alle ordet, men vi har ikke samme opfattelse af det og dermed kan man som kollega og leder gå galt i byen, når man skal rose og anerkende hinanden.

Derfor vil det give mening hvis I bruger lidt tid på et møde, på at definere hvad hver enkelt lægger i ordet anerkendelse og ros. Specielt ordet ros, kan skilde vandene. Flere mener at der går forældre-barn-situation i rosen, mens andre gerne vil klappes på ryggen og roses. Det er vigtigt at få afstemt.

Nogle vil bare kort gerne vide at andre har set ens arbejde, mens andre ønsker en lidt dybere beskrivelse af hvorfor anerkendelses gives. Dette er vigtig information for en leder, da vedkommende lærer, hvordan hver enkelt ansat vokser og får energien.

Hvad er en succes?
Det er godt at have et mål og evt. flere delmål. Men hvornår ved I, I er i mål og dermed kan fejre succssen? Nogle opgaver er så store, at de ansatte aldrig ser målet. Det bliver måske søsat et andet sted i verden, eller også er det den øverste ledelse som høster roserne.

Derfor bør man i sin gruppe eller afdeling få defineret, hvornår I har en succes og hvad den bliver målt på.

Man fejre ikke en OL guldmedalje med kage
Når man til OL eller andre konkurrencer, skal overrække en anerkendelse til personen/holdet som har vundet, så får de jo ikke en kage, vel?

Hvorfor skal vi så på arbejdspladsen fejre alt muligt med KAGE. Det mister jo betydning af noget specielt, hvis man kan spiser kage til fødselsdage, fordi vi var gode, fordi vi trænger, fordi vi keder os, fordi nogen fik alarmen til at gå…osv. osv.
Overvej om I skal have et podie, hvor en ansat eller del af holdet skal op og stå, så alle kan se hvor godt det er gået. Klap af hinanden og brug lidt tid på at vende jer til, at man godt må blive rød i kammen, over at de andre ser ens gode arbejde. Eller find jeres egen måde, at fejre succeser på – men prøv noget andet end kage.

Og så slutter vi med formlen på succes:

Succes er egentlig resultatet af god dømmekraft.

Erfaringer er ofte resultatet af dårlig dømmekraft

Goddag til stress, farvel til vennerne

“Da jeg for 1½ måned siden fortalte min familie og venner, at jeg er sygemeldt pga. stress, har jeg intet hørt fra dem siden. Ikke engang mine forældre har spurgt om jeg har det bedre”. Sådan starter mange af mine kursister deres fortælling, om hvad stress også har medført.

Selv om 35.000 danskere er sygemeldt pga. stress HVER DAG og 300.000 har en depression HVERT år, så er det stadig så tabubelagt at have psykiske lidelser eller være psykisk belastet. Flere af de kursister jeg underviser ville hellere have et kompliceret benbrud, så omverdenen kunne se hvorfor de ikke kunne gå ordentligt, end at have stress, og skulle forklare hvorfor de ikke kan overskue normale hverdags aktiviteter.

Hvad siger man til en der har stress?
For manges vedkommende handler det om uvidenhed, manglende indlevelsesevne og egoisme (ja det mener jeg). Det er mere normen at man tager udgangspunkt i sin egen verden, når man taler med andre, end at forsøge at sætte sig ind i et andet menneskets situation. Så hvis du er vant til at tage dig sammen, overhøre dine inderste behov og klemme ballerne, så burde andre vel også kunne gøre det, eller…?

Samtidig tror mange, at hvis man spørger hvordan man har det, så vil en stressramt begynde at græde, og hvad stiller man så op med sådan en person? Så hellere lade være, eller fyre en dårlig vits af. Flere stressramte fortæller, at de føler sig som et råddent æg, når de er i sociale sammenhænge, fordi mange slet ikke spørger til den stressramte, selv om de er bekendt med situationen.

Så tag dig da sammen, for helvede
Det kan være afmagt, opgivenhed eller frustration, men flere af mine kursister har oplevet at ægtefæller eller familiemedlemmer har sagt: “så tag dig da sammen, for helvede”.
Det er nok det eneste en stressramt ikke kan. Vedkommende kan ikke tage sig mere sammen, og måske er det også forklaringen på en sygemelding – at vedkommende har taget sig for meget sammen over for lang tid. Resultatet er at den stressramte føler sig endnu mere forkert og som en fiasko.

Når du får stress, mister du dine venner
Stort set alle de klienter jeg har på klinikken kan berette om familiemedlemmer og venner, der ikke er der mere, efter vedkommende blev sygemeldt pga. stress.
Om det er et udtryk for om vi har fået et samfund, hvor vi ikke orker svage personer, at vi kun vil være sammen med vindere, om det er for besværligt, om vi ikke ved hvad vi skal gøre…det skal jeg ikke være dommer over. Men det er nærmest en naturlov, at mange stressramte får ryddet gevaldigt op i vennekredsen under en stressnedtur.

Flere oplever en enorm skuffelse, over at de altid har været der for alle andre, og den dag de mangler hjælp, så udebliver hjælpen. Kan du lære noget af det?
Måske at den hjælp du giver til andre, ikke må gives i håb om gengældelse den dag du selv har brug for hjælp. Måske at dem du regnede med, ikke nødvendigvis er dem der er der, måske er det den nytilkomne ven som stiller op. Men sådan er det nogle gange.

Det kan du sige til en stressramt
Men hvad siger du så til en stressramt ven eller veninde?

Ikke en skid….du skal lytte, og lytte og så skal du lytte. I starten har personen måske bare brug for at sætte ord på en masse og få styr på tanker og følelser. Du kan og behøver ikke at give gode råd. Kun hvis du bliver bedt om det. Men langt de fleste ønsker bare et par ører, der vil lytte i en periode.

Dernæst kan du stille op og være den, der går en tur med vedkommende, også på de dage hvor det regner. En der hanker lidt op i vennen som hænger lidt med skuffen. I behøver måske ikke sige så meget, men bare det at I er sammen kan være fantastisk.
Bare det at føle sig okay, selv om man er lidt nede i en periode, giver selvfølelsen en boost som kan bruges, når personen begynder at orientere sig om verden igen.

Har du oplevet lignende episoder eller har du gode råd til andre som ikke ved, hvad de skal sige eller gøre, så skriv dem her eller til thomas@spine.dk

Vi kan allerhøjest blive klogere.

Tidligere stressramte møder massiv uvidenhed

Det må være dybt frusterende at have arbejdet med sig selv i måske flere måneder, gået til psykolog eller fulgt anden terapi, skabt indsigt i sig selv og så vende tilbage til en arbejdsplads, som intet har lært af, at ansatte bliver syge af stress.

Det koster at have stress
Gennem mit klientarbejde og på de forløb jeg underviser på for stressramte, møder jeg ofte mennsker, der har været sygemeldt på grund af stress og udbrændthed. De har kæmpet sig tilbage til en normal hverdag igen, en proces som ofte har kostet venskaber, økonomi, afsavn og masser af tårer. Og hvad venter dem så på arbejdspladsen, når de kommer tilbage?

Ofte er det positive tilkendegivelser på at de er tilbage fra andre ansatte, men efter lidt tid er det tydeligt, at der ofte intet er sket på organisationsniveau eller gruppeniveau. Alt er som det plejer, lig med, der et stadig potentiel risiko for at blive ramt af stress igen.

Jeg har ikke mulighed for at passe på mig selv på arbejdet
Jeg spurgte en af mine deltagere på et stress-kursus: “Nu er du blevet så meget mere klog på dig selv, du har nu viden om belastninger og reaktioner. Vil du kunne anvende flere af de værktøjer, som du har arbejdet med her på kurset”?

Han svarede: “Nej det bliver nok meget svæt, for min tidligere arbejdsplads, vil slet ikke kunne forstå hvorfor jeg rejser mig og går en tur udenfor i 2-3 minutter eller hvis jeg går hjem til normal tid”.

Danske ledere skal turde at tjene penge på en smartere og sundere måde
Det handler om at turde, om at få ny viden, vaner og om at ville det på en smartere og sundere måde. Trivsel og stress SKAL italesættes. Mange tænker på det, men flere synes ikke de har tid til at gøre det nødvendige ved det.

Det kan allerhøjest blive til et forkølet fyraftens-foredrag om stresshåndtering på et par timer. Hårdt sagt, ville det være bedre at gå i biografen i stedet med sine ansatte. Det vil intet hjælpe at høre om stress i to timer, hvis det ikke bliver fulgt op af tiltag eller tilbud til de ansatte.

Hvad er din erfaring med stress og din arbejdsplads?
Har du oplevet at være på en arbejdsplads med stressramte, og ikke oplevet at ledelsen har taget det alvorligt, så skriv en kommentar her på bloggen eller send den til thomas@spine.dk

Danske ledere smitter dig med stress

“Jeg ved næsten ikke hvad jeg selv hedder, så stresset er jeg”…sådan var beskeden fra en erhvervsleder i et internationalt firma, som jeg talte med i dag. Beskeden kom da jeg ringede for at afklare de sidste detaljer til en stress- og trivselsdag for hans afdeling.

Hvor meget skal du presses?
Hvor meget skal vi presses før vi begynder at se os om efter andre måder at tjene endnu flere penge på eller passe endnu bedre på os selv. Det virker som om det er to modstridende poler, som ikke kan hænge sammen. Er det blevet så normalt for danske ledere, at de lukker af for hvad der egentligt skal til for at stortrives og forblive langtidsfrisk i jagten på øget indtjening? 

Det er bare så surt at høre sådan en bemærkning, når jeg ved hvor meget han kunne tjene mere, hvor sundere hans krop kunne være og hvor godt hans hjerne ville tænke, hvis han turde at gøre tingene lidt anderledes. (heldigvis kommer han på kursusdagen jeg snart afholder for hans afdeling) 

Det nye sorte er RESTITUTION
Hvis vi fortsætter med at save og save uden at stoppe op og slibe saven nogle gange, så vil vi alrig nå de helt store mål.Det er utænkeligt for en sportsmand, ikke at tænke på restitution. Det er i pauserne han bliver endnu bedre. Sådan forholder det sig også for en erhvervsleder og hans ansatte.

Få nu styr på hvordan hjerne og krop fungerer og hænger uløseligt sammen

Er du i tvivl om hvordan du kommer i gang, så din hjerne blive toptunet, så mail til mig på thomas@spine.dk. Giv mig 10 minutter af din sparsomme tid, og jeg vil fortælle dig, hvordan du bliver endnu skarpere i hverdagen.

Sådan lærer du at være nærværende

Det er hot hot at være nærværende. Men hvor mange kan egentlig sige at de er nærværende i deres travle hverdag og hvad vil det sige at være nærværende?

At være nærværende vil sige at være til stede her og nu med alle dine sanser og al din energi. Det betyder at du ikke kan tænke på morgenmaden du måtte efterlade på spisebordet i morges eller at dit barn skal til svømning lige efter arbejde. Du er til stede lige her og nu.

Men hvorfor er det så vigtigt at være nærværende?
Det er vigtigt for dine præstationer og det er vigtigt for din krop og hjerne. På præstationssiden viser undersøgelser at nærvær og koncentration øger præstationsniveauet og du samtidig laver færre fejl med det du sidder med. Som en bonus vil dit nærvær også være tidsbesparende, og hvem vil ikke gerne hive 10-30 minutter mere ud af dagen.

For din krop og hjerne handler det om at dæmpe mængden af stresshormoner i kroppen. Sidder vi med en opgave eller en deadline og samtidig tænker tre fire andre ting som skal nås om nogle timer eller dage, så vil du belaste kroppen og din hjerne unødigt. Du vil opleve at du bliver træt i hovedet, får muskelspændinger og en overfladisk vejrtrækning.

Du kan lære at være nærværende
Jeg har lavet en mindfulness øvelse som kun tager 5 minutter og lagt den som gratis download på min hjemmeside. Download den gratis på din computer eller mp3 afspiller og brug den i løbet af dagen eller inden du skal sove.

Resultatet er indre ro, mindre tankemylder, lavere muskelspænding og roligere åndedræt.

Download mindfulness øvelsen gratis her: http://www.spine.dk/foredrag–seminar/video-ovelser.html

Motionsvaner der holder og holder og….

Du ved det, jeg ved, stort set alle ved det…det er mere end sundt at bevæge sig. Det er livnødvendigt. Men alligevel får mange af os ikke nok motion – hvorfor ikke, læs mere nedenfor…

Vi har alle en travl hverdag, børn, venner, parforhold og venner. Det kan tage pusten fra de fleste og netop derfor kræver det planlægning, viden og motivation at kunne fastholde de sunde vaner.

Er du READY, WILLING, ABLE?
De tre ord kan du spørge dig selv om, hvis du er ved at være træt af, ikke at kunne stole på dig selv og dine motionsvaner.

Mange jeg møder når jeg underviser eller coacher 1:1, har ikke helt styr på deres tidsplaner, deres motivation og deres viden om, hvordan de får trænet bedst muligt på kortest tid.

Motivation
Allerførst skal du vide hvad der motivere dig. Hvorfor tager du løbeskoene på eller tager ned i fitnesscenteret. Vil du tabe dig, vil du afstresse, vil du møde nye venner eller vil du kunne løbe 10 km. til næste sommer. Dernæst skal du vide om du er holdspiller eller eneren. Kan du intet hvis der ikke er et hold at mødes omkring, eller har du det bedst med at tage løbeskoene på og bare træne når det passer dig?.
Når mine klienter mister motivationen, skyldes det oftest at deres målsætning har været for løs, så læs mere om målsætning nedenfor.

Målsætning
Hvad er dit mål, hvad er dit udgangsniveau lige nu, hvornår vil du nå målet og er det realistisk både fysisk og tidsmæssigt at kunne nå målet? Dernæst skal du have styr på hvordan du når målet. Skal du have noget udstyr, ved du nok om træning, hvordan du udvikler dig og hvor på ugen du skal have dine rolige træningspas eller træningsfridage?

Sommetider mister du motivatioen fordi målet ikke betyder nok for dig, og så må du være ærlig og finde ud af hvorfor det er at du siger, at du gerne vil tabe dig, løbe mere eller bruge motion til at af stresse, hvis du faktisk ikke får det gjort.
Det kan måske skyldes stress, depression, at du er enlig forælder eller manglende social støtte. Du har måske mere behov for nogle ideer eller værktøjer til at arbejde med det indre i stedet for det ydre. Jeg kalder det work in (meditation, afspænding, mindfulness og åndedrætstræning) og work out (løb, styrketræning, cykling eller svømning).

Vi har ikke samme dagsform, altså energiniveau hver dag, så nogle dage kan du lave work out og andre dage, skal du måske satse på work in.

Jeg har i mine 10 år som træner, som ikke kunn finde gejsten gennem øget bevidstehed og rådgiving og jeg tror også at det kan lykkes for dig.

Skal du bruge min hjælp eller rådgivning, så ring på 2894 5925 eller mail på thomas@spine.dk

God træning

Min hjerne virker ikke…

Jeg sad kl. 9.00 ved min computer og skulle have færdiggjort mit kursusmateriale, som skal sendes ud til alle gymnasier i morgen. Jeg har som så mange andre en masse projekter, som jeg også skal have lavet – og hente barn og til svømning med hende i aften….og hvad sker så – min hjerne virker ikke i dag.
Har du prøvet noget ligende? Du skal være kreativ og så er der bare helt tomt i hovedet, og det har du bare ikke tid til, vel?
Det er velkendt at når vi er lidt for stressede eller ikke er helt tilstede i nuet, så er det svært at være kreativ, få gjort sine opgaver færdige eller overhovedet komme i gang.

Jeg gjorde som mange ikke vil gøre, når de er bagud med tid, eller en deadline skal nås. JEG TOG EN LØBETUR. Jeg burde rent logisk  ikke have tid til det, men omvendt kender jeg mig selv så godt nu, at jeg ved at jeg får ideer til kurser, , problemer, skabt overblik og energi, når jeg tager en løbetur.

Det er kongevejr over Århus i dag. Solen varmer, selv om vi er i septemer. Jeg løber ud langs strandvejen, videre på stranden og hjemad i skoven. På vejen ser jeg to nøgne mennesker “vinter-bade”, 4 løbere og en jakkesæt klædt mand slentre nede ved stranden. (måske han også gik og samlede energi op?)

Mit hjerne-output på løbeturen blev:
1. Jeg ved hvordan mit kursusmateriale skal se ud rent grafisk
2. Jeg fik 3-4 ideer til et kursus til eksamenstræning og præstationsangst
3. Jeg følte mig som en vinder og sprængfyldt af energi, da jeg løb hjemad i skoven
4. Jeg er fokuseret og motiveret til at få mit materiale færdiggjort og trykt.

Alt denne energi og overskud på kun 35 minutters løbetur i solen.

Hvornår tager du et break i stedet for at presse hjernen endnu mere??